27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikerne må løse det problem, de har forsømt at løse i årtier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne må løse det problem, de har forsømt at løse i årtier
Debat - 08. juli 2021 kl. 11:08

Af Grete Christensen,
formand,

Dansk Sygeplejeråd

Knap 5000 sygeplejersker er i strejke. Det ses i mediebilledet og rundt om i landet, hvor sygeplejersker samles til demonstrationer i røde T-shirts og med bannere. Og det ses på det voksende antal aflyste operationer og andre behandlinger. Det sidste er ikke nemt. Slet ikke for dem, der bliver ramt, men heller ikke for sygeplejerskerne, der bestemt ikke bryder sig om at forlade borgere og patienter, der har brug for deres hjælp.

Det er desværre sådan, det er, når sygeplejersker må ty til deres strejkeret. Vi kan ikke presse arbejdsgiverne, uden at det også kommer til at ramme patienter og borgere. Også selv om der ikke strejkes på akutte og livstruende områder, og selvom der selvfølgelig bliver stillet et nødberedskab.

Det ved danskerne heldigvis godt, og som sygeplejersker møder vi stor forståelse. Det mærker vi blandt andet til demonstrationerne, hvor opbakningen og tilråbene fra de forbipasserende varmer. Vi læser også læserbrevene i aviserne, hvor der generelt er stor opbakning til vores krav om en rimelig løn.

Opbakningen blev også for nylig bekræftet i en måling foretaget af Epinion for DR. Den viste, at 44 procent af befolkningen støtter vores strejke, og hele 58 procent mener, at der bør sættes flere penge af på finansloven til mere i løn til sygeplejerskerne.

Tålmodigheden brugt op
Sygeplejerskerne strejker for en løn, der står mål med vores uddannelse, opgaver og ansvar. At den ikke gør det i dag bliver især tydeligt, når man sammenligner med andre fag med tilsvarende uddannelseslængde, men med flere mænd. Her halter sygeplejerskerne, sammen med andre kvindedominerede fag, 15-20 pct. efter på lønnen.

Den uretfærdighed er der blevet kæmpet for at rette op på i årtier, og fem gange siden 1969 har sygeplejerskerne været i konflikt. Ikke fordi de har en særlig trang til at strejke - kun fordi de stadigvæk lider under det samme lønefterslæb som for 50 år siden.

Derfor er sygeplejerskerne igen i konflikt, og 10 pct. er udtaget til strejke. Det mærker man lige nu konsekvenserne af rundt om i kommuner og på hospitaler. Alene i den første uge af strejken - i uge 25 - måtte over 15.600 operationer og andre aktiviteter på sygehusene udsættes.

Strejken giver også problemer, fordi hospitalerne er nødt til at omorganisere, fordi der er så mange patienter, der ikke kan udskrives til de kommuner, hvor der strejkes. Det giver blandt andet udfordringer på de medicinske og geriatriske afdelinger på Slagelse Sygehus, hvor der er overbelægning, og patienter derfor må rykkes til andre afdelinger eller i yderste konsekvens ligge på gangen.

I hovedstaden støder hospitalerne på samme udfordring. Blandt andet har Hvidovre og Frederiksberg Hospital i øjeblikket svært ved at få udskrevet patienter til kommunen.

Det er en træls situation, men det er udtryk for, at strejken virker, og det skal til, hvis vi skal råbe arbejdsgivere og politikere op.

Nødberedskab ikke nok
Desværre er der også eksempler på, at sygeplejerskerne nogle steder helt har måttet opgive at strejke som planlagt. Det skyldes, at man ikke har nok fastansatte sygeplejersker til at kunne dække nødberedskabet. Der er altså for få ansatte og for mange ubesatte stillinger til, at man kan stille med det nødberedskab, der skal sikre, at man kan håndtere livsvigtige opgaver, der ikke må udsættes på grund af strejke.

Det er jo en helt grotesk situation, som siger alt om, hvor spinkelt et grundlag, sundhedsvæsenet hviler på. Og siger alt om, hvor stærkt sygeplejersker skal løbe til hverdag for at få tingene til at hænge sammen.

Vi har altså ikke bare et årtier langt lønefterslæb, men også et stort arbejdspres og ringe muligheder for at levere den kvalitet til borgere og patienter, som vi gerne vil. De to forhold bliver i stigende grad mixet, og det er altså en giftig cocktail, som flere og flere sygeplejersker har svært ved at få ned.

Det bør arbejdsgiverne og politikerne også have en meget stor interesse i at finde løsninger på. Et sundhedsvæsen i verdensklasse bygger først og fremmest på kompetente medarbejdere, og forude venter et ekstra pres på grund af flere ældre danskere. Det kommer til at kræve flere sygeplejersker, men lige nu er situationen, at rigtig mange har mistet lysten til at være i det fag, de ellers holder af.

Forgæves rekruttering
At det forholder sig sådan, blev for nylig bekræftet af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De viser, at hvert tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er forgæves - i hovedstaden gælder det i halvdelen af rekrutteringsforsøgene. Det svarer til at ca. 1700 stillinger på et halvt år, som enten ikke blev besat eller måtte besættes af en anden profil, end den man søgte. Det, synes jeg, er bekymrende tal.

I den situation må man som arbejdsgiver kigge grundigt på de løn- og arbejdsvilkår, de tilbyder. Sygeplejersker ønsker respekt og anerkendelse for deres arbejde ligesom alle andre, og selv om de er glade for og stolte af deres fag, så vil de også anerkendes økonomisk for deres arbejde. Det bliver vi ikke i dag, og derfor strejker vi. Derfor må arbejdsgiverne sammen med politikerne på Christiansborg finde pengene frem og løse det problem, som har været tydeligt i årevis.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?