25. november 2020
Det polske nationalstadion er lavet om til et moderne covid-hospital med plads til 1200 patienter. 	                                                       Foto: Ambassaden
gallery icon

Se billedserie

Det polske nationalstadion er lavet om til et moderne covid-hospital med plads til 1200 patienter. Foto: Ambassaden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadig åbent for »business« - men ellers er det meste lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig åbent for »business« - men ellers er det meste lukket
Debat - 18. november 2020 kl. 21:51

Af Ole Toft, Danmarks ambassadør i Warszawa

I Polen gør man alt for at holde erhvervslivet i gang under coronakrisen. Ansatte i den offentlige sektor skal arbejde hjemmefra, men de privatansatte møder fortsat på arbejde.

For mig og mine medarbejdere på ambassaden betyder det, at vi også forsøger at arbejde hjemmefra, så meget som det kan lade sig gøre. Vi kan have nogle møder fysisk - ansigt til ansigt på kontoret- med virksomheder og kontakter som før coronaepidemien, men de fleste af vores møder sker over elektroniske medier. Det er heldigvis ikke et stort problem. Polen er et land, hvor man er godt med, når det gælder it.

Polen er et af de lande i Europa, der økonomisk er mindst ramt af Covid-krisen. Arbejdsløsheden er i bund. Og Polen forventes at være tilbage på vækstsporet i 2021.

Polen er ikke lukket helt ned, sådan som det er tilfældet i mange lande i Europa, men alting er meget mere lukket end i Danmark. Alle sportsklubber er lukkede. Hele kulturlivet er lukket ned. Restauranter og barer er lukkede for alt andet end takeaway. Hoteller er kun åbne for forretningsrejsende. Så alt det, der med et moderne ord hedder »oplevelsesindustrien« - er lukket. Men man gør alt for at holde mest muligt af produktionen og handlen i gang. Om man kan undgå at lukke samfundet helt ned, som i mange af nabolandene, er stadig usikkert. De kommende to til tre uger vil blive afgørende. Kan man få styr på smitten? Eller løber sygdommen ud af kontrol?

Smittetal: 20.000-25.000
Det er en udfordring. Smittetallet er dagligt på mellem 20.000 og 25.000. Det er forholdsmæssigt cirka fire gange større end i Danmark. Så det betyder, at hele sundhedssystemet er under pres. Sygehusene bliver fyldt med syge mennesker. Og der er mange hundrede døde hver dag. Det gør folk bekymrede. På en helt anden måde end vi kender til i Danmark. Det kan jeg tydeligt mærke blandt mine medarbejdere. Og det kan man mærke i hele landet.

Polen er et effektivt samfund. Og der bliver taget hånd om denne bekymring. Et meget konkret eksempel er, at man bygger nødhospitaler. Det polske nationalstadion her i Warszawa - det der svarer til Parken i København - er blevet bygget om til et moderne nødhospital med plads til 1200 patienter. Over hele Polen bliver konferencecentre og sportsstadioner lavet om til hospitaler. Det sker for, at man kan have senge til de mange mennesker, man frygter bliver smittet med covid i de kommende måneder.

I Polen er der mange Covid-restriktioner. For eksempel skal man gå med mundbind både inde og udendørs. Det giver ikke anledning til protester. Men der er masser af uro i Polen. Uro som i høj grad præger hverdagen hernede lige nu. Hundredetusindvis af mennesker demonstrerer mod begrænsninger i adgangen til abort. Så Polen er et land både med covid og med politisk uro og uenighed, men samtidig et land hvor erhvervsliv og produktion kører videre. På trods af alle udfordringer.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?