25. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi har brug for erhvervstalent i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har brug for erhvervstalent i Danmark
Debat - 05. oktober 2020 kl. 13:36

Uddannelsesvalg

Af Ole Heinager,

formand for Danske Erhvervs­skoler og -Gymnasier, og Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

Forleden var fire unge kvinder fra Niels Brock Innovationsgymnasium en tur forbi Brøndby Stadion. Ikke for at spille eller se fodbold, men for at blive kåret som vindere af DM i Erhvervscase. Brøndby IF var nemlig årets casevirksomhed, som dygtige hhx'ere fra hele landet kom med forslag til forretningsudvikling. I dag er det sådan, at alle virksomheder har brug for hele tiden at udvikle sig og finde på nye måder at fastholde de eksisterende kunder og tiltrække nye.

De fire unge kvinder kan konstatere, at der er et stort potentiale i at få flere kvinder til at interesse sig for fodbold.

Hvis det skal ske, så skal fodboldklubberne sætte mere fokus på livet mellem kampene.

Derfor foreslår de, at de opgraderes på den bane blandt andet ved at arrangere temaaftener med f.eks. foredrag om livet som professionel fodboldspiller, hvordan det er at være gift med en professionel fodboldspiller og stand-up-shows med fokus på fodbold.

Det er den slags idéer, som erhvervslivet har brug for. Og det er altså med god grund at gode folk fra Brøndby IF og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard hyldede vinderne.

Vi har brug for erhvervstalent i Danmark, og den gode nyhed er, at vi har det. Nu håber vi, at endnu flere unge får øjnene op for alle de muligheder, som det giver at tage en hhx eller en htx. De er moderne gymnasieuddannelser, der har direkte forbindelse til erhvervslivet og virkelighedens teknologiske udfordringer. Og vi vil opfordre alle unge og deres forældre til at undersøge mulighederne nøje, før valget falder på enten hhx, htx eller stx.

Det kan være tid givet usædvanligt godt ud.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?