30. november 2020
Efterlønnen er siden 2011 blevet alvorligt udhulet, og her er etableringen af seniorpension og nu retten til tidlig pension bevis på politikernes anerkendelse af den udfordring, skriver Per Christensen. På billedet hygger nogle seniorer sig med et spil bowls.             Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Efterlønnen er siden 2011 blevet alvorligt udhulet, og her er etableringen af seniorpension og nu retten til tidlig pension bevis på politikernes anerkendelse af den udfordring, skriver Per Christensen. På billedet hygger nogle seniorer sig med et spil bowls. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ret, ikke pligt, til tidlig pension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ret, ikke pligt, til tidlig pension
Debat - 28. oktober 2020 kl. 11:32

Af Per Christensen Formand for 3F

I en utryg tid bliver uretfærdighed, mangler og huller i vores sociale sikkerhedsnet ekstra påtrængende. Derfor er glæden blandt 3F's over 250.000 medlemmer også meget stor, fordi regeringen og et politisk flertal har aftalt at forbedre lønmodtagernes rettigheder, ikke forringe dem. Det er første gang i mange, mange år.

Lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv får nu ret til at trække sig værdigt tilbage, lidt tidligere end andre. Det er både fair og retfærdigt. Også selv om borgerlige medier, politikere og arbejdsgiverorganisationer har kæmpet imod med næb og klør og nu nærmest forudser dommedag for dansk økonomi på grund af aftalens udgiftsramme på 3,5 mia. kr.

Bestræbelserne på at stemple forliget er helt ude af proportioner. Vi taler om en ret, ikke en pligt, og aftalen »trækker ikke raske lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet.« Vores medlemmer vil allerhelst være i job, også i seniorårene. Skønnet fra forhandlingerne er, at ca. 10.000 i beskæftigelse på sigt vil benytte deres nye ret. Men dels stiger arbejdsudbuddet markant i de kommende år, dels har arbejdsgiverne gode muligheder for at begrænse dette tal, hvis de løbende investerer i bedre arbejdsmiljø, opkvalificering og uddannelse og reelt ønsker at fastholde seniorerne i medarbejderstaben.

Forligspartierne har da også blik for netop en styrket indsats for et bedre, mindre nedslidende arbejdsmiljø og har afsat over 200 mio. kr. til en styrket indsats og forskning i de kommende år.

Debatten slutter ikke
Debatten om danskernes pensionsalder slutter ikke med aftalen. Her i efteråret skal Folketinget som udløber af velfærdsforliget fra 2006 drøfte en eventuel stigning i pensionsalderen i 2035. Fra 3F's side anbefaler vi, at man suspenderer yderligere stigning i pensionsalderen, indtil man har et bedre grundlag for fair og retfærdige pensionsvilkår for fremtidens generationer. Blandt andet ved at lytte til input fra den nye pensionskommission om nedslidning og tilbagetrækning, der skal levere anbefalinger senest i starten af 2022.

Forudsætningen for velfærdsforliget i 2006 om en stigende pensionsalder i takt med øget gennemsnitlig levetid var efterlønnen, et bedre arbejdsmiljø og en styrket indsats for efteruddannelse. Efterlønnen er siden 2011 blevet alvorligt udhulet, og her er etableringen af seniorpension og nu retten til tidlig pension bevis på politikernes anerkendelse af den udfordring.

Men det er ikke kun politikernes ansvar at sikre forudsætningerne for velfærdsforliget og en høj pensionsalder. Det er i høj grad også arbejdsgiverne, der bl.a. skal bidrage til bedre efteruddannelse, så seniorerne kan skifte til et mindre nedslidende job eller måske en anden branche, hvis det er nødvendigt. De skal også i praksis, ikke bare i ord, ansætte de ledige seniorer og lade være med at fyre dem.

Vejledning og instruktion
Arbejdsgiverne har som bekendt retten til at lede og fordele arbejdet og ansvaret for et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Først og fremmest ved at overholde gældende regler og sørge for vejledning og instruktion til medarbejderne. Men også gennem arbejdet for at forbedre virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne. Hvis ledelsen løbende skruer op for kravene til medarbejderne - i stedet for at øge produktiviteten gennem eksempelvis ny, bedre teknologi, planlægning og processtyring - så øger man nedslidningen, risikoen for arbejdsulykker og det psykiske pres på medarbejderne, så de føler sig klemt mellem produktivitetskrav og tid til at benytte værne- eller aflastningsmidler.

Vores medlemmer ønsker at være i beskæftigelse, også i seniorårene. Men det forudsætter fair vilkår, mere uddannelse, mindre nedslidning og i praksis en positiv holdning fra arbejdsgiverne om at ansætte og fastholde seniorerne.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?