25. oktober 2021
Det er vigtigt for os, at det sker på en måde, så vi sikrer, at de borgere som har mest behov for hjælp, får den først. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu har almen praksis tilbage med en aktivitet, der er meget tæt på det, vi normalt oplever, ligesom vi har vores psykiatri tilbage på niveau, som før corona satte ind, så alle der har behov for hjælp i psykiatrien, også kan få det, skriver regionsrådsmedlemmerne. Billedet viser psykiatrihospitalet i Slagelse. Foto: Thomas Olsen
Det er vigtigt for os, at det sker på en måde, så vi sikrer, at de borgere som har mest behov for hjælp, får den først. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu har almen praksis tilbage med en aktivitet, der er meget tæt på det, vi normalt oplever, ligesom vi har vores psykiatri tilbage på niveau, som før corona satte ind, så alle der har behov for hjælp i psykiatrien, også kan få det, skriver regionsrådsmedlemmerne. Billedet viser psykiatrihospitalet i Slagelse. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tryghed afgørende for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tryghed afgørende for alle
Debat - 23. april 2020 kl. 06:50

Af Heino Knudsen (S), regionsrådsformand, Peter Jacobsen (DF), 1. næstformand, Jan Hendeliowitz (S), Gitte Simoni (DF), Tina Boel (SF), Egon Bo (LA) - alle gruppeformænd i regionsrådet

I Region Sjælland har vi bevist, at en effektiv beredskabsplan er afgørende for vores fælles tryghed. Det er det, vi netop oplever nu, hvor en stor pandemi sætter ind med corona. Den beredskabsplan, som vi har besluttet i regionsrådet, har vist sig at være både holdbar og effektiv. Det er vi meget tilfredse med. Det skyldes ikke mindst den enormt dedikerede indsats, som vi oplever fra alle medarbejdere. Der skal lyde en kæmpe tak til jer alle for den ekstraordinære indsats, som I har ydet i denne ekstraordinære situation.

Den danske corona-strategi har vist sig at have god effekt. Vi har undgået en spidsbelastning, som i værste scenarie kunne have lagt hele sundhedsvæsenet ned. Det betyder, at vi nu har vores fokus på to ting i den næste periode:

For det første skal vi fortsat have et stærkt corona-beredskab. Vi ved nu, at perioden med corona vil strække sig over lang tid og stille ekstra krav til vores sundhedsvæsen. Vi skal f.eks. det næste lange stykke tid i Region Sjælland have et beredskab til 40 sengepladser på intensivafdelinger klar alene til corona. Normalt har vi samlet 47 intensivsenge, så det er fortsat et stort corona-beredskab, vi skal have konstant klar. Corona er desværre langtfra ovre endnu.

Aktivitet skal øges
For det andet har vi stort politisk fokus på igen at øge den øvrige aktivitet i vores sundhedsvæsen. Vi har i hele corona-perioden været meget opmærksomme på, at man som borger kan fejle meget andet end corona. Derfor skal vi nu have øget aktiviteten i vores sundhedsvæsen igen. Det er vigtigt for os, at det sker på en måde, så vi sikrer, at de borgere som har mest behov for hjælp, får den først. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu har almen praksis tilbage med en aktivitet, der er meget tæt på det, vi normalt oplever, ligesom vi har vores psykiatri tilbage på niveau, som før corona satte ind, så alle der har behov for hjælp i psykiatrien, også kan få det.

Vi ønsker desuden at se på alle andre sygdomsområder, så vi hjælper dem, hvis lidelser ikke er livstruende, men på anden måde hæmmer livskvaliteten. Det kan f.eks. være en borger, som har behov for en brokoperation, en lidelse, som ikke er livstruende, men som gør, at den enkelte har mange smerter. Det er i denne fase vigtigt, at vores læger fagligt vurderer, hvilke patienter vi skal behandle først.

Borgernes tryghed er afgørende for os. Vi ønsker alle, at vi hurtigst muligt kan komme tilbage på normalt niveau i sundhedsvæsenet, men vi har et stort politisk ansvar for at sikre, at det sker, så dem der har mest behov, også får hjælp først. Derfor tager vi politisk ansvar for en gradvis øgning af aktiviteten i sundhedsvæsenet, hvor vi sikrer, at det kan foregå på en måde, der er sikker, gennemførlig og så retfærdig som muligt. Det handler både om borgere, patienter og personale og det muliges kunst.

Ærlig kommunikation
Derfor må vi også kommunikere ærligt og tage de beslutninger, som er nødvendige, så vi sikrer, at dem som har mest akut behov for hjælp også får den hjælp, de har behov for.

Derfor har vi lagt en plan i Region Sjælland, hvor vi løbende øger aktiviteten, med respekt for både medarbejdere og corona-beredskab. Planen er besluttet i Region Sjællands forretningsudvalg, og vi er tilfredse med, at samtlige partier i regionen står bag planen, hvor vi gradvist øger behandlinger og undersøgelser til glæde for vores borgere.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?