27. juli 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usikkert hvad en bro over Værebro Ådal vil koste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usikkert hvad en bro over Værebro Ådal vil koste
Debat - 23. juni 2021 kl. 12:49

Motorvejsdebat

Af Kåre Fog, Veksø, formand for Grøn Trafik i Bycirklen

Det er planlagt at anlægge den sidste etape af motorvejen til Frederikssund. Et overslag over anlægsudgifterne var i 2019 på 3,4 mia. kr., men nu er dette tal pludselig faldet til 2,9 mia. kr.

En tilsvarende pludselig reduktion så vi også i 2009. Dengang nedjusterede man pludselig basisoverslaget for udgiften til at anlægge Dalbroen over Værebro Å. Den samlede anlægsudgift blev nedjusteret med mere end 500 mio. kr., og den eneste forklaring, der blev givet, var, at anlægsoverslaget vedrørende Dalbroen var revurderet.

I Vejdirektoratets nye rapport fra i år læser vi: »I det oprindelige overslag var der afsat ca. 180 mio. kr. til blødbundsarbejder (note 16) i Værebro Ådal. I forbindelse med opdateringen blev der gennemført en geoteknisk gennemgang af området. Gennemgangen viste, at omkostningerne var overvurderede, hvorfor de udgik af det opdaterede overslag.«

Mindre omkostning?
Man mener altså pludselig, at omkostningen til at anlægge Dalbroen er mindre end tidligere antaget. Det er mærkeligt - hvor man tidligere regnede med at Dalbroen skulle være 500 meter lang, mener man nu, at den skal være 600-700 meter lang, fordi udstrækningen af arealer med blødbund er større end først antaget. Den »geotekniske gennemgang« er faktisk en meget summarisk opgørelse af allerede eksisterende viden, ikke en omfattende ny undersøgelse. Faktisk har man ikke undersøgt bundforholdene grundigt endnu; der bliver masser af problemer med, at man skal afgrave blødbund og erstatte det med faste jordlag. Man antager, at man kan indskrænke det arbejde ved at bruge flere bropiller (pæledæk); men man ved ikke præcis, hvordan de bropiller skal funderes.

Udsivende vand
Der bliver problemer med at håndtere udsivende vand - man kan jo ikke pumpe ådalen tør. Man ved ikke, hvor dybt man skal grave for at finde fast bund at fundere selve broen på - man antager ca. ni meter; men det er ikke undersøgt, om bunden i ni meters dybde nu også er fast nok. De eneste svar, vi kan få fra Vejdirektoratet, er at man løser de tekniske problemer hen ad vejen.

Det er således aldeles usikkert, hvor meget anlæg af broen over Værebro Ådal faktisk kommer til at koste. Men man bilder politikerne ind, at det er 0,5 mia. kr. billigere at anlægge motorvejen, end man hidtil har regnet med.

Hvor ellers i samfundet kan man slippe godt fra at påstå, at noget bliver 0,5 mia. billigere end først antaget, uden at bringe nogen troværdig dokumentation for denne enorme besparelse? Politikerne får sig nok en forskrækkelse, når først de skal til at betale, hvad det faktisk koster at anlægge motorvejen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?