15. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stop politisk hykleri om elbiler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stop politisk hykleri om elbiler
Debat - 20. maj 2021 kl. 09:59

Biler & miljø

Af Sven Lynge
Tvedåsvej 3, Skævinge

Det er jo ikke et ukendt begreb, at adskillige politikere i tidens løb har været store folkeforførere og dermed har lokket menigmand ud i situationer, der ikke altid har været lige hensigtsmæssige.

I dagens samfund er en sådan historie lige ved at gentage sig. Elbiler, mange elbiler, er det store politiske tema i en vanskelig - og for mig at se næsten umulig kamp - for at reducere CO2 udslippet med 70 procent senest i 2030. Fru Frederiksen og regeringen er meget ambitiøse på det punkt.

Og det er her, at folkeforførelsen kommer ind. Elbiler er nemlig ikke så »miljørene«, som politikere gør dem til. Nærmest tværtimod. Besparelsen med hensyn til CO2-udledning er faktisk temmelig ringe set over en årrække sammenlignet med en bil med almindelig benzin-eller dieselmotor.

Fremstillingen af et elbatteri udleder nemlig så meget CO2, at en almindelig bil kan køre to-tre år på landevejen uden at udlede mere, end fremstilling af et elbatteri frembringer. Det ved menigmand ikke meget om - og helt sikkert er der mange politikere- der heller ikke aner ret meget om det. Man hopper bare med på den trend, der gør, at folk føler sig »frelste«, og at alt er godt, blot man anskaffer sig en elbil.

Et elbatteri kræver tungmetaller af forskellig art. Her kan nævnes i flæng crom, mangan, lithium, cobolt alm. jern osv. Metaller som er dyre, som der bliver mangel på, og som også medfører store CO2-udslip under udvinding.

De ved det godt
Flere af toppolitikerne er fuldt ud klar over dette. Men det er en hellig ko, en ting der skal ties ihjel, for nu skal vi med djævelens vold og magt have det CO2-udslip ned i Danmark. Det kalder jeg politisk hykleri af værste skuffe.

Faktisk er den eneste politiker. jeg har respekt for på det punkt, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Ved et politisk møde spurgte jeg direkte ind til denne problematik, og til Jacob Ellemanns ros svarede han direkte. Ja, det var man godt klar over, men et politisk flertal herhjemme har udelukkende fokus på at få den danske CO2-udledning ned. At disse batterier så bliver produceret i f.eks. Tjekkiet, Japan, Kina eller Korea kommer jo ikke den danske CO2-udledning ved. Jakob Ellemann-Jensen sagde direkte, at man ikke kan ændre denne holdning landspolitisk - og han beklagede det faktisk. Hvis ikke det er politisk hykleri af højeste karat, så ved jeg snart ikke. Disse politikere burde skamme sig.

Nu investeres der massivt i ladestandere. Alle tudes ørerne fulde med, hvor miljørigtigt det er at køre elbil. Man er i fuld fart på vej ud ad et galt spor.

Og er menigmand nu så begejstret for denne udvikling? Mange husstande med to biler har en elbil som anden bil i husstanden. Den er til at køre børnene i skole, ned at handle og på arbejde, hvis dette ligger indenfor en overkommelig afstand. Så snart familien skal på skovtur, tages bilen med den gode gamle forbrændingsmotor. Så kan man nemlig køre længere, ikke være tvunget til »ladeophold«, og i øvrigt har man en bil med plads til hele familien.

Nu har vi en Covid-19-situation, hvor mange penge er investeret, og et teknologisk mirakel med fremstilling af en effektiv vaccine har fundet sted på rekordtid. Det viser, at ting kan lade sig gøre, når alle kræfter sættes ind.

Brug de store summer, der ødes bort på elbilprojektet, på i stedet at udvikle en brintbil. Her er kun ét spildprodukt, nemlig H2O, også bedre kendt under betegnelsen vand. Det vil hjælpe på forureningen i væsentlig grad. Og så fører politikerne ikke befolkningen bag lyset.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?