28. marts 2020
Planen - som giver både hurtigere tog og hyppig afgang - kan samtidig skaffe besparelser, som i sig selv kan betale for 70-80 procent af de nye skinner, skriver Søren Rytgaard.                                     Foto: Kathrine Harvey
gallery icon

Se billedserie

Planen - som giver både hurtigere tog og hyppig afgang - kan samtidig skaffe besparelser, som i sig selv kan betale for 70-80 procent af de nye skinner, skriver Søren Rytgaard. Foto: Kathrine Harvey
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffeplan kan skaffe penge til nye skinner på Østbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffeplan kan skaffe penge til nye skinner på Østbanen
Debat - 05. marts 2020 kl. 06:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Søren Rytgaard
Plantagevej 10, Hårlev, selvstændig busvognmand, tidligere ansat ved Østbanen

En tidligere direktør for Østbanen lavede for en del år siden en gennemarbejdet plan, som skulle forbedre forholdene for den million passagerer, der bruger banen hvert år.

Det hele blev præsenteret for de ansvarlige politikere på Østbanens generalforsamling, men planen blev blot gemt væk i en skuffe. Dengang lyttede ingen. Det kunne de passende gøre i dag.

Ideen var kort fortalt at anlægge skinner, der gør det muligt at øge togenes hastighed til 120 km/t. Det vil sikre betydeligt kortere rejsetid og afgang mindst hver halve time. Men lige så vigtigt vil det betyde, at driften kan klares med kun tre togsæt i stedet for seks togsæt som i dag.

For det første vil det kræve mindre personale at køre tre togsæt frem for seks. Her ligger en besparelse på anslået tre-fire mio. kr. om året.

For det andet vil indkøb af tre nye togsæt selvsagt kun koste halvdelen af prisen for at investere i seks nye togsæt, som der bliver brug for, hvis banen bare fortsætter som i dag. Her gemmer sig en besparelse på anslået 100 mio. kr. Eftersom tog afskrives over 25 år, er der reelt tale om en besparelse på omkring fire mio. kr. om året.

I alt kan den gamle skuffeplan altså skaffe omkring syv-otte mio. kr. om året.

Den endelige pris på nye skinner kendes endnu ikke, men tidligere regiontogsdirektør Henrik Nørgård har i avisen 25/2 vurderet, at det vil koste omkring 400 mio. kr. Skinner afskrives over 40 år. Det svarer til en udgift på 10 mio. kr. årligt.

Svimlende beløb
Sagt på en anden måde: Planen - som giver både hurtigere tog og hyppig afgang - kan samtidig skaffe besparelser, som i sig selv kan betale for 70-80 procent af de nye skinner.

Transportministeriet har sjusset sig frem, at nye skinner vil koste et svimlende beløb på op mod 660 mio. kr. Det virker mest af alt som et skrækscenarie, der skal få den længe ventede fornyelse af Østbanen til at fremstå som et dyrt og dårligt projekt.

Planen fra eks-direktørens skuffe viser, at selv små justeringer kan give store gevinster. Tilbage mangler kun få midler til at finansiere nye skinner.

Det burde være en overkommelig opgave at finde de penge for de ansvarlige politikere, som i så mange år har forsømt at vedligeholde Østbanen, en lokaltrafikal livsnerve, som er afgørende for, at det fortsat er attraktivt at bo og leve i vores del af landet.