22. januar 2021
Der skal være tid til at se og høre alle børn. Vi ved, hvad børnenes trivsel betyder for deres udvikling, og de bruger altså mange af deres vågne timer i vores institutioner, skriver Pia Olsen Dyhr.                                                                                                                                                                                     Arkivfoto: Birgitte Masson
gallery icon

Se billedserie

Der skal være tid til at se og høre alle børn. Vi ved, hvad børnenes trivsel betyder for deres udvikling, og de bruger altså mange af deres vågne timer i vores institutioner, skriver Pia Olsen Dyhr. Arkivfoto: Birgitte Masson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Små trygge fællesskaber giver gladere børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små trygge fællesskaber giver gladere børn
Debat - 31. august 2020 kl. 08:32

Af Pia Olsen Dyhr, MF (SF), formand

Vi vidste jo godt, at børn trives bedst i mindre grupper og trygge miljøer, men alligevel skulle der en verdensomspændende epidemi til, før vi for alvor begyndte at gøre det. Det er tankevækkende.

Corona-krisen har givet daginstitutionerne et hav af udfordringer, men den har også givet en hverdag med flere voksne og færre børn i grupperne. Der bliver færre konflikter, bedre muligheder for at lave pædagogiske aktiviteter og gladere børn, når der er voksne nok til at dele børnene op i mindre grupper.

Pædagogerne oplevede, at stille børn begyndte at åbne sig mere og vise mod, mens børn, der havde fyldt mere i det daglige kunne blive en del af gruppen uden at råbe højt. Og hos andre skete der pludselig en udvikling med stormskridt sprogligt eller socialt.

Pædagogernes organisation BUPL har lavet en undersøgelse blandt 13.000 pædagoger. Her svarer ni ud af 10, at de har haft bedre tid til at tage sig af det enkelte barn, og otte ud af 10 siger, at der har været færre konflikter og mere tid til de mest sårbare børn.

De små grupper har også betydet, at færre børn og voksne i institutionerne bliver syge. Og når de gør, så smitter de ikke resten af huset, men kun de nærmeste i deres egen gruppe. Den erfaring skal vi da også tage med videre.

Det kunne kun lade sig gøre at dele børnene op, fordi institutionerne ekstraordinært har fået lov at tage flere voksne ind som hjælp i en periode. Men tiden med Corona-normeringer er desværre snart forbi, og så vender børn og voksne tilbage til en hverdag, hvor de igen skal kæmpe for at få enderne til at nå sammen.

Derfor er det tid til, at vi kæmper videre for minimumsnormeringerne.

Inden valget kæmpede vi sammen med forældrebevægelsen for minimumsnormeringer, så vi endelig kan få en bund under, hvor få voksne der må være til at passe vores børn. Der har været skåret på børneområdet år efter år, og den udvikling var det nødvendigt at vende. Heldigvis fik vi overbevist regeringen, og vi har fået vedtaget minimumsnormeringer, som kommer helt i mål i 2025.

Allerede dengang havde jeg gerne set, at det skete endnu hurtigere. Men det var det muliges kunst.

Nu går vi til finanslovsforhandlingerne med et krav om, at vi skal have tempoet op. At vi allerede næste år skal sætte 200 millioner mere af.

Fem år er nemlig lang tid i et lille barns liv. Til den tid vil de små børn, der går i vuggestue nu og kun lige har lært at gå og at sige de første ord, være begyndt i skole. Derfor skal vi have tempoet op. Vi kan hjælpe mange flere børn, hvis vi hurtigere får flere hænder ud i vores vuggestuer og børnehaver. Det bliver et af SF's hovedkrav, når vi skal forhandle finanslov med regeringen.

Det kræver meget at nå i mål med den ambition.

Vi skal investere i pædagoguddannelsen og uddanne flere pædagoger, opkvalificere flere ufaglærte til at blive pædagoger eller pædagogiske assistenter og give flere pædagoger på deltid mulighed for at komme på fuld tid.

Det vil gøre en stor forskel for så mange børn, som desværre har en hverdag, hvor der ikke altid er tid nok til at høre, hvad lille Amanda gerne vil fortælle, eller til at bemærke, at Frederik går og savner sin mor og far.

Der skal være tid til at se og høre alle børn. Vi ved, hvad børnenes trivsel betyder for deres udvikling, og de bruger altså mange af deres vågne timer i vores institutioner.

Lad os sætte tempoet op og få minimumsnormeringerne på plads hurtigst muligt, så endnu flere kan få gavn af, at der er bedre tider på vej for vores børn og vores daginstitutioner.

Minimumsnormeringerne kommer. Nu skal vi sikre, at det sker så hurtigt som overhovedet muligt, så endnu flere børn kan få glæde af de små trygge fællesskaber.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?