17. januar 2021
Secretary-General António Guterres swears in Mr. David Beasley (Executive Director, World Food Programme).
gallery icon

Se billedserie

Secretary-General António Guterres swears in Mr. David Beasley (Executive Director, World Food Programme).
Foto: UN Photo/Eskinder Debebe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verden står over for en sultpandemi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verden står over for en sultpandemi
Debat - 04. januar 2021 kl. 08:01

Af David Beasley, direktør for FN's World Food Programme og Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde

Det bliver mere og mere usikkert for millioner af kvinder, børn og mænd at få mad på bordet. Seks ud af 10 af verdens sultne lever i lande, der er ramt af borgerkrig. Konflikt avler sult. Mad i sig selv bliver hensynsløst brugt som et våben - givet eller tilbageholdt i stræben efter politiske mål. Og ofte sker det netop i områder, som også rammes hårdest af klimaforandringerne med øget risiko for tørke og oversvømmelse. Konsekvensen er, at mennesker tvinges til at forlade deres hjem i søgen efter et bedre, mere trygt liv - men befolkningsbevægelserne destabiliserer ellers fredelige områder, lande og regioner, og selv Europa rammes af det.

FN's World Food Programme (WFP) modtog den 10. december Nobels Fredspris 2020 for sine bestræbelser på at bekæmpe sult, bl.a. ved at forbedre mulighederne for fred i konfliktramte områder og for at søge at forhindre brugen af sult som et våben i krig og konflikt. Danmark har igennem årtier været en vigtig samarbejdspartner for WFP, ikke mindst i forhold til det strategiske samarbejde omkring sammenhængen mellem humanitære, udviklings- og fredsindsatser.

Selvom Covid-19 trækker overskrifterne i medierne i disse uger, må vi ikke glemme de flere hundrede millioner mennesker, der lever med kronisk fødevareusikkerhed som konsekvens af klimaforandringerne og økonomisk nedgang. Langt størstedelen er kvinder og børn. Vi ved, at løsninger på fødevareusikkerhed hænger snævert sammen med fattigdomsbekæmpelse og styrket respons på konflikter og klimaforandringer. Og når krisen rammer, så skal vi fra begyndelsen have et langt stærkere fokus på langsigtede, bæredygtige løsninger, som styrker modstandskraft, mindsker sårbarheden over for tørke og oversvømmelser, reducerer humanitære behov og støtter konflikthåndtering og -løsning hvor muligt.

De mindste fremskridt
At udrydde sult er desværre det verdensmål, hvor vi har set mindst fremskridt. Det er der mange årsager til: Konflikt, kronisk fattigdom, miljømæssig degradering, klimaforandringer og utilstrækkelige investeringer i landbrug. Hvert år betyder klimaforandringer større tab for landbrugere, som må kæmpe for at klare sig igennem stigende temperaturer og tilbagevendende oversvømmelse og tørke. Samtidig har vi at gøre med et hjerteskærende og provokerende paradoks: 1,3 milliarder tons mad - en tredjedel af al den mad, der produceres årligt - går til spilde.

Covid-19 har mangedoblet udfordringerne. Pandemien har ødelagt høstudbytter, afbrudt forsyningskæder og udhulet indkomsterne for millioner af husstande. Selv hvor mad er tilgængelig, mangler flere og flere mennesker hver dag pengene til at købe den. Derfor risikerer vi snart at stå over for en sultpandemi som potentielt vil påvirke 270 millioner mennesker. Covid-19 har allerede krævet over 1,5 millioner menneskeliv. Der er ikke tvivl om, at vi vil se langt mere fortvivlende omkostninger, hvis vi ikke formår at forhindre en ny pandemi af sult og underernæring.

Vi må her og nu støtte de mest udsatte mennesker i verdens sårbare og skrøbelige regioner gennem kontantoverførsler og fødevareforsyninger inden årets udgang. Vi må alle være med til at skaffe disse midler, også den private sektor og verdens rigeste. Men det står også klart, at vi ikke har råd til at blive ved med at sætte massive ressourcer ind, når først kriserne har ramt. Vi må supplere den akutte indsats med en langt mere strategisk og langsigtet tilgang.

Vi skal for det første have langt større fokus på at sætte ind før fødevarekriserne for alvor rammer. Det handler om at reagere tidligt, når der for eksempel er tegn på alvorlig tørke, men også på længere sigt om at skabe modstandskraft og tilpasse fødevareproduktionen til klimaforandringerne, herunder sikre adgang til vand. For det andet må vi arbejde for, at FN's generalsekretærs appel om en global våbenhvile respekteres og for at fremme de nødvendige politiske løsninger, som kan give sultne mennesker bedre fremtidsudsigter og større medindflydelse. Og så er der behov for både forskning og innovation samt reel vilje til at gennemføre de nødvendige investeringer i bestræbelserne på en grønnere og mindre klimabelastende fødevareproduktion. Vi står, som også FN's generalsekretær har påpeget det, over for den største humanitære udfordring siden Anden Verdenskrig.

Hvis vi skal have en chance for at håndtere denne udfordring, er vores tilgang helt afgørende. Danmarks og WFP's partnerskab er en vigtig byggesten.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?