15. juni 2021
Øde græsmarker i fabrikskvartererne kan rumme nye skove.                                                                                                                                                                                                Privatfoto
Øde græsmarker i fabrikskvartererne kan rumme nye skove. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Professoren og hans skove

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professoren og hans skove
Debat - 18. maj 2021 kl. 13:19

Af Jan Krag Jacobsen, civilingeniør, lektor emeritus, Kastaniealle 39, Farum

Øg biodiversiteten, nedlæg græsplænen og skab en vild have. Sådan lyder budskabet til landets haveejere. Det kunne også være rettet til de virksomheder og offentlige institutioner, der uden for byerne ligger som engelske herresæder midt på kæmpestore, golde, klippede græsplæner uden ukrudt. En indsats her ville se pænt ud på CSR-regnskaberne (virksomhedernes sociale ansvar, red.) og give oplevelser for både personale og besøgende.

Her kan virksomheds- og haveejere såvel som staten finde inspiration i de store og små skove, der nu plantes mange steder i forskellige klimazoner efter japaneren Akira Miyawakis koncept.

Han er en 93-årig professor i botanik, som i 2006 modtog økologiens Nobelpris The Blue Planet Prize for sit arbejde med etablering af skove. Det begyndte med studier af den ældgamle vegetation omkring de japanske templer, hvor han kunne se, at den var bedre tilpasset og derfor mere robust end mange af de moderne importerede skovtræer. Han er specialist i etablering af skov på jord, der kan være skadet på grund af ildebrand, oversvømmelser eller menneskelige aktiviteter.

En Miyawakiskov består af et tocifret antal arter specielt egnet til stedets mikroklima. De bliver plantet meget tæt, det vil sige ca. fire træer pr. kvadratmeter. Det bevirker, at skoven hurtigt vokser i højden og danner den naturlige skovs flere lag. I løbet af 20 år opstår der et meget tæt krat, der binder CO2 og som er et eldorado for larver, insekter, fugle, padder, sommerfugle, pattedyr, jordens mikroliv m.m.

I øjeblikket plantes der Miyawakiskove langs de tzunamitruede japanske kyster, fordi de modvirker erosion på grund af træernes forskellige rodsystemer; nogle går i dybden og andre holder fast i overfladen.

Ikke skovmuseer
Der har været rejst den kritik, at arterne i disse skove måske ikke vil kunne klare klimaændringerne. Hertil kan man sige, at det ikke drejer sig om at lave skovmuseer, og at konceptet kan inkorporere nye arter. Det tager jo kun ca. 20 år at lave en Miyawakiskov.

De almindelige danske bøge- og granskove er som regel monokulturelle plantager, der skal producere træ. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler derfor varmt, at vi får mere urørt skov af hensyn til klima og biodiversitet. Men fortæller samtidigt, at det ikke er nok at lade skoven stå urørt og lade tiden klare etableringen af biodiversitet. Skovens sammensætning bestemmes nemlig af de frø, som træerne smider. Lad os se på et eksempel: Farum Lillevang syd for Slangerupvejen. Det er bøgeskov, der ikke har været rørt siden 1905, og som jeg har fulgt gennem ca. 50 år, hvor den ikke har ændret sig mod markant større biodiversitet. Her voksede de såkaldte kvægpestbøge frem efter kvægpestepidemien i midten af 1700-årene.

Uden kvægets græsning sprang markerne i skov og på den gode jord tog bøgetræerne den føring, som de har haft lige siden. Kvægpestbøgene er nu væltede og formulder i skovbunden til gavn for svampe, mikroorganismer, insekter, fugle m.m. Så langt så godt. Men Hundreder af små bøgetræer har stået og ventet på lys for at kunne gå i vejret og lukke for andre vækster. Vi kunne hjælpe de nye skove på vej fx ved at at rydde områder i vore skove og plante dem til efter det japanske princip.

De Miyawakiskove, der i disse år plantes i alle dele af verden, har højst forskellige størrelser. Det kan ske på store arealer og i baghaver og motorvejsrabat.

Plantning af mindre Miyawakiskove er ofte sociale begivenheder, som involverer skoleelever, beboerforeninger, diverse organisationer, virksomheders personaler m. fl. Hvis ideen skal tænde i Danmark, bliver der brug for botanisk ekspertise til at udpege de relevante træsorter. Der skal bruges mange træer og man kan forestille sig private og offentlige Miyawakiplanteskoler. Det vil næppe være svært at mobilisere både politisk medvind og støtte fra diverse fonde i disse CO2-tider.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?