11. december 2019
På Nykøbing Falster Sygehus står farmakonomer for at optælle og pakke patienternes medicin og aflaster sygeplejerskerne, som sparer tid, der i stedet kan bruges på patienterne, skriver Grete Christensen.	                                                                                                                                Foto: Bente Johannessen
gallery icon

Se billedserie

På Nykøbing Falster Sygehus står farmakonomer for at optælle og pakke patienternes medicin og aflaster sygeplejerskerne, som sparer tid, der i stedet kan bruges på patienterne, skriver Grete Christensen. Foto: Bente Johannessen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slip fagligheden fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slip fagligheden fri
Debat - 20. november 2019 kl. 14:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Grete Christensen Formand for Dansk sygeplejeråd

Som borger i Danmark skal man have tillid til, at sundhedsvæsenet står klar, når man selv eller ens nærmeste har brug for det. Det er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Heldigvis står vi godt. Når forskellige faggruppers troværdighed hvert år bliver målt, ligger jordemødre, sygeplejersker og læger i top. Danskerne har med andre ord stor tillid til det personale, de møder i sundhedsvæsenet. Det skal vi værne om.

Derfor skal vi også tage det alvorligt, når medarbejderne i stigende grad føler sig utilstrækkelige og for pressede til at levere den faglighed, de gerne vil levere. Vi skal lytte, når de fortæller, at de frygter for patienternes sikkerhed, og når de siger, at der er akut mangel på medarbejdere flere steder.

Jeg ser heldigvis flere tegn på, at deres budskab efterhånden er trængt ud i alle led og på, at udviklingen er ved at vende. Ikke at alle problemer nu bliver løst, men jeg fornemmer en stærk vilje til forandring og kan se, at der bliver taget mange store og små skridt i den rigtige retning.

Ikke mindst fra regeringen, der har afsat ekstra penge til sundhed og vil skaffe 1000 ekstra sygeplejersker. Det er der i den grad brug for. Men også i regionerne, hvor for eksempel Region Sjælland har afsat 30 mio. kr. årligt til indsatser, der skal fastholde og gøre det attraktivt for medarbejderne at blive i deres job på sygehusene og i psykiatrien. Blandt andet kan pengene gå til kompetenceudvikling, til at mindske arbejdspres og til at afprøve af nye metoder til fleksibel opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse. Det er der også brug for - og det gælder sådan set i alle regioner.

Vi skal lære af andre
Derudover er der de lidt mindre skridt, der bliver taget helt ud på de enkelte sygehuse og afdelinger. Mange af dem kunne rulles ud til andre steder i landet. Vi skal nemlig ikke bare blive bedre til at tænke nyt, vi skal også blive bedre til at lære af det, andre allerede har tænkt og afprøvet.

Blandt andet findes der flere gode eksempler på, hvordan vi kan udnytte kompetencerne i sundhedsvæsenet bedre. Et af dem findes på Nykøbing Falster Sygehus, hvor farmakonomer står for at optælle og pakke patienternes medicin. Dermed aflaster de sygeplejerskerne, som sparer tid, der i stedet kan bruges på patienterne. Og patienterne skal ikke forholde sig til flere ansigter, da det er stadigvæk sygeplejerskerne, der udleverer medicinen og holder øje med, om den virker, som den skal.

Den slags skal vi have mere af. Også i kommunerne. Vi skal have tillid til fagligheden og fordele opgaverne klogere. Det kan være lægesekretæren, der kan løfte flere af de administrative opgaver eller social- og sundhedsassistenten, der kan stå for flere plejeopgaver i hjemmeplejen. Det kan også være bioanalytikeren, der kan vejlede om at sikre høj kvalitet og sikkerhed, når der i stigende grad tages blodprøver i borgerens eget hjem.

Mange ting kunne gøres enklere og smartere i sundhedsvæsenet ved at vise medarbejderne tillid. For eksempel skal vi i langt højere grad give sygeplejersker mulighed for at løse de opgaver, de er uddannet til, uden at skulle spørge en læge om lov først. En erfaren hjemmesygeplejerske behøver f.eks. ikke at bruge lang tid på at måle blodsukker, give en hovedpinepille eller tage en urinprøve - det er en del af grunduddannelsen. Alligevel ender det tit med at være en tidsrøver, fordi hjemmesygeplejersken ofte er tvunget til at vente i en telefonkø til borgerens praktiserende læge for at få tilladelse. Det er tid, som kunne bruges bedre.

Et af de steder, der i særlig grad mangler medarbejdere, er i Region Sjælland. Også her bliver der taget flere gode skridt. For eksempel er der netop blevet afsat penge til et forsøg, hvor man på to sygehusafdelinger forsøger at få så mange sygeplejersker som muligt til at arbejde på fuld tid. Jeg tror på det vil give mere luft til den enkelte og dermed bedre overblik i hverdagen, og forhåbentlig vil det betyde, at flere ser fordele i at være på fuldtid. Det bliver spændende at følge. Regionen har helt sikkert også fat i noget, når den senere på måneden inviterer til national konference med overskriften »Slip det sundhedsfaglige potentiale løs«. Jeg glæder mig til at deltage.

Problemer med rekruttering
Også i Region Hovedstaden oplever man i stigende grad problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere. Mange sygehusafdelinger har lige nu svært ved at sikre nok erfarne sygeplejersker til at kunne fungere godt og stabilt. Så tipper balancen mellem nyuddannede og erfarne, fordi de erfarne søger væk. Der er brug for både at tænke introduktion og oplæringsforløb for de nyuddannede samtidig med, at det skal være attraktivt for de erfarne at kunne fordybe sig i de mere faglige dele.

På trods af mange gode skridt er vi altså kun lige i gang. Der er brug for flere ressourcer og mere tillid til de enkelte faggrupper. Brug deres kompetencer klogt og lyt. Det er dem, der ved, hvad der skal til, så danskerne kan blive ved med at have tillid til sundhedsvæsenet.