22. september 2019
- Når vi om nogle år bruger den nye asfalt på alle 3800 kilometer statsveje i Danmark - hvilket er planen ifølge den tidligere regerings klima- og luftudspil fra 2018 - er det faktisk et markant ryk i den rigtige retning i forhold til miljøet, skriver Peter Kjær.                                                  Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

- Når vi om nogle år bruger den nye asfalt på alle 3800 kilometer statsveje i Danmark - hvilket er planen ifølge den tidligere regerings klima- og luftudspil fra 2018 - er det faktisk et markant ryk i den rigtige retning i forhold til miljøet, skriver Peter Kjær. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svaret på klimakrisen er mere forskning og samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svaret på klimakrisen er mere forskning og samarbejde
Debat - 23. august 2019 kl. 08:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Peter Kjær prorektor på RUC

Når du om et par år bevæger dig ud på Sjællands motorveje, vil du sandsynligvis køre på asfalt, som RUC-forskere har været med til at udvikle.

Den nye asfalt, der nedsætter energiforbruget ved at reducere »rullemodstanden« mellem dæk og vejbelægning, er resultatet af forskningsprojekter, som forskere fra RUC har stået for. Når jeg tillader mig at prale lidt af projektet, er det, fordi det illustrerer, hvordan forskningen kan være med til at løse nogle af samfundets allerstørste problemer. I dette tilfælde handler det om at reducere CO2-udledningen. Beregninger viser, at den nye asfalt potentielt kan spare op mod tre procent af energiforbruget på motorvejene. Så når vi om nogle år bruger den nye asfalt på alle 3800 kilometer statsveje i Danmark - hvilket er planen ifølge den tidligere regerings klima- og luftudspil fra 2018 - er det faktisk et markant ryk i den rigtige retning i forhold til miljøet.

Når klimakrisen bliver mere og mere påtrængende, er det fristende som universitet at sige, at forskningen er løsningen: Send flere penge - så klarer vi resten! Desværre er det ikke helt så ligetil, og asfaltprojektet er faktisk en god illustration. Der er mindst to ting, der er værd at hæfte sig ved.

Ikke asfalt men glas
For det første handlede en del af den forskning, som indgik i asfaltprojektet, slet ikke om asfalt men om glas. RUC havde i en årrække haft et stort forskningsprojekt om »seje væskers« egenskaber (glas er en meget sej væske). Formålet med forskningen var at forstå og beskrive helt grundlæggende egenskaber ved bestemte materialer. Men denne forskning viste sig ved et tilfælde at være relevant for udvikling af vejbelægning, fordi vores viden om, hvordan seje væsker opfører sig, kan overføres til asfalt.

For det andet er asfaltprojektet en succes, fordi projektet, ud over universitetsforskere fra RUC og DTU, også omfattede Vejdirektoratet, en stor dækproducent, et stort dansk ingeniørfirma samt to mindre rådgivningsvirksomheder. Disse partnere havde forudsætningerne for både at formulere et konkret behov for forskning og omsætte løsningsmodellen i praksis og i stor skala.

3800 kilometer energibesparende vejbelægning er derfor ikke kun resultatet af god forskning. Det er i lige så høj grad resultatet af evnen til at træffe og implementere beslutninger i virksomheder og i offentlige organisationer. Og så er det resultatet af den dialog og det samspil, der har været mellem forskerne og de andre projektpartnere hele vejen fra projektidé, til at den tidligere regering skrev løsningen ind i sit klima- og luftudspil.

Når vi, efter endnu en hed sommer, igen håber på et gennembrud i relation til klimakrisen, så er svaret selvfølgelig mere forskning. Men det er også mere samarbejde om forskningen. Og ikke mindst beslutningskraft i samfundets institutioner. Forskningsbevillinger gør det ikke alene.