23. juni 2021
Hvis ikke politikerne snart breder perspektivet mere ud, så vil vi stadigvæk, sommer efter sommer, opleve iltsvind, når vi går en tur langs Karrebæk Fjord. Det kan ingen være tjent med, mener Søren Søndergaard.  	                                                                                                                                           Foto: Esben Thoby
gallery icon

Se billedserie

Hvis ikke politikerne snart breder perspektivet mere ud, så vil vi stadigvæk, sommer efter sommer, opleve iltsvind, når vi går en tur langs Karrebæk Fjord. Det kan ingen være tjent med, mener Søren Søndergaard. Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ubekvem og besværlig sandhed om vandmiljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ubekvem og besværlig sandhed om vandmiljø
Debat - 10. maj 2021 kl. 10:05

Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

Lad os skrue tiden frem til august 2021. Vi har en god dansk sommer med høj sol og pæne varmegrader.

En dag er en af de store historier i TV- Avisen, at der er konstateret alvorligt iltsvind i Karrebæk Fjord. Historien breder sig hurtigt til andre medier.

Alle vegne griber alle til de holdninger, de plejer at have, og medierne konkluderer ukritisk: »Iltsvindet i Karrebæk Fjord skyldes kvælstof fra landmændenes brug af gødning«.

Sådan er automat-fortællingen om iltsvind desværre blevet.

Og lad os da bare slå fast, at kvælstof fra landbruget er en af de faktorer, der kan belaste vandmiljøet i fjordene.

Tilbage til historien om algernes vækst om sommeren i Karrebæk Fjord. Den har mange flere facetter end som så.

Et af de meget vigtige elementer, som har stor betydning for sommer-ilt-svind i fjorden, men alligevel nærmest ignoreres i indsatsen mod netop algevækst og iltsvind, er spildevandet. Altså hvad der udledes fra køkkenvaske, toiletter og vaskemaskiner fra borgerne i området omkring Karrebæk Fjord.

Lad os se på, hvornår på året udledningen sker. For ganske vist bidrager landbruget med størstedelen af kvælstoffet til fjorden. Men udledningen af kvælstof fra landmænd i Næstved, Sorø, Ringsted og Faxe Kommuners marker rammer først og fremmest fjorden i vinterhalvåret.

Når Karrebæk Fjord rammes af iltsvind, så er det om sommeren. Men kvælstof-tilførslen med drænvand og regnvand fra landbruget til fjorden er noget, der sker om vinteren. Udledningen fra rensningsanlæggene er til gengæld den samme hele året.

Det betyder, at det altså er udledningen fra renseanlæg, ikke kvælstof fra landmændenes gødning, der primært giver næring til de skadelige alger i fjorden. Det ved vi, fordi landbrugets videnscenter Seges har lavet en analyse af, hvordan Karrebæk Fjord belastes.

Hvorfor kommer den viden ikke fra offentlige forskere og myndigheder? Og hvorfor bliver de og politikerne og medierne ved med at knytte landbruget sammen med sommer-iltsvind i Karrebæk? Målet må jo være at løse problemet. Og skal et problem løses, er første skridt at se på årsagen til problemet, og hvordan der kan sættes ind.

Flere efterafgrøder
Lige nu sidder Folketingets politikere i forhandlinger om landbrugets fremtid. Blandt andet om, hvordan vi skal bidrage til at passe på vandmiljøet. Udspillet fra regeringen er en benhård regulering af landmændenes gødning og krav om flere efterafgrøder til at holde på kvælstoffet.

Hvis jeg var folketingspolitiker og fik at vide, at den plan ikke tager højde for, at kvælstoffet fra landbruget for længst er væk om sommeren, når algerne gror, så ville jeg spærre øjnene op og bede om en god forklaring.

For fire år siden blev Danmark kritiseret af et internationalt eksperthold for lige netop ikke at tage hensyn til, hvornår på året, kvælstoffet kom ud i vandmiljøet. Hvorfor bliver man så ved med at tænke problemer og løsninger uden at inddrage årstids-forskellene? Det er en ubekvem og besværlig sandhed, at godt vandmiljø handler om mere end kvælstof fra landbruget, og at man ikke bare se kan se udledningen over året som helhed. Vi er nødt til at se på de andre faktorer - blandt andet altså spildevand, men også på tilførslen fra andre lande.

Dansk kvælstof kan nemlig kun forklare mellem fem og 10 procent af algevæksten i fjordene og de kystnære havområder. Det er en rapport fra DHI, som miljøministeriet selv har bestilt, som fortæller den historie.

»Fair og faglig«
Resten af belastningen skal blandt andet forklares med fosfor, mikroplast, spildevand fra rensningsanlæg, invasive arter og andre fremmede stoffer.

Folkestemningen på en varm sommerdag må aldrig blive vigtigere end »fair og faglig«.

Vi har brug for, at der ses meget mere omhyggeligt på de udfordringer, der er for vores vandmiljø.

I landbruget løfter vi allerede en stor del af ansvaret med at få mindre kvælstof i vandmiljøet. Vi har siden 1980'erne halveret landbrugets udledning, og de danske landmænd har allerede nogle af verdens strammeste regler for, hvor meget kvælstof de må bruge. Desværre for landmændene er det kvælstof fra deres arbejde, det er lettest at sætte tal på, og regulere på baggrund af. Og i årtier har forskere og myndigheder valgt den nemme og bekvemme vej og konsekvent fokuseret på kvælstof fra landbruget.

Men vi kan og vil altså ikke tage ansvaret for byer og bebyggelsers udledninger fra toiletter, håndvaske og afløb.

Hvis ikke politikerne snart breder perspektivet mere ud, så vil vi stadigvæk, sommer efter sommer, opleve ilt- svind, når vi går en tur langs Karrebæk Fjord. Det kan ingen være tjent med.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?