18. januar 2021
En af de opgaver, Helmer Brein- dahl har haft som menighedsrådsformand er ansvaret for restaureringen af Niløse Kirke - sammen med sine kolleger i rådet (fv.) Hanne Jørgensen, Lita Knudsen og Elisabeth Sparre Aagerup. 

Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

En af de opgaver, Helmer Brein- dahl har haft som menighedsrådsformand er ansvaret for restaureringen af Niløse Kirke - sammen med sine kolleger i rådet (fv.) Hanne Jørgensen, Lita Knudsen og Elisabeth Sparre Aagerup. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tanker om tro og tagrender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tanker om tro og tagrender
Debat - 03. december 2020 kl. 06:57

Af Helmer Breindahl, indtil i går formand for Tersløse, Skellebjerg og Niløse Menighedsråd

Hvor meget skal man tro for at komme i et menighedsråd? En, to eller tre meter?

Det kan de godt 12.000 nyvalgte menighedsrådsmedlemmer muligvis give lige så mange svar på.

Menighedsrådsløftet formulerer: »Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst«.

Når jeg bliver spurgt om, hvad i alverden man laver i et menighedsråd, så har jeg ofte svaret, at vi beskæftiger os med alt fra tro til tagrender.

Man skal først og fremmest være klar over, at man er en del af en meget lang kæde, der har fået til opgave at sørge for både at passe på kirken som bygning og på kirken som åndsinstitution og kulturbærer. Mange har før mig forsøgt at gøre det så godt, som de kunne for kirken.

Her er mennesker samledes i lyst og nød i århundreder.

Det er ikke normalt, at offentlige myndigheder nævner ordet Gud, men det gør vi i folkekirken. Gud er sådan set vores øverste arbejdsgiver.

Og ved menighedsrådsmøderne slutter vi normalt med at synge en aftensang eller -salme og bede et fadervor. Skal og kan man det? Nogle mener, at man ikke til et offentligt møde skal bede en bøn. Det har været tradition i mange år i menighedsråd - måske især på landet.

Hvor er grænsen for vores blufærdighed? Eller hører det til almindelig dannelse at slutte et kirkeligt arrangement med et Fadervor?

Ikke kun for de frelste
Men kirkerne er ikke kun for de såkaldt frelste - hvem det så måtte være. Kirkerne er for alle - tvivlere og troende, de der er fast overbeviste og de, der er søgende. Ja, selv en ateist, der bare har brug for lidt ro, er velkommen til at stikke foden inden for i en kirke.

I sognesammenhæng er det godt at skyde med spredehagl. At have mange forskellige tilbud, der hver for sig er med til at åbne for ånd, evangelium og fællesskab. Herved tilgodeses så mange som muligt. Fra stillegudstjenester til festgudstjenester, fra babysalmesang til sorggrupper, fra sodavandsdiskotek til sangcafe og sogneaftener.

Den anden del af menighedsrådenes arbejde er at tage sig af praktiske ting.

Skal tagrenderne på kirker, præstegårde, sognegårde og graverhuse renses af graverne, eller skal vi bruge en ekstern operatør med lift og sug til at få efterårsbladene fjernet? Det må menighedsrådet tage stilling til. Der kan siges meget - for måske kan graverpersonalet gøre det lidt billigere end det eksterne firma. Men så skal de have specialstiger, og der skal være stigevagt ved hver stige. Og graverne skal muligvis på kursus for at måtte udføre opgaven iflg. arbejdsmiljøregler. Og de kan under ingen omstændigheder - på stiger - nå tagrenderne på kirkernes tårne. Så her skal vi alligevel have et firma med lift.

Og så er der badeværelset i præstegården, der egentlig ikke fejler noget, men som provstesynet har forlangt udskiftet fordi præstegårde skal være opdaterede og funktionelle for moderne præstefamilier.

Og så er der lige pludselig lidt for mange, der har fået en nøgle til sognegården udleveret. Vi må vist have styr på nøglernes numre. Alle nøgler må inddrages og udleveres forfra, så der ikke cirkulerer nøgler til personer, der sådan set ikke skal have adgang til sognegården.

Hvor meget kan de klare?
Og hvad med den nye kirkegårdsplan, som en dygtig landskabsarkitekt har udarbejdet? Tingene bliver jo ikke gjort, bare fordi der ligger nogle fine tegninger. Hvor meget af arbejdet med nedskæring, beplantning og fliselægning kan graverne klare inden for deres normerede arbejdstid?

Der er mange praktiske ting at tage stilling til for et menighedsråd: Personale, bygninger, kirkegårde, grøn profil, liturgi, tro, økonomi - for lige at nævne nogle af områderne. Det vigtige er at tage stilling. Gerne i samarbejde med dem, der får ansvar for opgaven.

Det vigtige er, at menighedsrådsarbejdet ikke drukner i tagrender og teglsten og små daglige problemer. Eller i konflikter, som jo optræder på alle arbejdspladser. Dukker de op, må de løses. Det er dejligt med højt til loftet og gode hverdagssnakke.

Hvordan prioriteres tro og tagrender? Det må hvert enkelt menighedsråd finde ud af. Der må være plads til begge dele, men når man aldrig til at tale om tro, liturgi og nye salmer, så mangler noget af kerneydelsen for et menighedsråd.

Folkekirken er bygget op af små og store sogne, der prøver at agere efter lokale forhold. Alle de nyvalgte menighedsråd ønskes god arbejdslyst, når de begynder deres virke.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?