11. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sæt skrift på dit barns liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæt skrift på dit barns liv
Debat - 02. juni 2020 kl. 08:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Kjeld Kjertmann
Højmose Vænge 25.8.23, Hørsholm

Når vi alligevel er sammen med de små og ikke ved, hvad vi skal foretage os, så sæt skrift på dit barns liv. Nye vaner i familien kan på sigt betyde et ændret syn på mange ting. Fra barnets første levedag sætter vi som noget helt naturligt ord på alt, hvad barnet sanser og oplever. Men kun ord for øret, ord det kan høre. At ordene også kan komme til os gennem øjnene i en synlig form, oplever de fleste børn først flere år senere, når de har lært at læse. Og inden da har de skullet gå grueligt meget igennem, fordi en lang række faglige og politiske aktører, internationalt og nationalt, har sikret sig læsestarten som deres professionelle domæne og marked. Og det gør de ved at splitte ordene op i enkeltlyde og enkeltbogstaver, så det bliver unødigt svært at lære at læse.

Isolerede enkeltbogstaver svarer nemlig til atomerne i et vandmolekyle, som hver for sig ikke har vandets egenskaber. Når vi er tørstige eller slukker ild, ville det ikke være klogt at bruge brint og ilt, men derimod en væske bestående af vandmolekyler. For vandmolekyler kan det, vi forventer af vand. Og sprogets molekyler, ordene, kan det, vi forventer af sprog. Hvis derimod læsestarten begynder med enkeltbogstaver, bliver den en teknisk-alfabetisk aktivitet uden fornuft og mening for børn.

Og dét har så overbevist forældrene om, at de helt skal overlade barnets indføring i skriftsproget til pædagogerne og lærerne i dagtilbud og skolestart. Og de er så igen i hænderne på læseprofessionelle, konsulentfirmaer og uddannelsesforlag med deres materialer, metoder og tests. På den måde går der flere år, før barnet oplever sprogets synlige side, hvor det i stedet fra barnets tidlige år kunne være foregået stille og roligt i familien og daginstitutionen som et meningsfuldt møde mellem barn og skriftsprog i det sociale udviklingsrum sammen med nære voksne. Og her vel at mærke i et umiddelbart samspil med de handlinger, barnet indgår i, så ordene, der skrives, læses og tales om med de voksne, har en reel sproglig-kommunikativ funktion og valør i situationen.

Langt større betydning
Men hvorfor er det et problem, at det i de fleste hjem ikke foregår sådan? Fordi skriftsproget i dag har en langt større betydning socialt og uddannelsesmæssigt end tidligere. At kunne læse og skrive funktionelt i hverdagen er i dag en social overlevelsesbetingelse. Men siden 1991 har internationale læseundersøgelser vist en klar sammenhæng mellem læsescoringer og socio-økonomisk baggrund. Og som alle uddannelsers moder bliver problemer med netop læsning helt fra skolestarten en alvorlig social stopklods i skoleuddannelsen og må antages senere at ligge bag manglende lyst til fritidslæsning og uddannelse.

Så det er alvorlige konsekvenser vi snakker om, når den enkelte snubler i mødet med skriftsproget. Succeskriteriet for det vellykkede møde med skriftsproget må være, om barnet oplever glæde, generøsitet og opdagelyst, ikke krav, tvang og træning. I en sådan skrive- og læsekultur for børn er det derfor primært det enkelte barns interesser og behov der bestemmer, hvilke ord og udtryk, de voksne demonstrerer i skrift. Ikke læsetekniske eller skoleforberedende kriterier. Som det eksempelvis ses i følgende beretning:

'Emil på 1 år havde for nogle dage siden lært at sige 'hej'. Det var hans første ord. Denne dag var han det første barn, som stod op efter sin middagslur. Jeg satte mig på gulvet sammen med ham og skrev 'mor' på et ordkort og fortalte ham, hvad der stod. Emil kiggede koncentreret på kortet og sagde så ordet 'mor' for første gang'. Ingen kan vel være i tvivl om, at hans reaktion ville have været en anden, hvis pædagogen havde skrevet fx 'valuta' på kortet. I stedet fik Emil den visuelle pendant til det velkendte og elskede taleord 'mor'. Derfor hans interesse og spontane udtale af ordet.

Hos Emil vil fra nu af de to sanser, syn og hørelse, gensidigt stimulere og støtte hinanden, ved at skriftbilledet 'mor' aktiverer det talte ord 'mor' og omvendt. I hans sproglige bevidsthed danner hørebilledet og synsbilledet af ordet en forbindelse. Et solidt fundament er blevet lagt for hans fremtidige sprogudvikling, mundtligt og skriftligt. Til historien hører et foto, der viser Emil med et saligt udtryk i ansigtet kramme ordkortene »far« og »mor« tæt ind til sig. Kærlighed og skriftsprog i skøn forening.

Beretningen kan man finde i bogen Skrive- og læsekultur for børn af Linea Bjerrum Nielsen. Her kan man også finde kloge ord og konkrete ideer til en inddragelse af barnet i en afslappet brug af skriftsproget i familie og dagtilbud. Hvordan læse op, så det stimulerer interessen for den trykte tekst? Hvordan undgå skoleagtig undervisning og træning? Måtte mange forældre og pædagoger blive inspireret til en sådan kultur sammen med børnene.

Kjeld Kjertmann er ph.d. i skriftsprog og skolestart og tidl. lektor ved DPU.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?