28. september 2020
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal ikke straffes for at tale frit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal ikke straffes for at tale frit
Debat - 20. maj 2020 kl. 14:05

Ytringsfrihed

Af Knud A. Iversen,Rønnevangshusene 29, Taastrup

I denne coronatid er der væsentlige forhold, der ikke har fået den eksponering, som de ellers ville have fået. En af dem er den meget omfattende rapport, Ytringsfrihedskommisionen i april kom med. I deres rapport kommer de bl.a. med en demokratisk bekymring, som vi skal tage alvorligt, nemlig den stadigt større tavshedskultur, der udbreder sig - ikke mindst i den offentlige forvaltning.

Her viser det sig, at stadigt flere offentligt ansatte ikke tør ytre sig om kritisable forhold, da de kan risikere karrieren - i yderste fald jobbet. En undersøgelse, lavet af FTF, viser, at ikke færre end 59 procent af de offentligt ansatte frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads. Det er bekymrende mange i betragtning af, at de forvalter vores skattepenge. Det indebærer, at uholdbare forhold på den offentlige arbejdsplads ikke bliver rettet. Ifølge undersøgelsen har halvdelen oplevet uholdbare forhold, som der burde reageres på. Kun seks procent af de, der har oplevet kritisable forhold, har påtalt det.

Vi kan - f.eks. med skattesagen om de mange milliarder, der forsvandt, se, hvor galt det kan gå, når der ikke reageres på mistænkelige forhold. Det er så grelt et forhold, men i hverdagen er der - ifølge forsker Rasmus Willig fra RUC - masser af eksempler, hvor medarbejdernes kritik enten ikke kommer frem eller ignoreres. Han har lavet en grundig research, hvor en række offentligt ansatte har fortalt grelle eksempler på, hvordan de fryses ud, når/hvis de påtaler urimeligheder.

Ifølge regler for offentlig ansættelse er der ingen problemer. Den offentligt ansatte har ytringsfrihed. Problemet er, at mange ikke tør bruge den. Der er alt for mange steder en ledelseskultur, der ustraffet lukker af over for kritik.

Det er Ytringsfrihedkommisionen bevidst om og vurderer, at det ikke er nok, at man sender informationer til myndighederne om reglerne for ytringsretten. Det har man gjort før, og det virker tilsyneladende ikke. Derfor foreslår kommisionen, at der direkte lovgives til fordel for offentligt ansattes ret til at ytre sig om deres arbejdsforhold.

Indsatsen for ytringsfriheden understøttes i øvrigt af EU, der i 2019 vedtog et direktiv, der forpligter store dele af de offentlige forvaltninger til at etablere en whistleblower-ordning. Den skal være implementeret i 2022, og vil således give de offentlig ansatte, der stadig ikke tør ytre sig om kritisable forhold, en ret til at ytre den anonymt.

En offentligt ansat, der ikke indberetter, hvis de oplever, at en barn mishandles, kan få bøde eller i værste fald komme i fængsel. En offentligt ansat, der ikke reagerer på at ledelsen, svigter og misbruger sin magt, kan blive forfremmet.

Hvorfor skal der ikke være en pligt til, at man reagerer, når der sker misbrug med en offentligt betroet stilling? Det vil blive spændende at se, om Folketingets flertal tør fastholde den logik - eller om de egentlig har det fint med, at der bare er tavst.

Har debatten om sexisme taget overhånd?