22. september 2019
Baggrund 3 - til mandag
gallery icon

Se billedserie

Baggrund 3 - til mandag
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan opnår vi bedre en grøn klimatilpasning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan opnår vi bedre en grøn klimatilpasning
Debat - 16. august 2019 kl. 15:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Henning v. Wowern,
rådgivende civilingeniør, FRI,

Tornebjerggårdsvej 4,
Hillerød

Ved et indledende interview i deadline med klimaministeren i juli i år savnede man oplysning om, hvilke teknologier der skal sættes i værk, så regeringen kan opnå sit mål om 70 procents reduktion af CO2-udslippet senest i 2030.

Derfor vil jeg anbefale følgende:

Energiforbruget omlægges til størst mulig elektrificering, både nu og på længere sigt. Det stigende antal vindmøller og solceller producerer mere og mere strøm og har brug for et udvidet el-net. Allerede nu er der problemer med at få aftalt tilslutning til nettet ved større solcelleparker, fordi el-nettet ikke findes og ikke projekteres før et konkret projekt. Beboerdrøftelser refererer om ufred, ved at man skal blive ved med at se nye luftledninger til el-net i stedet for at grave dem ned, så de ikke skæmmer naturen. Større fugle dør ved at flyve mod luftledninger. Nesa (Nordsjællandsk Elektricitetsaktieselskab) arbejdede før år 2000 med udvikling af vandkølede el-kabler til nedgravning, så varmeudviklingen fra kablet ved strømføring kunne holdes nede. Forsøgene blev afbrudt af ukendte årsager - måske kunne Klimaministeriet tage emnet op, så nye luftledninger stoppes.

Lagring af strøm er ikke på plads. I øjeblikket leveres strøm fra solceller og vindmøller til øjeblikkelig supplement til kraftværker, til almindeligt forbrug, bl.a. et stigende robot-græsslåmaskiner og til drift af varmepumper og el-biler.

Udvidelse af varmepumpeanlæg kunne fremmes ved tilskud til installering af denne type anlæg.

Herved vil der ske en næsten øjeblikkelig lagring af elektricitet til varmen i huse. En mere langsigtet lagring vil være massiv udvidelse af elektrolyseanlæg med lagring af store mængder brint, der fremstilles af strøm ved elektrolyse, hvor vand spaltes i ilt og brint. Ikke mindst Haldor Topsøe arbejder med billiggørelse af elektrolyseanlæg

Lagring af strøm i el-biler efter regeringens mål om de 500.000 el-biler vil kræve store mængder af ladestandere, som kræver udvidelse af el-nettet - det er ikke den nærmeste løsning.

Eksport af overskudsstrøm i stedet for lagring har næppe store fremtidsudsigter, da udlandet formentlig også vil satse meget på solcelleanlæg og vindmøller.

Landbrugets bidrag til en klimavenlig håndtering af husdyrgødning kan man se ved, at der er ca. 90 biogasanlæg i drift i dag, og at de tilsammen næste år kan levere svarende til ca. 20 procent af det årlige gasforbrug.

Biogasanlæg er noget bekostelige i anskaffelse, men trods dette er det sket fra landbrugets side på frivillig basis. Udvidelsen af biogasanlæg kunne givet fremmes ved en eller anden form for tilskudsordning. Anlæggene tjener det prisværdige formål at indkapsle den farlige metan fra nedbrydning af ozonlaget, og i stedet tilføres energien til gasnettet og afbrænding i kraftvarmeanlæg.

Forudsætning for, at en naturlig omlægning af energiformerne kan finde sted, vil være en hensigtsmæssig afgiftspolitik, så en måske billig energiform fra fremstillingsstedet ikke bliver fastlåst af store traditionelle afgifter.

Vindmøllernes placering som havmølleparker kan Klimaministeriet bistå med at få placeret så langt ude på havet, at udsynet til horisonten ikke bliver forstyrret. Det findes vist allerede ved havmølleparken lidt syd for Hvide Sande. Og vil være fint ved andre vindmølleparker, så det uforandrede udsyn til horisonten kan bevares. Og vi kan blive fri for flere vindmøller til lands.

Danmark som foregangsland for grøn omstilling lyder som en god ting, hvis vi kan fremvise holdbare løsninger, der kan sælges til udlandet. For det er i udlandet, især i Østen, at der er brug for reduktion af CO2-udslippet - se grafen nederst - Afrika-grafen er delvis skjult under Østeuropa. Danmarks bidrag til CO2-udledning, globalt set, er meget beskedent.

Danmarks dyrebare indhentede erfaringer må kunne bruges til at sælge Danmarks viden til udlandet.