24. oktober 2020
- Vi løser kun corona-­pandemien - og ­fremtidige pandemier - ved at ­samarbejde. Derfor er det hoved­rystende og ­bekymrende at være vidne til, at EU-­landene i juli blev ­enige om at beskære EU?s sundheds­program med over 80 procent. Programmet er skåret ned til sølle 1,7 mia. euro over de næste syv år. Det ­forslår desværre som en lommelygte i verdensrummet, skriver Morten Helveg Petersen. Foto: John Thys/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

- Vi løser kun corona-­pandemien - og ­fremtidige pandemier - ved at ­samarbejde. Derfor er det hoved­rystende og ­bekymrende at være vidne til, at EU-­landene i juli blev ­enige om at beskære EU?s sundheds­program med over 80 procent. Programmet er skåret ned til sølle 1,7 mia. euro over de næste syv år. Det ­forslår desværre som en lommelygte i verdensrummet, skriver Morten Helveg Petersen. Foto: John Thys/Scanpix
Foto: JOHN THYS/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen har slagtet EU's sundhedssamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen har slagtet EU's sundhedssamarbejde
Debat - 17. september 2020 kl. 13:30

Af Morten Helveg Petersen, MEP (R)

Der er god grund til at glæde sig over, at EU-samarbejdet viste sig holdbart i skæbnetimen denne sommer. Kritikere havde nekrologerne klar som følge af coronaen, men landene stod sammen og blev enige om en flot genopretningsplan ansporet af Tyskland og Frankrig samt et nyt syvårigt budget.

Alligevel er der grund til dybe panderynker over nogle af de områder, der blev slagtet med sparekniven. Et sundhedssamarbejde, der skulle sikre medicin i fremtiden, er skåret ned med over 80 procent. Den danske regering bærer et hovedansvar for, at det er endt sådan.

Det er åbenlyst for enhver, at vi står midt i skyggen fra mange generationers største sundhedskrise, og man skulle tro, det var motivation nok til at øge indsatsen på sundhedsområdet landene imellem. Vi løser kun corona-pandemien - og fremtidige pandemier - ved at samarbejde. Derfor er det hovedrystende og bekymrende at være vidne til, at EU-landene i juli blev enige om at beskære EU's sundhedsprogram med over 80 procent. Programmet er skåret ned til sølle 1,7 mia. euro over de næste syv år. Det forslår desværre som en lommelygte i verdensrummet.

Programmet skulle sikre forebyggelse, kriseberedskab og lagre af medicin og medicinsk udstyr. Alt sammen for at undgå, at landenes sundhedssystemer kan blive overbelastet af corona eller fremtidige epidemier. Parlamentet bakkede op om de ambitiøse planer med en resolution 10. juli.

Desværre kan jeg konstatere, at den danske regering har været en af hovedkræfterne i den kraftige nedbarbering, og det er i mine øjne at kaste ansvaret fra sig. Vi skylder kommende generationer at sikre, at vores sundhedssystemer er gearet til de globale udbrud, eksperter forudser vil blive hyppigere i fremtiden.

Grøn omstilling under pres
Det samme kan siges om nedhøvlingen af fonden for grøn omstilling, Just Transition Fund. Fonden der skulle skubbe på for at få landene til at droppe kulenergi til fordel for grønne løsninger gik fra 30 mia. til 10 mia., hvilket selvfølgelig vil gøre den grønne omstilling langsommere.

Der er enorme klimagevinster ved at få Østeuropa til at sadle om til grøn energi. Lad mig tage et eksempel:

Danmarks målsætning om 70 procents reduktion af CO2 for 2030 betyder, at vi vil udlede 20 millioner tons CO2 mindre om 10 år, end hvad vi gør i dag. Det er i sig selv imponerende. Men sammenlign det med Polens største kulkraftværk, der alene udleder 32,7 mio. tons CO2 om året. Alene det at erstatte kul med gas vil halvere udledningen, hvilket siger noget om, hvor enorme potentialer der er i at få de østeuropæiske lande med på vognen. Og det er desværre ikke gratis. Derfor er Just Transition Fund vigtig, og det gør ondt i ethvert klimahjerte at se nedskæringen af Just Transition Fund.

Lige så stort et svigt er det, at pengene til forskning også er blevet beskåret. EU's forskningsprogram, Horizon Europe, står til at modtage 80 mia. euro de kommende syv år, selvom kommissionen havde foreslået 94,4 mia. Dermed ser vi, at grundforskning ikke står til en stigning i forhold til den tidligere budgetperiode, og det er første gang nogensinde.

Forskning koster penge, men vi har ikke råd til at spare på netop det. Hvert år må forskere sige nej til lovende projekter, fordi de mangler ressourcer, og hvis vi forventer, at Europa er forrest med innovation og udvikling, så må vi finde midlerne. Ellers sakker vi bagud, og det kan være langt dyrere.

Danske Universiteter har været ude og påpege, at det slankede budget betyder, at det bliver sværere at skabe løsninger og viden til alle de udfordringer, verden står overfor i de kommende år.

Jeg synes, det er en skandale, at den danske regering har prioriteret at holde fast i den danske EU-rabat i stedet for at investere penge i Horizon Europe, der kan sikre fremtidens løsninger og oven i købet kortsigtet, fordi mange af pengene i Horizon Europe plejer at gå til danske universiteter.

Jeg synes, disse nedskæringer rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det for et Europa, vi vil leve i? Økonomisk snusfornuft kan være fint, men disse centrale områder er helt forkerte at spare på netop nu. Lad os i stedet få et Europa, der står sammen og sikrer tryghed for sine borgere. Den pris, tror jeg, de fleste er villige til at betale.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?