16. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styrk naturfaglige kompetencer i hele uddannelsessystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styrk naturfaglige kompetencer i hele uddannelsessystemet
Debat - 21. maj 2021 kl. 11:56

Af Per B. Christensen, formand for Fablab i Vejle og tidligere formand for Lærerkommissionen

I mange år har de naturfaglige og tekniske fag stået svagt i folkeskolen, i læreruddannelsen, ja, i hele uddannelsessystemet. Det er ikke kun et dansk fænomen, men er nærmest situationen i hele den vestlige verden.

Denne udvikling har haft konsekvenser. Elever i grundskolen mister ofte alt for tidligt nysgerrighed og motivation for de naturfaglige fag, samtidig med at deres lærere mangler muligheder for at udvikle deres kompetencer.

Med klimakrise, problemer for biodiversiteten, plastforurening i havene og senest en global pandemi står det klart, at vi ikke altid kan få vores vilje med naturen. Samtidig er vi ved at erkende, at naturen rummer et ekstraordinært potentiale - også for løsningen af aktuelle samfundsudfordringer. At udnytte det potentiale kræver hårdt arbejde med praksis i uddannelserne og forskning og videnskabelige resultater, der kan omsættes til nye løsninger og produkter. Men det kræver også, at vi som almindelige mennesker har indsigt i og forståelse for naturen omkring os og en grundlæggende nysgerrighed over for naturens kompleksitet.

Der er derfor behov for at styrke den naturfaglige dannelse bl.a. ved at styrke koblingen mellem forskning og naturfagsundervisning i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og i læreruddannelsen. Alle uddannelsesinstitutioner har nemlig en rolle at spille, når det handler om at styrke teknologiforståelse og den naturfaglige dannelse i uddannelsessystemet. Fra dagtilbud over folkeskole, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

En række kommuner, fonde og uddannelsesinstitutioner er allerede godt i gang.

I Vejle Kommune har man i flere år arbejdet målrettet med teknologiforståelse på uddannelsesområdet. Her etablerede de et FabLab i 2013 med henblik på at opbygge kapacitet på området, og de har siden afprøvet en lang række »hands-on« uddannelsesformater i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i og uden for kommunen. FabLab'et har en stor styrke i, at det knytter uddannelse, erhverv og frivillighed sammen og arbejder bredt på samfundsniveau med at udvikle forståelsen for og mestringen af digitale teknologier.

Værd at tage op på Sjælland
Samtidig satser kommunen meget stærkt på at skabe en rød tråd igennem hele uddannelseslivet. Der tænkes altså i udvikling af teknologiforståelse fra 0. klasse til færdiguddannede dimittender. Derudover arbejder FabLab'et også med teknologiforståelse og udbredelse blandt virksomheder og helt almindelige borgere. Det er bestemt et eksempel til efterfølgelse hos de sjællandske kommuner.

Et andet eksempel som jeg vil fremhæve, er det nye ambitiøse Naturfagsakademi, der er dannet med stor støtte fra Novo Nordisk Fonden og Villumfonden, og hvor alle professionshøjskolerne spiller en nøglerolle.

Målet med Naturfagsakademiet er:

n At styrke naturfagsundervisning i grundskolen gennem udvikling af bæredygtige modeller for løbende, fleksibel og kvalificeret efter- videreuddannelse af naturfagslærere, der opfylder et behov og en efterspørgsel hos lærere, skoler og kommuner.

n At styrke den naturfaglige læreruddannelse gennem kompetenceudvikling af læreruddannere på professionshøjskoler og tilbud rettet mod lærerstuderende.

n At styrke forskningsbaseret viden om naturfagsundervisning og naturfagsdidaktik, der skal bygge faglig bro mellem den nyeste forskning på universiteter og didaktisk praksis på læreruddannelserne og helt ud i klasselokalerne.

Hvis naturfag og teknologiforståelse skal styrkes i hele uddannelsessystemet, så kræver det nye og fordomsfrie alliancer på tværs af praksis, uddannelse og forskning, så gode ideer ikke bliver bremset af gamle vaner. Det bidrager eksemplerne fra Vejle og professionshøjskolerne til, og det bør brede sig til andre uddannelser og kommuner bl.a. på Sjælland.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?