5. august 2021
Det er min oplevelse, at kommunernes incitament som vandløbsmyndighed til at undersøge, om åernes kapacitet passer med byudviklingen er ringe. I stedet gives dispensationer, som er åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til biodiversiteten - men klart, udvidelse af åerne, koster jo også penge, skriver Hatla Johnsen.        Foto: Lars Skov
gallery icon

Se billedserie

Det er min oplevelse, at kommunernes incitament som vandløbsmyndighed til at undersøge, om åernes kapacitet passer med byudviklingen er ringe. I stedet gives dispensationer, som er åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til biodiversiteten - men klart, udvidelse af åerne, koster jo også penge, skriver Hatla Johnsen. Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Projektet ingen tænker på - sikring af græsning langs åerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Projektet ingen tænker på - sikring af græsning langs åerne
Debat - 23. juni 2021 kl. 12:49

Af Hatla Johnsen, landmand og naturforvalter, Egedal

Da jeg var barn, blev forruden på bilen om sommeren helt fyldt med insekter, så man næsten ikke kunne se

ud - det gør den ikke mere! Hvad er der sket med alle insekterne?

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der i dag tre millioner færre fugle i det danske landbrugsland, end da medlemmerne i 1975 begyndte at lave systematiske optællinger. Hvad er der sket med alle fuglene?

Nogen mener, det skyldes, at vi landmænd dyrker jorden så effektivt, at der ikke længere er plads til insekter og fugle. Det er i al fald rigtigt, at de økonomiske rammebetingelser har medført sammenlægning af marker, så de en del steder fremstår meget store og tætte. Men jeg er i tvivl, om ikke der også findes en anden forklaring, som ikke er undersøgt.

En naturmedarbejder fortalte i en sidekommentar, da vi talte om vandløbsvedligehold, biodiversitet og afgræsning af enge, at det faktisk var meget biodiversitetsfremmende, at der gik store græssere på vores enge. Op til 350 forskellige insekter, biller og larver bor i en enkelt stor kokasse... 350!

Køerne laver jo adskillige »kasser« om dagen, så det kan blive til virkeligt mange insekter over tid - og når der er kryb og kravl, så kommer fuglene. Min erfaring viser, at naturmedarbejderen har ret.

Slut 1980'erne og starten af 90'erne blev næsten alle vandløbsregulativer ændret, så grødeskæringen skete i strømrenden frem for som tidligere i hele åens bredde. Resultatet har flere steder været, at åerne om sommeren oversvømmer enge i en sådan grad, at de store græssere ikke kan gå der.

På vores gård Egedal ved Veksø har der altid været kødkvæg og får på de store engarealer langs med Værebro Å, men efter oversvømmelserne i 2007, hvor op mod 30 får døde, ophørte afgræsningen.

De følgende år tog oversvømmelserne til, i 2017 var der alvorlig oversvømmelse i 156 dage, og det er skidt, da vandet i åen desværre består af store mængder overfladevand fra byer og veje, samt rigtigt meget spildevand. Tal fra MST, som Sjællandske Medier har fået aktindsigt i, viser, at alene i 2019 løb 245 millioner liter urenset spildevand ud i Værebro Å. Oversvømmelserne med det næringsrige og forurenede vand, som løber ud over engene på min ejendom, har haft store konsekvenser. Ekstremrigkær og kvælstof- fattige plantetyper på engene er væk. Artslister fra Frederiksborg Amt viste i 1996 eksempelvis, at der var maj-gøgeurt.

Den manglende afgræsning pga. oversvømmelser har resulteret i, at tidligere tiders biodiverse områder er overtaget af monokulturen tagrør, der som navnet antyder, ikke efterlader plads til artsrighed. Det samme kan og vil ske langs andre åer, som ikke bliver vedligeholdt rigtigt.

Efter lange seje træk fra lodsejere, ålaug og Nordsjællands Landboforening, og med hjælp fra advokater og fornuftige lokalpolitikere, er det lykkedes at få ændret vedligeholdsmetode fra 2019 - resultatet har været fuldstændigt overvældende!

Masser af plads
Engene er nu kun periodevist oversvømmede, så kvæg og heste igen kan gå på dem og lave den naturpleje, som allerede er ved at genskabe områdets biodiversitet. Tagrørene er trængt tilbage til de vådeste steder, men der er stadig masser af plads til rørdrum, sivsanger og lignende.

Køernes nedtrampning af gamle tagrør med forbenene, æltning af jorden med bagbenene, spisning af de grønne skud, så monokulturerne fortrænges, kokasserne som virker som insektkuvøse og -hjem, samt spredningen af frø og insekt æg har allerede medvirket til, at området igen er lysåbent. Nu håber vi, at de mange fortrængte arter kan komme igen.

Allerede sidste efterår var der tusindvis af insekter og store flokke af fugle. I år har både lærker og viber genindfundet sig, så vi er fortrøstningsfulde.

Jeg tror ikke, at man i slutningen af 80'erne tænkte over, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse ville medføre, at dyrene ikke kan gå langs med engene, og at naturplejen dermed forsvandt. Jeg tror heller ikke, at man har tænkt sig om, når alle møddingerne er forsvundet, for det var jo også der, at insekterne blev udklækket. I dag er hovedreglen, at alle typer fast gødning, herunder kompost, overdækkes straks efter udlægning, med det resultat, at insekterne ikke kan komme til kokasserne og hestepærerne, og dermed forsvinder deres levesteder. Mon ikke det er derfor, at insekterne forsvinder og dermed lærkernes sommermad? Heldigvis kan dette jo løses, som vores enge er et eksempel på.

Kommunernes lyst til at udbygge byerne, så vi får flere skattekroner til kommunerne, må helst ikkemedføre, at vandet tilledes hurtigere til åerne, for også dette skaber oversvømmelser. Det er min oplevelse, at kommunernes incitament som vandløbsmyndighed til at undersøge, om åernes kapacitet passer med byudviklingen er ringe. I stedet gives dispensationer, som er åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til biodiversiteten - men klart, udvidelse af åerne, koster jo også penge.

Jeg kommer til at lyde som en kortsigtet profitmaksimerende landmand, når jeg mener, at der skal laves hensigtsmæssigt vedligehold ift. vandføringsevnen, men vi skal selvfølgelig finde ud af, hvordan der også skabes godt vandmiljø i åerne. Man troede, at det kunne gøres med miljøvenlig grødeskæring i 80'erne, men desværre ikke med noget stort resultat, og set med mine øjne, så er det simpelthen såvigtigt, at vi ligeledes sikrer insekterne og fuglene i forhold til vandløbsvedligholdelsen, så vores økosystem ikke falder fra hinanden.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?