5. juni 2020
Vi forestillede os »den forventelige fremtid«, hvor fremtiden var nogenlunde som nutiden - med møder, arbejde, Roskilde Festival (billedet) og sundhedstjek. Men hvad gør vi, når »nuet« er usikkert, spørger  Peter Kjær. 	                                                                                                           Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Vi forestillede os »den forventelige fremtid«, hvor fremtiden var nogenlunde som nutiden - med møder, arbejde, Roskilde Festival (billedet) og sundhedstjek. Men hvad gør vi, når »nuet« er usikkert, spørger Peter Kjær. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilbage til fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilbage til fremtiden
Debat - 11. maj 2020 kl. 14:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Kjær, prorektor, RUC

I gamle dage, altså for to-tre måneder siden, var det en vigtig del af vores hverdag at forestille os fremtiden.

Vi forestillede os »den forventelige fremtid«, hvor fremtiden var nogenlunde som nutiden - med møder, arbejde, Roskilde Festival og sundhedstjek.

Vi forestillede os også »den sandsynlige fremtid«, som var anderledes end nutiden. Den kunne vi forestille os gennem fremskrivninger af f.eks. priser, ledighedstal, sundhedstilstand eller CO2-udledning.

Og så var der »den usikre fjerne fremtid«. Den forsøgte vi at forestille os ved at spørge fremtidsforskere eller se sci-fi-film, hvor fantasier omkring pandemier og kunstig intelligens måske inspirerede til handling.

Fælles for disse tre fremtidsbilleder er, at de tager udgangspunkt i noget stabilt. En verden, vi kender og kan tale om med et fælles sprog.

Men hvad gør vi, når »nuet« er usikkert?

Mange ubekendte
I dag oplever vi, at samfundets udvikling afhænger af alt for mange ubekendte. Smittespredning, en mulig vaccine, åbning af dele af samfundet, folks adfærd, andre landes beslutninger - og de andre ting, vi også skal holde øje med: Økonomi, sundhed, klima og så videre.

Den forventelige og sandsynlige verden er pludselig væk. Men vi har brug for stabile forventninger for at kunne handle og tænke fornuftigt - derfor aflyser vi, udskyder vi, venter vi...

I den sammenhæng har videnskaben et særligt »mindset« at byde på. I forskning er usikkerheden et grundvilkår, og forskerne færdes på kanten af vores viden. De lever af at fokusere på det, vi ikke ved og er usikre på. Derfor kan vi lære af dem, når vi skal håndtere den fundamentale usikkerhed, vi oplever for tiden.

Hvor det ukendte netop kan virke skræmmende på mange, vækkes i stedet forskerens nysgerrighed. Problemerne vendes og drejes, spørgsmål stilles ud fra forskellige antagelser, og hypoteser formuleres. Det skaber foreløbige billeder af fremtiden, som vi kan arbejde videre med - og måske handle ud fra.

Nye muligheder
Men forskningen stopper ikke der. I en kompleks verden fuld af ubekendte er det nødvendigt at holde sig åben over for nye muligheder. En dygtig forsker følger sin idé - også på tværs af eksisterende kategorier og discipliner. Den åbenhed over for nye indsigter og kombinationsmuligheder kan hjælpe os, når vi f.eks. skal forstå vores handlemuligheder i pandemiens samfund. For en vigtig del af løsningen skal sandsynligvis findes i forskellige kombinationer af sundhedsviden, viden om menneskelig adfærd, globale dynamikker og samfundsstrukturer.

Styrken ved mange teorier
Endelig er forskere trænet til at arbejde i verden, hvor mange taler i munden på hinanden. Forskningen er et globalt netværk af enkeltforskere og forskningsgrupper, som både konkurrerer og samarbejder for at beskrive nye problemer og mulige løsninger. Når vi skal forholde os til en uforudsigelig fremtid, er det en stor styrke at arbejde med mange hypoteser på én gang og presse hinanden til at sikre kvaliteten. For vi har brug for mange bud og gode bud - i forhåbningen om at mindst ét bud kan være det, der er behov for.

Forskningen kan noget helt særligt. Dens særlige indstilling kan hjælpe os til at navigere i det ukendte. Den kan skabe en foreløbig stabilitet. Og så kan den sætte os i stand til at forestille os livet efter i dag. Ja, den kan bringe os tilbage til fremtiden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?