25. oktober 2020
Vi taler så meget om Arne og hans ret til pension, men jeg tror, mange Arner ville foretrække ikke at få ondt i ryggen og så blive de fem år mere på arbejdsmarkedet. Det kunne måske lade sig gøre, hvis Arne fik et teknologisk redskab, som kunne spare ham for det tungeste arbejde, skriver Anders Blanklev. Her ses Arne sammen med statsminister Mette Frederiksen efter hendes tale under S-kongressen sidste år.     Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Vi taler så meget om Arne og hans ret til pension, men jeg tror, mange Arner ville foretrække ikke at få ondt i ryggen og så blive de fem år mere på arbejdsmarkedet. Det kunne måske lade sig gøre, hvis Arne fik et teknologisk redskab, som kunne spare ham for det tungeste arbejde, skriver Anders Blanklev. Her ses Arne sammen med statsminister Mette Frederiksen efter hendes tale under S-kongressen sidste år. Foto: Scanpix
Foto: Susanne Anette Andersen/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teknologi skal også være socialt bæredygtig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknologi skal også være socialt bæredygtig
Debat - 16. oktober 2020 kl. 09:26

Af Anders Bjarklev, rektor, DTU

Det er efterhånden gået op for os, at vi i vores iver efter at opfinde smart teknologi kan komme til at overforbruge de ressourcer, der er til rådighed på denne planet, ligesom vi kan skabe nye problemer for miljø og klima, hvis vi udelukkende går efter en økonomisk gevinst. Men der er et tredje aspekt, som jeg mener, vi skal være mindst lige så opmærksomme på: Den teknologiske udvikling skal også være socialt bæredygtig.

Hvis vi glemmer at inddrage og tilgodese den brede befolknings behov, er jeg bange for, at vi vil opleve flere tilfælde af folkelig modstand og øget opbakning til politikere, der ikke nødvendigvis har fokus på klima og miljø. Det ser vi blandt andet i USA, hvor de økonomiske problemer for mange amerikanere overtrumfer klimaproblemerne.

Som rektor for Danmarks Tekniske Universitet og præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber er jeg selvfølgelig overbevist om, at der ligger store muligheder for at løse de klimamæssige udfordringer, vi står med, i teknologien. Men teknologi og naturvidenskab kan ikke stå alene, det må kobles med en bredere forståelse for samfundsforhold, ligestilling og etik.

Et sted, hvor teknologi og etik i særlig grad smelter sammen, er inden for udviklingen af algoritmer (opskrifter til at løse et problem af en bestemt type, red.) og kunstig intelligens. Når forskere f.eks. skaber avancerede diagnostiske værktøjer, er det utroligt vigtigt, at de gør sig klart, hvilke forudsætninger, de lægger til grund for algoritmerne, så eventuelle fordomme og stereotyper i samfundet ikke spejles i det færdige værktøj. Vi skal i det hele taget være opmærksomme på ikke kun at udvikle teknologi til de mest ressourcestærke, men også til dem med særlige behov, som samfundet ikke dækker i tilstrækkelig grad.

Løsninger og hjælpemidler
I et frit samfund må vi alle forvente at blive taget alvorligt, uagtet hvilken uddannelse eller baggrund vi har. Og teknologien har en unik mulighed for at udvikle løsninger og hjælpemidler til folk, der er svækkede, det være sig af alderdom eller forskellige handicap. Teknologien kan således være med til at skabe en bedre version af verden og sørge for, at samfundet ikke oplever en masse vrede og tiloversblevne eller nedslidte personer.

Vi taler så meget om Arne og hans ret til pension, men jeg tror, mange Arner ville foretrække ikke at få ondt i ryggen og så blive de fem år mere på arbejdsmarkedet. Det kunne måske lade sig gøre, hvis Arne fik et teknologisk redskab, som kunne spare ham for det tungeste arbejde. Ligeledes kunne man måske hjælpe flere unge mennesker med læsevanskeligheder ind på arbejdsmarkedet ved at udvikle visuelle i stedet for skrevne manualer.

På DTU har vi gennem projektet »Technology leaving no one behind« i samarbejde med Bevica Fonden og Danske Handicaporganisationer særlig fokus på at få ingeniørstuderende til at arbejde med inklusion og tilgængelighed i forbindelse med udviklingen af nye teknologiske løsninger.

Nogle gange er det måske ikke den bedste forretning eller den grønneste løsning, der skal vinde, men den, der tilgodeser et socialt bæredygtigt behov. Teknologi skal også være med til at skabe et bedre liv, hvor alle kan bidrage til samfundet efter deres formåen. Hvis vi kan følge den vej og indprente den tankegang hos vores studerende, så vil vi i sandhed leve op til grundlæggeren af DTU, H.C. Ørsteds mission: Teknisk videnskab til gavn for samfundet - eller dens mere nutidige variant: Teknologi for mennesker.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?