14. maj 2021
Doris Stenver
Foto: Doris Stenver
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal have bedre styr på kræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal have bedre styr på kræft
Debat - 13. april 2021 kl. 06:41

Flere kræfttilfælde

Af Doris I. Stenver, læge, kandidat til regionsrådet (V)

Siden år 2000 har vi i Danmark kendt til nationale kræftplaner, der har som formål at styrke forebyggelse, behandling og overlevelse på kræftområdet. Kræftplanerne har uden tvivl haft stor positiv betydning. De har banet vejen for fremskridt og nytænkning. Men desværre er vi ikke i mål.

I Danmark er kræftoverlevelsen stadig ringere end i de øvrige nordiske lande. Med Kræftplan IV fra 2016 er målsætningen, at kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 skal være på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande. I dag overlever to ud af tre patienter en kræftsygdom. Målet er, at mindst tre ud af fire skal overleve.

Med Kræftplan II fra 2005 indførtes forløbspakker, de såkaldte kræftpakker, hvor undersøgelse ved mistanke om kræft og iværksættelse af behandling for kræft er tilrettelagt, så tid og ressourcer udnyttes bedst muligt. Kræftpakkerne er beregnet for patienter med klare symptomer på kræft og har gjort en stor forskel. Flere patienter får stillet kræftdiagnosen tidligt i sygdomsforløbet. Flere patienter kommer hurtigere i behandling. Begge dele øger patienternes chance for at overleve kræft. Men en rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser desværre, at regionerne langt fra lever op til målsætningen for brug af kræftpakker.

Det er bekymrende, at antallet af kræftpakkeforløb ikke stiger i takt med antallet af kræfttilfælde. Over en femårig periode (2013-2017) var der en stigning i forekomsten af kræft på 7,3 procent, men kun en stigning i antallet af kræftpakkeforløb på 1,2 procent.

Hver femte kræftpakkeforløb overholder ikke de fagligt begrundede tidsfrister. Andelen af pakkeforløb der gennemføres inden for tidsfristerne er nærmest uændret i perioden 2013-2018. Der er store regionale forskelle. Ringest er Region Sjælland, hvor de seneste tal viser, at under 70 proicent af pakkeforløbene gennemføres inden for den optimale tidsramme, hvor målet er 90 procent.

Patienter med uspecifikke symptomer, der kan være tegn på kræft, udredes i et såkaldt diagnostisk pakkeforløb. Også her er der store regionale forskelle. I 2018 blev der henvist tre gange så mange patienter pr. 100.000 indbyggere til diagnostisk pakkeforløb i Region Midtjylland som i Region Sjælland. En mulig forklaring på denne forskel kan være, at der er lokale forskelle i henvisningskriterier til diagnostiske pakkeforløb.

Ifølge en prognose vil der i 2029 være 15 procent flere kræftpatienter, alene fordi der bliver flere ældre. Det gør det endnu vigtigere at finde årsagerne til, at nogle regioner klarer opgaven med udredning af kræftpatienter dårligere end andre. Det er vigtigt at lære af de bedste, så vi kan få bedre styr på kræft.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?