15. december 2017
- Nogle er af den opfattelse, at støtte til kunst og kultur er flødeskummet på lagkagen, glasur, der kan smøres på, når alt andet er på plads.  Den opfattelse deler jeg ikke. Tværtimod. Kulturen er ikke flødeskummet på lagkagen,  kulturen er cremen mellem lagene, der binder det hele sammen, skriver Carsten Haurum.                      	                                                                                                                                                                                           Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

- Nogle er af den opfattelse, at støtte til kunst og kultur er flødeskummet på lagkagen, glasur, der kan smøres på, når alt andet er på plads. Den opfattelse deler jeg ikke. Tværtimod. Kulturen er ikke flødeskummet på lagkagen, kulturen er cremen mellem lagene, der binder det hele sammen, skriver Carsten Haurum. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal opruste på kulturfronten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal opruste på kulturfronten
Debat - 20. juni 2017 kl. 13:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Carsten Haurum Formand Arena Næstved

Man kan snart ikke besøge en restaurant, et hotel eller tage en tur på hospitalet, uden at man skal svare på en hvordan er du tilfreds-undersøgelse. Så langt så skidt. For skidt er det. Ikke, at man skal trykke på en glad eller en sur smileyknap ved udgangen. Det er sådan set o.k. Det er nemt og enkelt. Men det stopper sjældent ved udgangen. Ens e-mail har typisk været brugt ved reservationer, så man kan være forvisset om, at man i lang tid efter besøget får mail, der enten rykker for svar eller fortæller om gode tilbud og nye initiativer.

Nyt for denne signatur er det dog, at der nu er begyndt at poppe spørgeskemaundersøgelser op, når man sidder og læser sin elektroniske avis. Midt i læsningen af endnu en artikel om Trumps mærkværdige opførsel og hans noget alternative tilgang til fakta skulle jeg pludselig tage stilling til, hvorvidt de offentlige bevillinger til kultur skal være større eller mindre, eller et eller andet sted midt imellem.

Hvad man kan bruge en sådan stikprøve-undersøgelse til, ved jeg ikke rigtig. Nok ikke ret meget. Men for en sikkerheds skyld skyndte jeg mig at hakke af ved rubrikken »meget større«.

For selvfølgelig skal vi ikke være fedtede, når det gælder støtte til kunst og kultur. Nogle er af den opfattelse, at støtte til kunst og kultur er flødeskummet på lagkagen, glasur, der kan smøres på, når alt andet er på plads. Den opfattelse deler jeg ikke. Tværtimod. Kulturen er ikke flødeskummet på lagkagen, kulturen er cremen mellem lagene, der binder det hele sammen. Uden den var der ingen lagkage. Det er i det hele taget svært at forestille sig mennesker leve sammen uden kunst og kultur. Der er masser af byer og lande i verden, der ikke har noget velfærdssystem, men der er ingen byer eller lande i verden, der ikke har kunst og kultur i en eller anden form. Selv for 30.000-35.000 år siden blev der produceret kunst. Tag en rundtur i Sydfrankrig og se hulemalerierne. Man bliver forbløffet.

Heldigvis ikke alene
Nu står jeg heldigvis ikke helt alene med synspunktet om, at kunst og kultur er af eksistentiel betydning. Lad mig henvise til større autoriteter.

En tidligere kinesisk præsident anså en kulturel oprustning i Kina for lige så vigtig som den militære. Alene på grund af sin størrelse kan Kina blive den største militærmagt, men det nytter ikke, hvis man ikke kan stå imod den vestlige kultur, var hans synspunkt.

Eller lyt til den italienske premierminister, der efter et terrorangreb sagde, at Europas svar skulle være mere kultur. For hvert terrorangreb skulle der åbnes et bibliotek. Symbolsk, javel, men et klart svar. Premierministeren besluttede i øvrigt, at der i alle hans taler skulle indgå et afsnit om kultur, uanset emnet. Det var ikke kun ord. Det eneste ministerium, der fik flere penge i Italien, var Kulturministeriet, alle andre skulle skære i deres budgetter.

Modstanderne af vores måde at leve på, Taliban og Islamisk Stat, sprænger tusind år gamle kulturmonumenter i luften. Det gør de ikke, fordi de er fysisk bange for dem, men fordi de billedligt talt vil ødelægge vores historie og vores identitet. Uden kultur, uden symboler, uden kunst går alle samfund før eller siden til grunde. Kultur og kunst er ikke en statisk størrelse. Tænk bare på Danmark i dag og Danmark for 30-40 år siden. Meget forskelligt, men stadig byggende på et sæt kerneværdier som demokrati og ytringsfrihed.

For at diskutere med andre er det vigtigt, at man kender sig selv, at man har et ståsted. Det er vigtigt, at man har nogle forestillinger og nogle begreber, som danner en ramme om tilværelsen. Kultur og kunst kan på samme tid bevare og udfordre de vante forestillinger.

Derfor er det ikke godt nok, når det højeste, statsminister Lars løkke Rasmussen kan svinge sig op til i nytårstalen, er en henvisning til Matador - en tv-serie fra 70'erne. Den var god. Bevares. Men vi er kommet videre, og vi skal være endnu skarpere i dagens verden. Det kræver en oprustning på alle fronter ikke mindst til kunst og kultur.

Derfor et kryds i rubrikken »meget større« støtte til kulturen.