11. december 2019
Blomstrende Trævlekrone som på Nydam. Foto Jens Chr. Schou.
gallery icon

Se billedserie

Blomstrende Trævlekrone som på Nydam. Foto Jens Chr. Schou.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så forandret -Danmarks natur gennem 200 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så forandret -Danmarks natur gennem 200 år
Debat - 18. november 2019 kl. 07:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Kaj Sand-Jensen, Ølsted Professor i økologi Københavns Universitet og Jens Chr. Schou, botaniker, fotograf og tegner

Bogens idé udsprang af at studere gamle fotografier. Ved at sammenligne dem med nye fotografier, taget fra eksakt samme position i landskabet, videregiver vi en umiddelbar oplevelse af de voldsomme forandringer. Det man ser med egne øjne virker autentisk og forstærker fortællingen, som tillige hviler på gammel og ny litteratur og øjenvidneberetninger. Adskillige dyr og planter gik tabt, og nye dukkede op. De store ikoner - Laksen og Kongeørnen - forsvandt, men genindvandrede efter naturgenopretninger.

Overalt i historien ses de menneskeskabte kræfter i form af opdyrkning, dræning, intensivt landbrug, forurening, byudvikling og vejanlæg, som ligger bag naturens og landskabernes gennemgribende forandringer. Den 200-år lange udvikling er drevet frem af nytten; af jagten på økonomisk udbytte i en befolkning, som blev fem gange større og blev bevæbnet med maskinkraft og kunstgødning undervejs.

Furesø
Furesøen er vigtig i fortællingen om søer pga. dokumentation af søens forurening og den ledsagende debat. Furesø var den bedst undersøgte sø i verden omkring år 1900, da Carl Wesenberg-Lund oprettede Ferskvandsbiologiske Laboratorium nær Frederiksdal. Dengang var Furesøen krystalklar og måske den mest artsrige i Skandinavien; alene 37 arter af undervandsplanter voksede her ned til 10 meters dybde.

10-dobling af befolkningen i oplandet, villaer ned til søen og direkte udledninger af urenset spildevand førte desværre til stigende opblomstring af planteplankton, uklart vand og iltsvind på dybder ned til 37 meter. Søen blev imidlertid kun langsomt dårligere, fordi evnen til at binde fosfat var stor i søens kalkrige vand. Men kalkens bindingsevne for fosfat blev brugt op. I slutningen af 1940'erne stod det klart, at noget var helt galt. Vandinsekter og planter på bunden forsvandt, og det uklare vand blev uegnet til badning. Villaejerne omkring søen måtte tåle stanken af rådnende alger. Biologerne fremlagde tal, der kaldte på myndighedernes og politikernes indsats.

Men! Så trådte den taktik i anvendelse, som man har set ved alle senere store kriser for miljø, biodiversitet og klima - bortforklaring, mis- information, forhaling og økonomi. Først bortforklaringen: Eksisterer der overhovedet et problem i Furesøen? Dernæst misinformationen: Er problemet i virkeligheden villaernes haveaffald? Den mængde spildevand, der tilføres, kan ikke fremkalde problemer, når der kommer meget mere vand fra Farum Sø. Så forhalingen: Er det ikke for sent at gøre noget? Til slut økonomien: Det bliver alt for dyrt.

I 1970 blev der etableret effektiv rensning af byspildevandet til Furesøen. Siden er søen langsomt blevet bedre, men med gode år og dårligere år. Problemet er de mange næringsstoffer, der ophobedes i søbunden under den langvarige forurening og fortsat frigiver en vis mængde til søvandet. Derfor! Furesøen vender aldrig tilbage til situationen i år 1900. Visse arter forsvandt fra søen og uddøde på Sjælland eller i hele Danmark, og får svært ved at genindvandre.

Furesøens historie lærte os at lade være med at forurene, eller at stoppe den hurtigst muligt.

Gribskov
Den store skov, som har ligget her ubrudt i mange tusinde år, blev kongernes jagtmarker og undgik dermed opdyrkning. Blandt Danmarks løvskove har Gribskov en høj biodiversitet. Den har Naturstyrelsen øget ved at afvikle rødgran- beplantninger og bringe vandet tilbage til de udtørrede søer og moser i skoven. Lysåbne enge og græsland er også genskabt.

Da man lukkede grøfterne og hævede vandstanden i Tokkerup Tørvemose, døde de spredte små graner, og man fik den lysåbne højmoseflade tilbage med sjældne planter såsom rundbladet soldug og blomstersiv. Den øgede vandstand skabte også grundlag for at genetablere en nabo højmose, som tidligere var blevet afvandet og plantet til med gran. Men her kniber det med at forhindre indvandring af birk, der sikkert begunstiges af nutidens høje kvælstofnedfald fra luften.

Et netværk af mindre skov- enge blev etableret i den vestlige del af Gribskov. De har en lang historie tilbage til dengang, man slog hø til de berømte Frederiksborg heste. Blandt engene er Nydam enestående. På blot 0,6 hektar er det lykkedes frivillige lesvingere på 20 år at genskabe et meget artsrigt blomsterflor med tilhørende insekter, fugle og padder. Besøger man Nydam i juni myldrer her med røde orkidéer og trævlekrone.

Så Gribskov rummer biodiversitets-højdepunkter. Samtidigt foregår der en livlig debat om at sikre skovens gamle træer mod fældning, fordi netop de gamle træer rummer mange dyre rummeter salgbart træ, men også særlig høj biodiversitet for svampe, insekter og fugle. Det er i den lange tidshistorie, at skovens natur, dens træer og biodiversitet har de store værdier. Men engene, søerne og moserne viser, at meget også kan genoprettes på 10-20 år. Historien om Danmarks natur rummer både store tab og løfterige muligheder.

»Så forandret - Danmarks natur gennem 200 år« udkommer 25. maj.