22. februar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Røde lejesvende« slår til igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Røde lejesvende« slår til igen
Debat - 22. januar 2020 kl. 22:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tv-serie: Frederik IX

Af Thorkil Jensen

Skovhaven 59, Værløse

Det er dog fantastisk, at man her mange år efter Erhard Jacobsens død og - nok ikke så underligt - kort tid efter V-LA-K-regeringens massakre mod DR (og Radio24syv) fortsat kan opleve de »røde lejesvende«.

DR har lige bragt en miniserie om Kong Frederik IX, som i næsten lige så høj grad handlede om Socialdemokratiets historie. Kong Chr. X overlevede kun som konge efter påskekrisen i 1920 grundet Staunings indsats, i hvert fald ifølge serien. Også under Anden Verdenskrig spillede Socialdemokratiet og Stauning en stor rolle for bevarelse af kongemagten, dog kunne man ikke undgå at nævne Scavenius, nok mere af nød end af lyst. Politikere fra andre partier blev end ikke nævnt, selvom man havde en samlingsregering.

Proklamation bortcensureret
Ved Kong Chr. X's s død og indsættelsen af Frederik IX var statsminister Knud Kristensens proklamation bortcensureret, og man hørte hele kongens tale. I modsætning til dronning Margrethes indsættelse, hvor man gentagne gange hørte statsminister Jens Otto Krag og lidt af dronningens tiltrædelsestale (prins Henrik så man kun i et meget kort glimt).

Ved grundlovsændringen i 1953 gjorde man meget ud af at fortælle om kongens gode forhold til statsminister Hans Hedtoft, ja, de blev faktisk dus! Men at der sad en Venstre-statsminister Erik Eriksen ved selve grundlovsændringen blev næsten totalt forbigået.

Andre har også forsøgt sig i nærværende dagblad at kritisere DR's drama- afdeling for for lidt objektivitet, men bliver blot afvist med, at der altid er tale om et tilvalg og fravalg, når man laver sådanne serier. Men åbenbart altid tilvalg af socialdemokrater og fravalg af politikere af anden observans.

Vil det ikke være en idé, at DR i højere grad brugte uvildige universitetshistorikere som sparringspartnere ved sådanne serier end eksempelvis en Bo Lidegård, som man godt kan mistænke for at pleje egne interesser, både fra sin tid som chefredaktør for den »socialdemokratiske« Politiken og som ledende embedsmand under Fogh-regeringen (den administration, der sagde god for Iraqkrigen, hvilket de nok ikke er specielt stolte af i dag?)