17. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udledningsneutral i 2050?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udledningsneutral i 2050?
Debat - 17. oktober 2019 kl. 14:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Hanne Christensen
Randersvej 4, Helsingør

FN's klimapanel har sat 2050 som udløbsdato for neutral udledning af drivhusgasser, hvis vi skal holde temperaturstigningen på 1,5 maksimalt to grader celsius, men nu melder det højagtede tidsskrift National Geographic sig på banen med ny udløbsdato i septemberudgaven af tidsskriftet. I en artikel om truslen nedefra gøres opmærksom på, at den arktiske permafrost optør meget hurtigere end tidligere antaget, omformer land og slipper drivhusgasser ud, som vil kunne accelerere klima-forandringen. Her er udløbsdatoen beregnet til otte år tidligere, idet der gøres opmærksom på, at permafrosten er under optøning uensartet. Nogle steder tør den hurtigere end andre og når ikke at fryse til igen i kuldeperioder, men tør året rundt og accelererer. Det er nye feltstudier i Arktis, som peger på, at dette vil få CO2 og metan, som er 25 gange mere aktivt til at frigøres hurtigere end forventet af Klimapanelet i takt med planetens opvarmning.

Den ikke-forventede hurtighed af opvarmningen i Arktis og den måde, smeltevand bevæger sig i landskabet, som transporterer varme videre, har givet forskere mistanke om, at for hver grad celsius den gennemsnitlige globale temperatur stiger over det præindustrielle niveau, kan permafrosten udløse, hvad der svarer til fire-seks års udledning fra kul, olie og gas globalt, hvilket er to til tre gange mere, end hvad forskere antog for få år siden, da man satte udløbsdatoen til 2050. Siden det 19. århundrede er temperaturen foreløbig steget med 1,1 grad af de to grader sat som maksimum og er 0,2 grader varmere end i perioden 2011-2015.

Kilde til drivhusgasser
Hvis denne stigningstakt bliver uændret ved, vil temperaturen i 2050 være 2,3 grader højere. Inden for få årtier antages det, at permafrosten kan blive lige så stor en kilde til drivhusgasser som Kina, verdens største udleder.

Hvis vi håber på at begrænse opvarmningen til maksimalt to grader celsius som aftalt internationalt i Paris i 2015, kan det blive nødvendigt at blive klimaneutrale otte år tidligere, end hvad Klimapanelets beregninger angiver, hvis oplysningerne i artiklen holder stik. Der kan blive behov for at bevæge sig hurtigere med de foranstaltninger, der diskuteres i den offentlige debat for at begrænse udledningen end hidtil antaget, fordi Klimapanelets beregninger ikke tager tilstrækkelig højde for accelerationen i permafrostens opløsning.

Globalt set indeholder permafrosten op til 1600 gigaton kulstof ifølge artiklen. Næsten dobbelt af, hvad der er i atmosfæren. Det meste af den forventes at forblive i permafrosten. Indtil for nyligt mente forskere, at den maksimalt ville tabe 10 procent af sit kulstofindhold, men når aktive lag ikke længere fryser om vinteren, speedes der op for processen. Hidtil har Klimapanelet blot beregnet udslip fra permafrosten om sommeren uden hensyntagen til udslippet om vinteren. Det hører med til billedet, at permafrosten dækker et område dobbelt så stort som USA men beboet af nogle få millioner mennesker.

Optøning selvforstærkende?
Kun en lille del monitoreres regelmæssigt, så det vides ikke præcist, hvor store områder der udleder drivhusgasser året rundt, og det vides endnu ikke, om optøningen er selvforstærkende, men det kan ikke udelukkes, at udløbsdatoen vil blive rykket frem til 2040'erne på et tidspunkt, efterhånden som forskerne får zoomet mere ind på udledningen fra permafrosten, herunder ikke mindst udslippet af metan.

Nogle lande vil være på den sikre side, hvis udløbsdatoen fremrykkes, for eksempel Finland som sigter mod at blive klima neutral i 2035, men det er også dækket af skovvækst, der opsuger en stor del af udledningen fra landet. I en rapport til FN's Klimapanel for nyligt identificerede et forskerteam ledige områder i alt på størrelse med USA fordelt forskellige steder på jorden, som egner sig til træbeplantning. Hvis de blev plantet til med træer, ville det kunne reducere den globale udledning af drivhusgasser med to tredjedele ifølge forskernes beregninger. Kloden ville få en hel del flere skove til at opsuge udslip fra planeten og tæmme klimaforandringerne, og vi ville ikke være så afhængige af Amazonas som klodens lunger.

Hanne Christensen var projektleder på FNs Forskningsinstitut for Social Udvikling i Geneve, hvor vi undersøgte integration af store flygtninge populationer i udviklingslande, herunder deres klimaaftryk i lokal samfundet.