27. november 2020
Jakob Ellemann-Jensen kan tage de borgerlige brokkerier med knusende ro. Pyt med dem. Selv kritikere indrømmer, at han er den oplagte alternative statsminister, skriver Bertel Haarder. 	                                                                                                                                                                                                               Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Jakob Ellemann-Jensen kan tage de borgerlige brokkerier med knusende ro. Pyt med dem. Selv kritikere indrømmer, at han er den oplagte alternative statsminister, skriver Bertel Haarder. Foto: Scanpix
Foto: Vijay Chaudhury/Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pyt med borgerlige brokkerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pyt med borgerlige brokkerier
Debat - 15. maj 2020 kl. 06:17

Af Bertel Haarder, MF (V)

Det er kommet på mode blandt borgerlige debattører og konfliktsøgende kommentatorer at finde sprækker i blå blok og give Venstres nye formand skylden.

Det forstærkes af de mindre borgerlige partiers forsøg på at tage stemmer fra Venstre. De har tilsyneladende opgivet at tage stemmer fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Et populært eksempel på Venstres borgerlige svigt er V-forslaget om, at virksomheder, der får mere end 60 mio. kr. i corona-støtte, må betale pengene tilbage, hvis de mener, de har råd til at udbetale udbytte. Det er ellers sund borgerlig tankegang, at man ikke skal bruge skatteydernes penge på at hjælpe nogen, der kan hjælpe sig selv. Men det anfægter ikke kritikerne, som tværtimod ser Enhedslistens støtte til forslaget som bevis på Venstres borgerlige svigt. Men skal det virkelig være sådan, at alt, hvad Enhedslisten støtter, bliver »haram« (»forbudt«, red.) i den borgerlige lejr. Hvis de er for, skal vi så altid være imod! Er det ikke for barnligt?

Det gøres til et stort problem, at Lars Løkke Rasmussen skriver artikler i et formiddagsblad. Jeg kan ikke se problemet og har spurgt andre kerne-Venstrefolk, som heller ikke kan se noget problem. Lars Løkke ved virkelig noget om sundhedspolitik. Han har et overblik over situationen og debatten, som gør ham interessant at læse. Og for Venstre er det da kun godt, at den detroniserede formand henter sig agtelse og respekt ved at deltage i debatten på en kvalificeret måde. Han sender prøveballoner op, men har jo ikke angrebet Venstres kurs endsige Venstres formand, som han hele vejen igennem har støttet. Han påstår endog, at Jakob Ellemann-Jensen er hans egen opfindelse. Jeg mener, han var min opfindelse, men deler gerne æren med andre!

Jakob Ellemann-Jensen kan tage de borgerlige brokkerier med knusende ro. Pyt med dem. Selv kritikere indrømmer, at han er den oplagte alternative statsminister. Hans parti er lige så stort som de andre borgerlige partier tilsammen. Han er lige tiltrådt og kan i værste fald tåle at tabe det første valg. Han har med sin stil og sin hensyntagen til hele den borgerlige familie fået repareret noget af den skade, der skete under V-LA-K-regeringens interne trakasserier og Dansk Folkepartis ulyksalige flirten med socialdemokratierne. Desuden er han et politisk naturtalent. Han kan lægge en linje og holde fast i den, og han er en troværdig samarbejdspartner, sådan som en oppositionsleder og statsminister netop skal være.

Storsindet over for støtter
En klog statsmand sagde engang: Der er ingen ende på, hvad man kan få igennem, hvis man er klar til at give andre æren for det. Et ledende oppositionsparti og et statsministerparti skal ikke være selvhævdende, men storsindet over for støttepartier.

I Poul Schlüters velmagtsdage havde han en enestående evne til at være samlende figur ved at gøre plads til støttepartierne og rose dem ved enhver lejlighed. Jo mere, han roste Venstre, jo flere af vore stemmer huggede han! Det er der mange, der kunne lære af i den blå lejr.

Hvad gør vi så ved Mette Frederiksen? Det dummeste, vi kan gøre, er at lede efter hår i suppen ved enhver lejlighed. Vi skal være kritiske, men også konstruktive og klar til at slå en handel af. Venstre er smukkest i arbejdstøjet, og overbud klæder os ikke.

Mange mennesker spørger med rette: Hvordan får vi betalt de gigantiske regninger, vi udskriver i øjeblikket? Til dem er svaret: Takket være 20 års borgerlig politik (som Thorning og Corydon i deres fire år blev tvunget til at følge) har Danmark en af verdens stærkeste og mest kreditværdige økonomier.

Når Socialdemokratiet nu kan dele hundreder af milliarder ud, skyldes det, at de i sin tid blev forhindret i at føre deres politik. Det har beskæftigelsesministeren tilmed indrømmet, idet han dog tilføjer, at Thornings forslag om, at vi alle skulle arbejde 12 minutter mere, også ville have reddet økonomien. Men det kunne hans parti jo ikke få igennem over for vennerne i fagbevægelsen.

Alting får en ende. Mette Frederiksens regering er toppet for tidligt. Nedturen begynder, når borgerne bliver trætte af kostbare restriktioner, der er vanskelige at forklare, og som har tvivlsom effekt. Hvorfor må den ene åbne og ikke den anden?

Det er set før, at regeringer efter en krise skiftes ud: Efter Første Verdenskrigs rationeringer og reguleringer opstod der en vælgertræthed, som gav Venstre magten i 1920. Det samme skete efter Anden Verdenskrig, hvor selveste Churchill faldt, og statsminister Hans Hedtoft (S) »gled i smørret«, dvs. blev væltet og afløst af en VK-regering, fordi han ikke ville ophæve smør-rationeringen. Der bliver meget, Mette Frederiksen kan glide i!

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?