8. marts 2021
Vi risikerer, at vindmøllestrøm er usælgelig i 2033, især hvis landene i Sydeuropa og Nordafrika opsætter kolossale solcellefarme, som kan producere strøm til eksport og produktion af brint, der kan sejles til Nordeuropa fra f.eks. Marseille eller Tanger, skriver Sten Melson.   Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Vi risikerer, at vindmøllestrøm er usælgelig i 2033, især hvis landene i Sydeuropa og Nordafrika opsætter kolossale solcellefarme, som kan producere strøm til eksport og produktion af brint, der kan sejles til Nordeuropa fra f.eks. Marseille eller Tanger, skriver Sten Melson. Foto: Scanpix
Foto: Christian Braad Petersen/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort skridt i fjern fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort skridt i fjern fremtid
Debat - 12. februar 2021 kl. 14:25

Af Sten Melson
Esbern Snares Vej 12, Rungsted Kyst

Folketinget har vedtaget bygningen af en energiø med tilhørende vindmøller til 210 mia kr. Det er stort tænkt, og Folketinget må roses for modet til at bakke et så dristigt og stort projekt op. Fuldt udbygget skal øen levere 10 GW el. Der er lavet foreløbige aftaler med vores nabolande om at aftage strøm - en forudsætning for projektet.

Der bliver brug for masser af grøn strøm, i Danmark, Europa og Verden, når vi skal være fossilfrie i 2050. Grøn strøm kan også laves uden energiøer. Så hvad er idéen med at skabe en kunstig ø i Nordsøen?

Øen skal opsamle strømmen fra de 650 tilhørende vindmøller, og den skal bruges som base for de teknikere, der skal vedligeholde vindmøllerne. Endelig skal der bygges fabrikker, der kan producere brint og flydende, kunstige brændstoffer, som kan sejles i land.

Man kan godt lave et knudepunkt for opsamling af strøm fra vindmøllerne og en beboelsessektion på en platform á la nutidens olieboreplatforme. Det er ikke i nærheden af at koste det samme som en kunstig ø. Det er mere problematisk at producere brint og flydende brændsler på en platform - men er det overhovedet en god idé?

I Danmark er vi meget optaget af at udvikle teknologien til at lave flydende brændstoffer som ammoniak og methanol af brint. Teknologien er ikke færdigudviklet, og den bliver dyr i brug. I resten af verden er der gang i en hastig udvikling af brintteknologi, herunder flydende brint. Når vi har gode løsninger til transport, industri og opvarmning baseret på brint, er det svært at se, hvorfor man skal betale ekstra for at bruge andre brændstoffer, der laves af brint. Det kan kun blive dyrere.

Tab på 60-70 procent
Man kan selvfølgelig også bare lave brint på energiøen, men er det en god idé? At lave brint ved hjælp af strøm koster energi. Tabet er ca. 60-70 procent, der som varme forsvinder op i luften. Hvis man laver brinten på mindre anlæg ved siden af vores fjernvarme- og kraftvarmeværker, kan varmetabet pumpes over i fjernvarmesystemet, og så er det ikke et tab længere. Herved kan man udnytte ca 80 procent af energien i strømmen, ligesom vi kender det fra de nuværende kraftvarmeværker, der udnytter ca 80 procent af energien i den biomasse og naturgas, de bruger som brændsel. Samtidig får vi op mod 2000 lokale brintlagre, så arbejdet med at transportere brinten frem til forbrugsstederne minimeres. Dette vil give verdens billigste energisystem. Og vi kan skrue vilkårligt meget op for produktionen af grøn strøm fra vindmøller og solceller - ikke i 2033, men nu.

Hvorfor vente 12 år på at gøre noget, vi kan gøre både bedre og billigere i dag? Energiøen bygger på en forventning om, at vindmøllestrøm er konkurrencedygtig i 2033 og fremefter. Det kan være, det kommer til at passe, men prisen på solcellestrøm er faldet 90 procent de sidste 10 år. Den er i dag billigere end vindmøllestrøm, og faldet fortsætter. Vi risikerer, at vindmøllestrøm er usælgelig i 2033, især hvis landene i Sydeuropa og Nordafrika opsætter kolossale solcellefarme, som kan producere strøm til eksport og til produktion af brint, der kan sejles til Nordeuropa fra for eksempel Marseille eller Tanger.

Dette er en enorm risikofaktor, som burde få alle advarselslamper til at blinke. Staten bør kanalisere vores skattekroner over i projekter, der gavner klimaet på kortere sigt. Hvis private investorer kan lave forretning på en energiø i Nordsøen, kan staten opkræve en beskeden afgift og i øvrigt holde sig udenfor. Energiøen bør ikke være en del af vores indenlandske energiforsyning. Vi har mulighederne allerede i dag for at lave verdens bedste og billigste energisystem baseret på indenlandske ressourcer og i en skala, vi kan håndtere. Vi kan begynde i dag, og vi kan være færdige med omstillingen, inden en energiø overhovedet er kommet i drift. Det vil give et stort bidrag til at indfri vores 2030-mål om 70 procent reduktion i CO2-udledning. Det vil være lokalt forankret. Det vil være distribueret ud over hele landet og være langt mindre sårbart for havstigninger, terrorisme, brand og tekniske svigt end et gigantstort anlæg på en kunstig ø langt ude på havet. Og ikke mindst vil det være den billigste løsning, fordi vi udnytter strømmen meget bedre, end hvis vi bare smider varmetabet væk.

Så lad os bruge vores skattekroner på at støtte opførelsen af brintanlæg ved fjernvarme- og kraftvarmeværkerne og overlad energiøen til private investorer, der tør satse milliardbeløb på et ukendt marked for grøn strøm om 12 år.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?