22. september 2020
- Jeg tror, mange har opdaget, hvor meget Danmark har at byde på. Og nogle har måske også glædet sig over, at fokuseringen på det nære har begrænset vores fælles CO2-udledning og dermed vores klimabelastning betydeligt, skriver Peter Fischer-Møller. Billedet er fra Sagnlandet Lejre, der har haft tre gange så mange besøgende som tidligere år. 	                                                                                                        Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg tror, mange har opdaget, hvor meget Danmark har at byde på. Og nogle har måske også glædet sig over, at fokuseringen på det nære har begrænset vores fælles CO2-udledning og dermed vores klimabelastning betydeligt, skriver Peter Fischer-Møller. Billedet er fra Sagnlandet Lejre, der har haft tre gange så mange besøgende som tidligere år. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Daniel Rosenaa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ude og hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ude og hjemme
Debat - 02. september 2020 kl. 14:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Fischer-Møller Biskop, Roskilde Stift

Sommeren er forbi for i år. Det blev en anderledes sommer præget af den verdensomspændende coronapandemi. I stedet for at rejse valgte de fleste at blive i Danmark og gå på opdagelse i nærområdet. Danmark rundt har der været meldt om fuldbookede hoteller og glade sommerhusudlejere. Det er der meget godt at sige om; men samtidig er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare nysgerrigheden over for verden og for de mennesker, som lever uden for landets grænser. De har brug for os, og vi har brug for dem, for de er med til at give vores liv perspektiv.

Folkekirken rummer også dette dobbeltperspektiv. Vi har vores egen lokale kirke, men den kirke er samtidig en del af et verdensomspændende netværk, som knytter os sammen på tværs af sprog, kulturer og verdensdele.

Jeg var i år med familien på Læsø. Det er vi næsten hvert år, for vi købte for 25 år siden et sommerhus på øen deroppe i det nordlige Kattegat. Den er hjemsted for 1800 fastboende og en masse træer og blomster og insekter og fugle - bl.a. er der nu en snes ynglende traner deroppe. Hertil kommer så os sommergæster og turister.

Godt for økonomien
Det er godt for øens økonomi, og der er normalt plads nok til os alle sammen. Men i år var det lidt anderledes. På saltsyderiet var der lang kø uden for udsalget, og foran Brugsen i Byrum var parkeringspladsen fyldt med biler. På Storhavegård har de et herligt menageri med gæs og ænder, kaniner og katte, æsler og geder, gynger og vipper og en trampolin - det hele ganske gratis og med mulighed for at købe en kop kaffe eller et strikketøj eller en hjemmelavet is.

Her er der på en normal sommerdag pænt med børn og deres forældre og bedsteforældre. I sommer var der dobbelt så mange som sædvanligt, og vi skulle være opmærksomme for at holde en passende corona-afstand. Sådan har det været på rigtig mange danske øer i denne sommer, for mens mulighederne for at rejse til andre lande har været begrænset, har halveringen af priserne på den hjemlige færgefart øget mulighederne for øerne.

Meget at byde på
Jeg tror, mange har opdaget, hvor meget Danmark har at byde på. Og nogle har måske også glædet sig over, at fokuseringen på det nære har begrænset vores fælles CO2-udledning og dermed vores klimabelastning betydeligt.

Jeg bliver aldrig træt af Læsø. Jeg glæder mig over at finde gøgeurterne og ensianen ude på Rønnerne i forsommeren; at høre spoven og se klyderne spankulere rundt på tynde stylteben i deres sorte og hvide festdragt. Jeg glæder mig over i skumringen at se skovsneppen komme flyvende mellem træerne omkring sommerhuset og at høre natravnens kalden. Jeg nyder at gå på kantareltur med børnebørnene i en stille støvregn og at grave sandhavne eller dykke efter krabber, mens solen bryder frem, og farver bølger. Og intet er skønt som de lange sommeraftener, som er helt specielt her i Norden.

Men når mørket falder på, og de første stjerner viser sig, og når mælkevejen ved midnatstid trækker sit lysende bånd over himlen, så åbnes der også på Læsø for en større verden. Pludselig sættes den smukke nærhed i perspektiv. Det bliver klart, at øen hænger sammen med resten af verden.

Livet i perspektiv
Når jeg står der og prøver at finde Cassiopeia, Karlsvognen, Nordstjernen og Syvstjernen, så ved jeg, at mine børnebørn i Edinburgh og vennerne i den hærgede by Beirut og andre mennesker på den nordlige halvkugle i den kommende nat står og leder efter de samme stjernebilleder. På den måde sætter stjernehimlen vores liv i perspektiv.

Der er stor glæde og meget at opdage i det nære, for Danmark er et dejligt land. Men der er også en verden udenfor. En verden fuld af liv af mange slags og mennesker, som tænker og tror og udtrykker sig anderledes end os. Vi deler liv og luft og stjernehimmel med dem. De har brug for os og vores opmærksomhed, og vi har brug for dem og deres viden og erfaring, som kan hjælpe os til at se og forstå det, vi i vores hjemlige hygge kan komme til at overse eller blive blinde for.

I de her uger er det tydeligt, at mennesker i Beirut har brug for vores opmærksomhed. En befolkning, som i forvejen i årtier har kæmpet med politisk kaos og korruption, blev i denne sommer ramt af en eksplosion, som har slået flere hundrede ihjel, såret tusinder, gjort hundredetusinder midlertidigt hjemløse og forværret livsvilkårene for alle.

Mindre tydeligt men rigtig slemt er det, at coronapandemien, som vi i den rige del af verden har kunnet begrænse ved nedlukning af samfund og lukning af grænser, ja, den rammer nu de fattige dele af verden. Det fører til øget fattigdom, som WHO skønne kan koste over to millioner gravide kvinder og spædbørn livet. Og endnu alvorligere er konsekvenserne - særligt for klodens i forvejen mest udsatte - hvis ikke vi globalt får gjort den nødvendige indsats for at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer.

Tømrersønnen
Men gensidigheden går ikke kun den ene vej. Vi modtager mindst lige så meget, som vi yder. Vi er helt grundlæggende præget af den inspiration, vi gennem årtusinder har fået fra mennesker i andre kulturer. Et enkelt eksempel er den betydning, en tømrersøn fra Nazareth, en lille flække i Mellemøsten, for 2000 år siden fik for livssyn og menneskesyn her i vores nærområde. Han åbner stadig vores øjne og hjerter, så vi kan opdage verden som en gave og en opgave fra Gud, og så vi kan genkende et medmenneske i enhver, vi møder på tværs af sprog, kultur og geografi.

Har debatten om sexisme taget overhånd?