12. april 2021
Jyderup Højskole landbrugsmøde
gallery icon

Se billedserie

Jyderup Højskole landbrugsmøde
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Test på ordentlige vilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Test på ordentlige vilkår
Debat - 27. februar 2021 kl. 13:50

Af Lykke Svarre, kredsformand i kreds 8 i Frie Skolers Lærerforening

Der har været forlydender om, at lærerne nogle steder i det sjællandske område vil blive bedt om at corona-teste kolleger og nogle steder elever. Det kan på ingen måde være forsvarligt, da lærerne ikke har den fornødne uddannelse til at udføre test. Som lærere er vi ansatte til at undervise og udføre pædagogisk arbejde. Det betyder, at hvis vi kommer til at have elever, der bliver kede af det eller utrygge ved at lade sig teste, er det os, der har omsorgsopgaven i denne sammenhæng. Derfor bør det ikke komme på tale, at lærere kan komme til at skulle teste hverken kolleger eller elever.

En anden væsentlig problemstilling er, at skolens forsikring næppe dækker, hvis en lærer skulle lave fejl i forbindelse af test af en kollega eller elev, idet testning svarer til medicinudlevering. Også af den grund er det nødvendigt, at det er sundhedsfagligt personale, som varetager testning.

En skefuld levertran
Det er ikke første gang i historien, at vi i skolerne oplever statens tiltag for at sikre folkesundheden eller hindre spredning af virus. Min far har levende fortalt, hvordan han som dreng i efterkrigstidens skole om vinteren skulle lægge mund og svælg til en skefuld levertran, som elever fra fattige kår jævnligt fik i forbindelse med skolebespisningen.

I 1970'erne var calmette-vaccinen mod tuberkulose en fast del af børnevaccinationsprogrammet. Som elev stod man nogle steder i kø på skolebiblioteket for at modtage stikket af en sundhedsplejerske.

I min skoletid i 1980'erne kom tandklinikassistenterne jævnligt forbi med fluorskylning i klasserne. Jeg husker lyden af rullebordet, når det kom ude på gangen, fordi det smagte ganske forfærdeligt.

Den nuværende generation af unge i grundskolen kan nu se frem til to gange ugentligt at skulle testes som sikring mod spredning af corona.

Siden 1970'erne har uddannet sundhedsfagligt personale stået for vacciner, test og andet af skolebørn, hvilket også kun er rimeligt.

I Holbæk Kommune, hvor jeg er lærer på en fri grundskole, bliver det ligeledes skolens tilknyttede sundhedsplejerske, der kommer til at foretage de to ugentlige tests af eleverne. Dermed er vi sikret, at både ansvaret og udførelsen ligger hos en person med den rette uddannelse og de fornødne kompetencer. Jeg forventer, at denne ordning også vil indbefatte lærerne.

Jeg ser derfor frem til, at myndighederne får lavet en holdbar og driftssikker teststrategi med gode lokale løsninger, som er let tilgængelige i skoletiden, og hvor test af lærere og elever udføres af sundhedsfagligt personale. Derved kan vi som lærere holde fokus på det væsentlige - nemlig elevernes trivsel og undervisning.

Frie Skolers Lærerforening er en fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Kreds 8 omfatter: Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde, Halsnæs,, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund. Egedal, Hørsholm, Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Gladsaxe, Ballerup og Herlev kommuner.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?