15. april 2021
Bjarne Hastrup: - Der var ikke mange kommuner, der gjorde sig umage for at gå over i jobcenteret og spørge efter ledige hænder - havde man gjort det, ville vi kunne opnå flere effekter.              Foto: Agner Ahm
gallery icon

Se billedserie

Bjarne Hastrup: - Der var ikke mange kommuner, der gjorde sig umage for at gå over i jobcenteret og spørge efter ledige hænder - havde man gjort det, ville vi kunne opnå flere effekter. Foto: Agner Ahm
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi bad om hjælp - vi fik varm luft og lamperøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi bad om hjælp - vi fik varm luft og lamperøg
Debat - 13. marts 2021 kl. 14:12

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

»We asked for cash, they sent us ash«. Det var meget sigende, hvad kreditorerne fik fra islandske banker, da landet var på fallittens rand, mens en vulkan spyede aske ud over de europæiske lande og deres kreditorer.

Otte måneder efter at det blev afsløret i TV 2, at ældrepolitikken i Danmark var på fallittens rand, har de mest følsomme og sårbare mennesker, plejehjemsbeboere, hjemmehjælpsmodtagere og de mange med hjælp behov, ingenting fået. Vi ser stadig Else hænge i en lift og Niels blive svigtet af personalet.

Vi bad om hjælp, og vi fik varm luft og lamperøg.

Vi kunne dokumentere, at der var behov for langt flere hænder i plejen, end der var stillet til rådighed. I stedet fik vi penge til, at der kunne uddannes ufaglærte uden en egentlig forøgelse af medarbejderstaben før om mange år. Else og Niels har intet fået.

Vi bad om en forårsrengøring hos hjemmehjælpsmodtagere sidste år, da Danmark var åbnet igen. Folketinget bevilgede pengene, og de blev sendt ud til kommunerne, men kun få af midlerne, omkring halvdelen, nåede frem til de betrængte borgere.

Vigtigst med hygiejne
Vi lærte af corona/Covid-19, at det mest effektive middel mod smitte var hygiejne. Vi bad om midler til, at der blev rengjort i hjemmeplejen langt hyppigere end de fedtede rengøringsplaner, mange kommuner kunne præstere. I stedet fik vi skåret i den normale hjemmehjælp med den begrundelse, at kommunerne ikke kunne skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.

Der var ikke mange kommuner, der gjorde sig umage for at gå over i jobcenteret og spørge efter ledige hænder; havde man gjort det, ville vi kunne opnå flere effekter: At ledige fik arbejde, og at ældre fik gjort rent også under perioden med isolation. Og samtidig ville vi kunne holde mange svækkede ældre væk fra de overfyldte hospitaler. I stedet mistede vi beskæftigelse, dårligere renlighed og unødige ressourcer og dyrebare pladser på hospitaler og i sundhedssektoren.

Vi bad om hygiejne, men fik en dårlig oplevelse.

Nu prøver vi igen: Vi har bedt den nye social- og ældreminister Astrid Krag (S) om, at der afsættes midler til forårsrengøring hos alle hjemmehjælpsmodtagere og sårbare ældre med udækkede hjælpebehov. Det ligger på den flade hånd: Vi kan afhjælpe ledigheden, mindske smitten og samtidig gøre det rent og smukt i hjemmene op til sommeren. Endelig kan vi tage en af de gode erfaringer med os fra tiden med corona, nemlig at hygiejne tæller.

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen mener, at der burde uddannes flere hygiejnesygeplejersker, som passende kan stationeres i hver en kommune og hjælpe til med hygiejnestandarden.

Vi bad om flere medarbejdere og dermed flere ressourcer. Mens erhvervslivet og andre grupper i samfundet beriges med milliarder, har man været tilbageholdende over for de svageste ældre.

Helt uforståeligt
Det er helt uforståeligt. Man gennemførte for 15 år siden en omfattende velfærdsreform, der blandt andet indeholdt Europas skrappeste forhøjelse af tilbagetrækningsalderen i folkepensionen. Der blev advaret dengang mod to forhold: Kan ældre holde til at arbejde, til de er over 70 år i fremtiden? Og vil der være plads i økonomien til at passe det stigende antal 80-årige og derover? Beregningerne viste netop, at de gigantiske milliardbeløb, der sparedes ved at ældre trak sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, sagtens kunne finansiere den voksende velfærdsopgave med flere ældre.

Når vi nærmer os 2030, og tilbagetrækningsalderen i folkepensionen forhøjes til 68 år, er der en gevinst til samfundet på over 24 milliarder kroner ekstra til velfærd. Denne gevinst er delvist til stede allerede i dag. Kun en lille del af den skal tilbageføres til ældreomsorg, resten kan anvendes til anden velfærd.

Ældrebefolkningen er en vigtig del af løsningen. De trækker sig senere fra arbejdsmarkedet. Til gengæld vil de forvente, at der bliver taget hånd om deres kære. Hvis ikke dette sker ved vi af erfaring, at så er der mange, der trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

Når regeringen lægger sit forslag til velfærdsaftaler frem i Folketinget, skal alle disse forhold tages i betragtning. Husk, at retssikkerheden allerede er under pres i kommunerne, fordi mange ældre ikke modtager den hjælp, de har behov for.

Vi ønsker en velfærdsreform på ældreområdet. For os er det helt afgørende, at de nye velfærdsaftaler på ældreområdet yder garanti for retssikkerheden, og at ældre får den hjælp og støtte, de har brug for.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?