15. juni 2021
Selvom det ikke er noget, vi tænker ret meget over til daglig, så spiller satellitter og anden rumteknologi en kæmpe rolle i vores samfund. Og det kommer kun til at blive mere i fremtiden, skriver Ane Halsboe-Jørgensen.                                                                                                          Foto: Jens Honoré/Uddannelses- og Forskningsministeriet
Selvom det ikke er noget, vi tænker ret meget over til daglig, så spiller satellitter og anden rumteknologi en kæmpe rolle i vores samfund. Og det kommer kun til at blive mere i fremtiden, skriver Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Jens Honoré/Uddannelses- og Forskningsministeriet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rumteknologi skal gøre livet på Jorden grønnere og mere sikkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rumteknologi skal gøre livet på Jorden grønnere og mere sikkert
Debat - 04. juni 2021 kl. 08:18

Teknologidebat

Af Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister (S)

Vidste du, at Danmark har en national rumstrategi? Og at den lige er blevet opdateret? Jeg bliver ikke overrasket, hvis svaret på begge spørgsmål er nej. Jeg tror ikke, de fleste danskere tænker over, hvor meget rumteknologi egentlig fylder i vores samfund og i vores hverdag. Så længe GPS'en fungerer, når man skal finde vej til sin venindes sommerhus, vejrudsigten minder en om at huske regnjakken, og sportsuret måler, hvor lang en løbetur, man har svedt sig igennem - så tænker man ikke videre over de satellitter ude i rummet, der gør teknologien mulig. Det gjorde jeg i hvert fald ikke selv, før jeg blev minister og fik indsigt i et helt nyt univers af satellitter, missioner og ruminfrastruktur.

Men selvom det ikke er noget, vi tænker ret meget over til daglig, så spiller satellitter og anden rumteknologi en kæmpe rolle i vores samfund. Og det kommer kun til at blive mere i fremtiden. Det er derfor afgørende for mig, at vores nationale rumstrategi afspejler de samme værdier og visioner for Danmark, som regeringen arbejder for hernede på jorden. Derfor har jeg i samarbejde med gode ministerkollegaer og relevante myndigheder, med indspil fra videninstitutioner og virksomheder, givet den nationale rumstrategi en tiltrængt opdatering. Målene i regeringens rumstrategi skal styres af den klare vision, at rumteknologi og rumforskning er til for at gøre livet på jorden bedre, grønnere og mere sikkert. Vi skal bruge rummet til at skabe øget vækst inden for grønne løsninger og teknologier. Danmark står hverken isoleret eller alene med den grønne omstillings udfordringer, og derfor kan grønne danske rumteknologier også hurtigt blive interessante på det internationale marked.

Man kan overordnet dele rumforskning og rumteknologis bidrag til klima, bæredygtighed og grøn omstilling op i to typer: Dokumentation og løsninger.

I dag sender satellitter dagligt enorme mængder af målinger og billeddokumentation ned på Jorden, så vi helt konkret kan se og dokumentere klimaforandringerne, f.eks. i form af ændringer i land- og havis i Arktis og Grønland. Denne dokumentationsindsats er et vigtigt ben i Danmarks og verdens klimaindsats, og Danmark bidrager gennem EU-medlemskabet og medlemskab af ESA (Den Europæiske Rumorganisation). Det er en del af de opdaterede mål i vores rumstrategi, at Danmark skal arbejde målrettet for at fremme programmer og missioner i EU og ESA, der direkte eller indirekte understøtter den grønne omstilling. En af disse missioner er f.eks. EU's Copernicus CO2-mission, der fra 2025 skal kunne identificere kilderne til CO2-udledninger på jorden.

Men vores aktiviteter i rummet gør mere end at undersøge og dokumentere klimakrisen. Rumforskningens anden afgørende rolle er at finde løsninger. Vi benytter i stigende grad satellitter til at beskytte vores natur, miljø og biodiversitet. F.eks. ved at føre kontrol og tilsyn med fiskeri, landbrug og skovbrug. Men satellitter har også et enormt potentiale i byområderne. F.eks. gennem intelligent trafikstyring med hjælp af navigationssatellitter, så vi undgår dyre og irriterende bilkøer, og så varer kan transporteres hurtigere og mere direkte fra A til B.

På den måde kan der både reduceres CO2, luftkvaliteten vil forbedres, og det vil give en økonomiske gevinst for alle. Lige nu er forskere fra DTU-Space i samarbejde med bl.a. Aarhus Kommune f.eks. i fuld gang med at teste, hvordan man med en kombination af navigationssignaler fra satellitter og lokale fikspunkter, kan udnytte centimeternøjagtig præcision i tætbebyggede byområder. Hvis det lykkes, vil det potentielt betyde, at man kan få droner og robotter til at levere genstande, som livsvigtig medicin inde i bygninger. Det lyder som en fremtidsdrøm, men det er en teknologi, der måske snart bliver til virkelighed.

En væsentlig del af rumstrategien handler om sikkerhed. For i og med vi udnytter rummet og dets enorme potentiale i stadig større grad, så er det også afgørende, at vi arbejder målrettet både med de trusler, der kommer fra rummet - f.eks. meteorer og solstorme- og de trusler, der kommer som følge af ruminfrastruktur- f.eks. rumskrot og cyberangreb. Rumteknologi understøtter allerede i stor udstrækning forsvars- og beredskabsopgaver, f.eks. i Arktis, men det er afgørende, at vi hele tiden tænker sikkerhed ind i takt med, at vi bliver mere afhængige af satellitter og anden rumteknologi.

Det er svært ikke at blive fascineret af alle de ting, vi kan og kommer til at kunne med hjælp fra rummet. Med den opdaterede strategi sikrer vi, at vores aktiviteter i rummet skaber mulighed for et bedre og grønnere liv på Jorden. Og det er jeg glad og stolt over - både som minister og som jordbo.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?