18. januar 2020
Under den seneste istid i Grønland, var klimaet ekstremt ustabilt. Den bidende kulde blev flere gange afløst af mildere perioder, som varede flere tusind år. Så blev klimaet pludselig 10-20 grader varmere på få årtier - og bagefter koldere igen i løbet af nogle årtusinder.                                        Foto: Claus Rasmussen/Scanpix
Under den seneste istid i Grønland, var klimaet ekstremt ustabilt. Den bidende kulde blev flere gange afløst af mildere perioder, som varede flere tusind år. Så blev klimaet pludselig 10-20 grader varmere på få årtier - og bagefter koldere igen i løbet af nogle årtusinder. Foto: Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Frank Jørgensen/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rolig, klimaet er helt normalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rolig, klimaet er helt normalt
Debat - 10. december 2019 kl. 13:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tænkte scenarier

Af Jørn Lauesen

Nattergalen 16
Frederiksværk

Den voldsomme klimadebat synes at være styret mere af antagelser og tænkte scenarier end af kendsgerninger.

Naturligvis er det alvorligt, hvis temperaturen stiger med op til fem procent, og det vil få uoverstigelige konsekvenser, hvis vandstanden i havene øges med flere meter. Det store spørgsmål er imidlertid, om menneskeheden kan gøre noget for at ændre den udvikling.

Da menneskeheden kun kan kritiseres for fem procent af den samlede CO2-udledning, betyder det omvendt, at 95 procent af den samlede udledning stammer fra jorden, dyr, planter, havene og universet - uanset menneskehedens tilstedeværelse. Det er således disse fem procent alle de globale bestræbelser går på at søge at ændre.

Til alle tider har temperaturen på Jorden svinget. Analyser af boreprøver fra Grønlands indlandsis understøtter denne påstand.

Boreprøver påviser en markant global afkøling for ca. 30 millioner år siden. Denne periode blev afløst af en relativt varm periode, som kulminerede ca. 15 mio. år senere. Og for ca. 10 mio. år siden blev det atter koldere. I en varm periode for ca. 2,5 mio. år siden viser boreprøver, at man i Grønland kunne finde nåleskov, heder og løvfældende træer. (Kilde: Geologisk Museum, København)

Boreprøver fra indlandsisen er et enestående klimaarkiv for fortidens klima og atmosfærekemi. Sne, der falder på den indre del af isdækket, bliver begravet af sneen, som kommer de efterfølgende år og bliver på grund af trykket fra de overliggende lag presset dybere og dybere ned i isdækket.

Denne proces sætter forskere i stand til at aflæse temperaturen fra dengang, sneen faldt. Årsagen hertil er, at forholdet mellem iltisotoper i sneen afspejler lufttemperaturen under snefaldet. Isotoperne er stabile og bevares i isen, hvorfor man kan følge klimaets svingninger tilbage i tiden ved at analysere nedbøren.

Detaljeret kendskab
På den måde har det været muligt at få et detaljeret kendskab til klimaets svingninger. Under den seneste istid i Grønland, var klimaet ekstremt ustabilt. Den bidende kulde blev flere gange afløst af mildere perioder, som varede flere tusind år. Så blev klimaet pludselig 10-20 grader varmere på få årtier - og bagefter koldere igen i løbet af nogle årtusinder.

De voldsomme klimasvingninger tilskrives formodede ændringer i de globale havstrømme - primært den nordatlantiske strøm.

Som det fremgår, er det helt normalt, at temperaturer ændrer sig over tid. Det forhold bør naturligvis indgå i den øjeblikkelige ophedede diskussion, som synes præget mere af følelser end kendsgerninger.