25. november 2020
Trods det regnvåde november-vejr må dublinerne ty til parkerne for at møde venner og familie. Det er ikke tilladt at modtage besøg i hjemmet.
gallery icon

Se billedserie

Trods det regnvåde november-vejr må dublinerne ty til parkerne for at møde venner og familie. Det er ikke tilladt at modtage besøg i hjemmet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stærkt sammenhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stærkt sammenhold
Debat - 20. november 2020 kl. 22:48

Af Uffe Balslev, Danmarks ambassadør i Dublin

Bedstefar ligger syg og alene uden besøg på plejehjemmet. Bedstemor er afskåret fra at se sit nyfødte barnebarn. Søndagsmessen fås kun over internettet. Antallet af opkald til nødlinjerne stiger. Adskillelse og isolation er nedlukningens største problem.

Trods høje smittetal har irsk økonomi klaret sig bedre igennem krisen end de fleste EU- og OECD-lande. Store multinationale inden for it, farma og medicinsk udstyr samt det stolte irske landbrug er forklaringen.

I modgang rykker irerne sammen og står imod. Netop derfor tærer den sociale isolation på dem.

Jeg forstår, at krisetider gør adskillelse fra de nære til et eksistentielt dilemma.

Under besættelsen overvejede min far et tilbud om at flygte til Sverige. Gestapo var lidt for tæt på at optrævle hans modstandsgruppe i Sydhavnsbataljonen. Men hans far var i terminalstadiet af en kræftsygdom, og han valgte at blive for at følge ham det sidste stykke på vej.

Et andet sted i København sad en tysk-jødisk tandlæge med tilsvarende bekymringer. Hun nåede til samme konklusion og valgte at blive hos mand, teenagebørn og virksomhed. Heldigvis slap både min far og mormor uskadt igennem.

Irsk historie er rig på katastrofer og armod. Det har gjort irerne til et hårdført folk. Sammenholdet er stærkt i de børnerige familier i små boliger, i lokalsamfundet og i den katolske menighed. Normalt er en begravelse ikke en privat affære. Hele landsbyen deltager og holder sentimentale mindetaler over den afdøde. Under Covid-19 er tv-avisen ofte startet med et par minutters mindehøjtidelighed for epidemiens ofre - med fotos og navns nævnelse.

Efter den lange nedlukning fra marts til maj fulgte jeg Brostrøms råd og betalte også for den klipning, jeg ikke havde fået i april. Der var ingen overraskelse at spore i min frisørs ansigt. At give en ekstra skærv til en lokalbutik i vanskeligheder er en selvfølgelighed.

Lever hver for sig
Jeg er på 20. år gift med den nordsjællandske lokalpolitiker Anne Ehrenreich (V). Hun er blevet i Danmark for at passe sit. Vi har måttet se vores ellers velfungerende pendlerægteskab reduceret til et Skype-ægteskab. Desværre i en tid, hvor hun og min svigerfamilie har mistet, og vi godt kunne have brugt lidt mere samvær.

Ægteparret i den anden halvdel af det dobbelthus, jeg bor i, fulgte myndighedernes råd for ældre og sårbare. De isolerede sig helt. Købmandsvarer blev bragt og sprittet af på dørtrinnet. Det kaldes cocooning (at forpuppe sig). Han er pensioneret øre-, næse-, halslæge, så han ved, hvad der er på spil.

Alligevel har de overskud til at bekymre sig om mit velbefindende som græs- enkemand. Når de bager, bliver der ringet på, og jeg finder en ekstra citronkage lagt foran min hoveddør.

På vores villavej arrangerede man »gin-on-the-bin« (drinks på skraldebøtten). Hver onsdag klokken halv seks gik vi ud til vores havelåge med et glas rødvin i hånden og sludrede på afstand med naboer og genboer. Også her i byen gik man udenfor og klappede ad heltene i sundhedsvæsenet på aftalte tidspunkter.

Der har også været helte i udenrigstjenesten. Mange af mine kolleger er under coronakrisen draget ud for at redde strandede danskere hjem, uden skelen til egen sundhedsrisiko og vilkår. De gør mig stolt af at arbejde sådan et sted. Nu knokler vi for at fastholde danske virksomheders markedsandele, også i Dublin.

Hører om skyggesider
Som tillidsmand for de udeværende ambassadører hører jeg desværre også om situationens skyggesider. Der er omkostninger, og det er ofte ægtefæller og børn, der betaler prisen.

Et halvt århundrede efter besættelsen blev det min fars tur. Jeg sad på min første udepost som ambassadesekretær i et kaotisk Moskva under Sovjetunionens sammenbrud. Det var før internettet. Jeg fik beskeden over en langbølgeradio og nåede ikke hjem til hans dødsleje, førend han var draget af.

Som den irske premierminister sagde med trist mine, da han måtte genindføre fuld nedlukning i oktober-november: Denne jul vil vi særligt huske dem, som ikke overlevede 2020. Ikke kun dem, som virusset tog, men alle, der har forladt os, men ikke fik de begravelser, ligvagter og afskeder, som vi som folk er så gode til.

Jo, irerne kan det dér.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?