19. januar 2021
Om fem år vil der f.eks. være 75.000 flere danskere over 80 år. Og om blot 10 år 161.000 flere. Og faktisk tyder noget på, at de tal er lidt i underkanten, skriver Martin Damm og understreget behovet for større fokus på ældreområdet. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Om fem år vil der f.eks. være 75.000 flere danskere over 80 år. Og om blot 10 år 161.000 flere. Og faktisk tyder noget på, at de tal er lidt i underkanten, skriver Martin Damm og understreget behovet for større fokus på ældreområdet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store udfordringer: Flere ældre og færre medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store udfordringer: Flere ældre og færre medarbejdere
Debat - 23. november 2020 kl. 07:11

Af Martin Damm, næstformand i Kommunernes Landsforening (KL)

»Når jeg bliver gammel...«
Sådan lyder indledningen til en gammel Gnags-sang, og jeg tror, at mange af os tænker på, hvilket liv der venter, når vi bliver gamle. Kan vi sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen og spise mandler med mynthe-stænk og æbler med lommekniv i solen? Eller får vi brug for hjælp til de mest basale ting i vores hverdag? Sommerens tv-dokumentar om Else og Niels har nok ikke gjort vores tanker om fremtiden færre.

Der sker meget med ældreområdet i disse år. Vi ser nemlig ind i en nær fremtid, hvor antallet af ældre forventes at vokse markant. Om fem år vil der for eksempel være 75.000 flere danskere over 80 år. Og om blot 10 år 161.000 flere. Og faktisk tyder noget på, at de tal er lidt i underkanten. Indtil nu er der nemlig i 2020 markant færre ældre, der er døde. Formentligt fordi coronavirusset har fået os til at omgås hinanden og vores ældre på nye - og langt mere hygiejniske - måder. Hvis vores ændrede vaner med mundbind, håndhygiejne og afstand varer ved også på den anden side af corona, vil vi så fortsat se denne positive effekt på folkesundheden og levetiden?

Samtidig med at antallet af de ældste ældre stiger, får stadigt flere borgere kroniske sygdomme og demens, og behovet for pleje og omsorg vokser dermed. Oven i det er indlæggelsestiden på hospitalerne faldet, så en væsentligt større del af behandlingen nu foregår i borgernes eget hjem.

Alt imens at det jo er en rigtig glædelig udvikling, at flere ældre får flere gode år, og at børn og børnebørn har deres bedsteforældre i længere tid, så ser vi også ind i en fremtid, hvor antallet af medarbejdere falder. Hvis fremtidens ældre skal have de samme plejemuligheder som i dag, så er der behov for en markant tilstrømning af elever til social- og sundhedsuddannelserne. Faktisk skal der årligt uddannes omkring 3000 flere end i dag, hvis vi skal kunne følge med.

God og værdig pleje
Hver dag arbejder dygtige medarbejdere i sundheds- og ældreplejen på at sikre vores ældre en god og værdig pleje, men dén målsætning bliver i den grad sat på prøve i de kommende år. Og det rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst?

Forhandlingerne om næste års finanslov er netop startet på Christiansborg. I ly af coronakrisen og mink-dramatik aflyste finansminister Nicolai Wammen (S) de store velfærdsforbedringer i det kommende år. Men vi kan ikke sidde overhørig, at ældreområdet er under pres. Derfor er vi i kommunerne sammen med FOA kommet med en klar opfordring til finansministeren og de øvrige partier på Christiansborg: Prioritér ældreområdet! Der er brug for et markant og permanent løft, så vi også i fremtiden kan give vores ældre borgere en værdig og tryg alderdom.

Vi peger på seks opgaver, som bør prioriteres.

Først og fremmest skal vi have flere medarbejdere i ældreplejen. Det kræver investeringer at styrke optaget til social- og sundhedsuddannelserne, fokus på, hvordan vi kan fastholde medarbejdere, fokus på fra ufaglært til faglært samt bedre efteruddannelses- og karriereveje. Derudover skal praktikforløbene styrkes, så vi kan få vendt udviklingen, hvor hver tredje elev falder fra. For hver gang skolerne mister en elev, mister kommunerne en fremtidig medarbejder, som ellers havde meldt sig til at gøre en forskel for ældre og syge borgere. Det har vi som samfund ikke råd til.

Nye krav til medarbejderne
Stigningen i antallet af borgere med kronisk sygdom og demens stiller også nye krav til medarbejdernes kompetencer i ældreplejen, og der er derfor behov for at kæde ældreplejen tættere sammen med et sundhedsfagligt fokus.

Dernæst har coronakrisen understreget vigtigheden af hygiejnisk rengøring i forhold til at reducere smittespredning i samfundet. Det fokus skal fortsætte - også i en hverdag uden coronavirus. Det kræver investeringer.

Og endelig skal vi give mere plads til medarbejderne og ledernes faglighed og sunde fornuft. I dag går al for meget tid med kontrol og afkrydsningsskemaer. Vi skal have langt større tillid til, at vores medarbejdere og ledere kan træffe de rigtige beslutninger, når de får pladsen til det. Og vi skal sikre, at de har rammerne til at arbejde med kvaliteten i den enkelte borgers hjem. At der er plads til sparring og feedback. Og plads til, at lederne kan komme meget tættere på udfordringerne og løsningerne i hverdagen, så de sammen med medarbejderne og borgerne kan udvikle plejen.

Der er meget at tage fat på. Mange prioriteringer at tage - både for os lokalpolitikere, men også for landspolitikere, de ældre selv og deres pårørende.

Jeg håber, at ældreområdet står for tur i disse års finanslovsforhandlinger. Og så håber jeg, at der bliver givet plads til mere nærhed og nærvær, så vi kan sikre alle ældre en god og værdig pleje - også når vi er flere, der bliver gamle.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?