14. april 2021
Picasa
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stop techgiganternes hærgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stop techgiganternes hærgen
Debat - 06. april 2021 kl. 06:16

Af Niels Kølle, Lærkevænget 16, Hørsholm

Vi slider kloden og hinanden op. Det er summen af de erfaringer, der blinker alarmerende rødt for øjnene af os.

Hvad gør vi ved det? Ikke stort. Joh, vi taler. Taler om klimakrise og måske om voksende ulighed i verden, om techgiganternes undergravende indflydelse på liv og samfund. Om vores dagligdag med mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og voksne. Men det bliver stort set ved snakken. For intet af det synes at påvirke de flestes liv, det gode liv i velfærdsdanmark.

Den romerske kejser Marcus Aurelius skulle engang have udtalt:

»Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det, jeg kan, og visdom til at se forskellen«.

Har vi virkelig sindsro til at acceptere en udvikling, der har den nuværende kurs. Har vi sindsro til at tro på visdommen i vores valg?

Men hvad kan vi hver især gøre, der ændrer verdens gang? Det er der, vi giver op. Ingenting, er svaret. Og i bogstavelig forstand er det sandt. Og en blindgyde. Enhver forandring begynder med den enkeltes erkendelse af, at noget må gøres. Det er vores adfærd, hver især, der kan bane vej for brud med det hidtidige.

Lovgivning mod techgiganternes hærgen skal være et folkekrav, altså noget den enkelte giver vægt med sin opbakning. Vi må forlange, at politikerne tager initiativer til at stoppe techgiganternes uhindrede, voksende misbrug af vores data, og skatteunddragelsen for de enorme udbytter af deres aktiviteter. Der er noget i gang, rundt omkring i verden, også i Danmark, men uden folkeligt krav om handling vil det gå alt for langsomt.

Google, Apple, YouTube, Amazon, Facebook, Microsoft og mange flere giver os rådighed over deres mangeartede tjenester, som er underholdende og oplysende. Et verdensomfattende kontaktnet skabt til os. Til og med gratis. Eller...?

Utvetydig sikring
Ophøjet til paragraffer i Grundloven er borgernes beskyttelse mod myndighedernes vilkårlige krænkelse af boligen og den personlige frihed. En utvetydig sikring af borgernes privatsfære. Men tror man sig som borger sikret mod uvedkommendes indtrængen på enemærkerne, kan man roligt tro om. Med deres tjenesteivrige servicer har techgiganterne skaffet sig adgang til en overvågning af os, der kunne være et dystert fremtidsmareridt, hvis den ikke var skinbarlig virkelighed. Realiseret med vores tankeløse medvirken!

Hver eneste gang vi klikker på mobilen, pc'en, tablettens taster, afslører vi noget om os selv, som techgiganterne kan tjene penge på. De tapper os hensynsløst for personlige data, som mod betaling overlades kommercielle og politiske aktører. De bruger dem til at forme deres budskaber til os, om produkter vi kunne tænke os og om meninger, vi har afsløret sympati for. Men det stopper ikke her. Målet, som er inden for rækkevidde, er at lette os i vanskelige valgsituationer, eliminere den tvivl, der får os til at overveje forskellige muligheder for handlinger.

Med techgiganternes intime kendskab til os og algoritmernes usynlige hånd ledes vi til hensigtsmæssige handlinger - for dem, der betaler techgiganterne for deres viden om os. Ubegribeligt, at vi frivilligt leverer lænkerne til den frihedsberøvelse vi er udsat for.

Med vores aktivitet på de sociale medier er vi en kilde til kolossale kapitalophobninger hos enkeltpersonerne bag Google, Facebook og de mange, mange flere. Afregulerede finansmarkeder har gjort verden og dens utallige skatteskjul til tumleplads for techgiganterne. Med fraværende internationalt skattesystem, helt magtesløse nationale skattelovgivninger og skjulte veje for grænseoverskridende kapitaltransaktioner, har giganternes bagmænd opnået minimale skatter, hvis overhovedet nogen. Som om det ikke var nok, har bagmændenes enorme formuer muliggjort en overvældende juridisk oprustning. Den sikrer, at ethvert forsøg på at lovgive imod dem gøres til uendeligt varende tovtrækkeri ved nationale domstole.

De mange penge, der med vores uundværlige hjælp fosser i lommerne på Zuckerberg, Bezos, Gates, og hvad de ellers hedder, ejerne af de sociale platforme, giver dem tillige en uhørt politisk indflydelse. De hyrer i tusindvis af lobbyister til at påvirke beslutningstagerne i parlamenter, og over alt, hvor der træffes beslutninger, som kan anfægte techgiganternes interesser.

Hvordan får vi tæmmet techgiganterne? Den vågnende bevidsthed om deres hensynsløse manipulering af mennesker og samfund er begyndelsen. Dem, der udviklede kommunikationsteknologien og var hurtige til at udnytte dens grænseoverskridende muligheder, kom al lovgivning i forkøbet. Lovgivningens efterslæb skal indhentes. Vi må forlange af vores politikere i nationale og internationale fora, at de fremkommer med regler, der kan sikre borgere og samfund mod techgiganternes enevældige beherskelse af de sociale medier og deres økonomiske gevinster.

Hver især er vi magtesløse, men sammen har vi styrke til at forlange forandring og få den gennemført.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?