6. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tør vi nogensinde kramme igen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tør vi nogensinde kramme igen?
Debat - 01. april 2020 kl. 06:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Konsekvenser
Af Torben Andersen Engdraget 102, Slagelse

Dette indlæg skal udelukkende ses igennem mine briller, og jeg føler selvfølgelig med den smerte, som rammer familier, der mister et familiemedlem. Den usikkerhed og frygt, som følger med, når et familiemedlem bliver smittet. Og selvfølgelig skal denne coronavirus tages særdeles seriøst.

Men når det er sagt, så mener jeg, at hele denne sag har taget overhånd. Vi ser en regering og dele af mediebranchen, som har skabt en frygt hos hele befolkningen. En frygt, der ikke vil forsvinde med virussen. En frygt, der ifølge hjerneforsker dr. Leaf er farligere end selve virussen, og som i værste fald kan gå i opfyldelse.

Uanset farve på regeringen, så må man forvente, at når en sådan frygtelig ting opstår, så må mindstekravet være, at man henvender sig til dem, der har ekspertisen. Forhører sig om, hvordan skal vi som politikere og regering forholde os i den givne situation. Desværre er det ikke tilfældet her.

Uanede konsekvenser
På arrogant vis har en regering bestående af bl.a. lærere, pædagoger og postfolk taget en beslutning, som vil få uanede konsekvenser for vores land i mange år. Her tænker jeg ikke bare økonomisk, for det kan vise sig, at det bliver det mindste problem, men psykisk og mentalt vil danskerne være ramt i rigtig mange år. Tør vi nogensinde mere give vores børn, forældre og hinanden en krammer, for er de nu sikre på, at virussen er væk?

Sundhedsstyrelsen, som bl.a. er nogen af dem, man burde tage med på råd, har jo gang på gang sagt, at regeringens tiltag er politiske. Man har endda set eksperter fastslå, at de tiltag regeringen har gjort, ingen indflydelse har på, hvor mange danskere, der bliver smittet, nogen har endda kaldt det for hysteri og overreaktion, og som slet ikke er lægeligt velfunderet. Det er som sagt alvorlige beslutninger, som er taget af folk uden nogen form for ekspertise.

Løber for livet
Jeg ser sunde og raske mennesker i deres bedste alder løbe for livet, hvis nogen nærmer sig. Skrækken for at dø er selvfølgelig begrundet, men chancen for at dø af coronaen er ifølge eksperterne absolut ikke begrundet. Ifølge eksperterne vil flere af os dårligt nok erfare, vi er smittede, nogen vil opfatte det som influenza-lignende symptomer. De mennesker vi skal passe på, er selvfølgelig dem i risikogruppen. Det vil sige ældre og syge mennesker, og de kan ikke få for megen beskyttelse.

Jeg håber ikke med mit indlæg, at jeg er kommet for tæt på nogen, for det har på intet tidspunkt været min intentioner. Hvis vi bare allesammen retter os efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand og vaske/spritte hænder, og ellers opfører os fornuftigt, så kan vi forhåbentlig snart se en slutning på coronaen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?