22. februar 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejen til færre kommuner?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen til færre kommuner?
Debat - 16. januar 2019 kl. 22:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Kay Mortensen
Stenhøjen 20, Gilleleje

Man kan blive meget i tvivl i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens sundhedsreform. Hvorfor en ny sundhedsreform? Et af regeringens argumenter for en ny sundhedsreform er, at der skal skabes mere sammenhæng og ensartet kvalitet i behandlingen på tværs af landet. Der har været flere eksempler på, at det ikke er lykkedes de fem regioner at skabe denne sammenhæng og ensartede kvalitet. Derfor skal de nu afløses af 21 sundhedsfællesskaber samt en central styrelse, Sundhedsvæsen Danmark, der skal danne en ramme om behandling og sikre ensartet kvalitet på tværs af landet. Det er her, jeg bliver i tvivl: Hvor er der noget, der dokumenterer eller peger på, at 21 sundhedsfællesskaber, der tager deres udgangspunkt i 21 akutsygehuse, 98 kommuner samt de praktiserende læger, kan sikre ensartet kvalitet tæt på borgeren?

Ensartet kvalitet?
Hvis man et øjeblik ser på de opgaver, kommunerne i dag varetager vedrørende rehabilitering, akutstuer, hjemmepleje og hjemmesygepleje, så er kvaliteten lige så forskellig som antallet af kommuner. Hvordan vil man her sikre en ensartet kvalitet? Skal den ensartede kvalitet og sammenhæng i behandlingen sikres gennem direkte økonomiske incitamenter eller eventuelt gennem bloktilskud? Der er mange ubesvarede spørgsmål, som ikke er blevet tydeligere, efter forslaget er blevet fremlagt. Regionernes muligheder for at sikre ensartet kvalitet og sammenhæng i behandlingen samt at sikre en fornuftig afklaring af sundhedsopgaver mellem regionen og kommunerne gennem nedsatte sundhedskoordineringsudvalg har hele tiden været muligt, i det nuværende system. Det vil man åbenbart gøre op med nu, og der skal flyttes opgaver fra de regionalstyrede hospitaler til kommunerne. Er der i virkeligheden brug for en reform til at sikre en større kvalitet og sammenhæng? Spørger man alle de faglige interessenter i sundhedssystemet, så siger de nej, med mindre der er tale om en økonomisk indsprøjtning.

Det nuværende system kan allerede løse de problemstillinger, der ses i systemet, mener de mange sundhedsorganisationer, der er blevet spurgt. Hvis det er rigtigt, så er med reformen ikke tale om forbedring på sundhedsområdet, men et ideologisk politisk projekt, som måske har en helt anden dagsorden end den sundhedspolitiske.

Derfor kan forslaget om en ny sundhedsreform, underforstået, godt være første skridt mod at videreføre Lars Løkkes kommunalreform fra 2007 og bane vejen for færre kommuner. Det kan blive resultatet når den øgede centralisering lægger sin klamme hånd ned over de 21 sundhedsfællesskaber.