26. februar 2021
Karl Gabor
Foto: Karl Gabor
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverigedemokraterne - et regeringsbærende parti?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverigedemokraterne - et regeringsbærende parti?
Debat - 14. januar 2021 kl. 11:02

Af Vibeke Rovsing Lauritzen, Danmarks ambassadør i Sverige

Vi har sagt farvel til et 2020, hvor vores arbejde fik et helt andet indhold end forudset fra årets start. Større fremstød og events er blevet skrinlagt eller udsat, men vi har ikke kedet os på ambassaden. Som følge af den grænseoverskridende pandemi har der i Danmark været stor interesse for, hvordan smitteudviklingen er i Sverige og i særdeleshed for den svenske corona- strategi, som har været ganske anderledes end linjen i de øvrige nordiske lande - i hvert fald under første bølge. I slutningen af året har man også her i Sverige set skærpede tiltag. Kort inden jul lukkede Sverige således grænsen til Danmark som et led i forsøget på at mindske smittespredningen. Der var i Sydsverige bekymring for, at naboerne i Øresundsregionen skulle føle sig fristet til at shoppe og feste i Skåne som følge af det nedlukkede Danmark. I den forgangne uge skærpede Danmark midlertidigt indrejserestriktioner for at bevare epidemikontrollen ved at begrænse/undgå nye varianter af Covid-19.

Naturligt nok har coronahåndteringen været det altdominerende tema i svensk politik i 2020. Men der er sket meget andet i svensk politik, nu hvor vi nærmer os to års-fødselsdagen for Löfven-II-regeringen.

Flere husker nok det svenske valg til Riksdagen i 2018 og især de mere end fire måneders politiske forhandlinger om magten, der fulgte. De politiske partier var fuldt opsatte på at finde en regeringskonstellation uden om det nationalkonservative parti Sverigedemokraterne (SD) med partiformanden Jimmie Åkesson i spidsen. Den »røde fløj« fik 144 mandater, den blå 143 og de gule - SD - 62, men hverken de borgerlige eller centrum-venstre i Riksdagen ønskede at tælle SD's mandater med i en majoritet. SD var en rød klud for store dele af det politiske establishment, som så partiets indvandrerkritiske linje som »usvensk«, ligesom der henvistes til partiets højreekstremistiske rødder.

Vanskeligt samarbejde
Regeringsforhandlingerne lykkedes, og Sverige fik i januar 2019 endnu en Löfven-ledet regering på baggrund af »januaraftalen«, som blev indgået mellem regeringspartierne Socialdemokraterne og Miljøpartiet, samt de to støttepartier Centerpartiet og Liberalerne. I praksis har samarbejdet dog vist sig noget nær lige så vanskeligt som de indledende forhandlinger. De seneste to år har budt på flere regeringskriser, som betyder, at svenskerne og landets politiske journaliststand i stigende grad vender blikket mod næste valg i 2022 og mere specifikt, om SD's mandater til den tid vil kunne tælles med i et regeringsflertal.

Det gav genlyd i starten af året, da SD i enkelte meningsmålinger var Sveriges største parti med en vælgertilslutning på 23-24 procent. For Socialdemokraterne gjorde det ekstra ondt, at SD var det parti, som nød størst støtte hos LO-vælgerne. Efter pandemiens udbrud gik tilslutningen til de gamle regeringsbærende partier dog frem, men det er sandsynligt, at hver femte svensker vil stemme på SD ved næste valg. Partiformanden Jimmie Åkesson har åbent sagt, at partiet stræber efter at indgå i et regeringssamarbejde, og at han personligt har kig på posten som justitsminister.

Mainstream og appetitlig
Som et led i dén ambition har partiet arbejdet på at blive mere mainstream og appetitlig for de øvrige borgerlige partier. Eksempelvis har man modereret partiets standpunkter vedrørende retten til abort, og senest i december tilkendegav partiledelsen, at man nu er åben over for en såkaldt »Nato-option«. Forsvarspolitisk gør det nationalkonservative parti generelt sig til talsmand for et stærkt totalforsvar i et alliancefrit Sverige. Man slår dog også fast, at en Nato-option ikke indebærer et medlemskab i Nato, men »at man forbeholder sig retten til at gå med i Nato - ikke at man skal gøre det«.

Politiske iagttagere har noteret, at Åkesson har fået ganske godt styr på sit parti, så der sjældent gives nye input til den udbredte opfattelse af, at partiet favner personer med højreekstremisitiske synspunkter. For et år siden noterede pressen, at Jimmie Åkesson ikke var blevet inviteret med til Nobelfejringen, og at Nobelstiftelsen havde begrundet den manglende invitation således: »Sverigedemokraterne er ikke et parti som alle andre. Partiets baggrund i højreekstremisme og repræsentanters ageren i nuet viser manglende respekt for det grundlæggende princip om, at alle mennesker er lige værd og har samme rettigheder - uanset hudfarve, herkomst eller religion«.

Åkessons strategi med at få partiet ind i varmen ser ud til at virke. I de to år, der er gået siden valget, har først Kristendemokraterne og siden Moderaterne åbnet op for samarbejde. Det var »breaking news« i sommeren 2019, at Kristendemokraternes leder Ebba Busch havde inviteret Jimmie Åkesson til en frokostsamtale. Det var første gang, at en partileder havde egentlige politiske forhandlinger med SD. For et år siden åbnede Moderraternes leder Ulf Kristersson også op for politiske drøftelser med SD og begrundede det med stærk utilfredshed med den nuværende regering, ikke mindst hvad angik bekæmpelse af bandekriminaliteten. Begge partiledere kigger i øvrigt mod Danmark for inspiration på dette punkt og har opfordret Löfven til at gøre det samme.

Endnu et frieri
SD's Nato-udspil i sidste måned ligner unægteligt endnu et frieri til Moderaterne, som ønsker at Sverige opgiver alliancefriheden og går med i Nato. De to partier har godt halvandet år til at afklare et eventuelt fremtidigt samarbejde, inden svenskerne går til valg i september 2022. Det kan indgå i Ulf Kristerssons overvejelser, at et flertal af Moderaternes vælgere nu kan se ham på statsministerposten baseret på Kristendemokraternes og SD's mandater.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?