15. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opgør med generationsskatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opgør med generationsskatten
Debat - 09. juni 2021 kl. 08:04

Familieejede virksomheder

Af Birgitte Bergman, MF (K)

Danmark er et foregangsland på både godt og ondt. På solsiden kan nævnes, at vi med stolthed bryster os af titlen som et af verdens lykkeligste folkefærd, et foregangsland på klimaløsninger og grøn innovation, og at vi er et udpræget tillidssamfund med tro på vores medmennesker og samfundsinstitutioner. Det er alt sammen glædeligt. Men vi har også den ærgerlige førsteplads som det land med verdens højeste skattetryk.

Vi er ikke ikke modstandere af skat, men vi er vagtsomme, når skattetrykket bliver en hæmsko for vækst, udvikling og investering. Og det er desværre virkeligheden for rigtig mange gode danske virksomheder, særligt når det kommer til de familieejede virksomheder.

Vores familieejede virksomheder, som står over for et generationsskifte, bliver hårdt ramt af arveskat. En skat som den siddende regering har valgt skal stige fra seks til 15 procent - vel og mærke set i sammenhæng med de øvrige 38 skattestigninger, som den socialdemokratiske regering har krævet efter de kom til magten. Min opfordring skal være, at vi retter blikket mod vores nordiske naboer. I både Sverige og Norge er generationsskifteskatten lig nul. Her kan den ældre generation trygt overdrage firmaet til den næste generation uden at blive pelset.

Generationsskatten luner sikkert i den socialdemokratiske statskasse, men det er for en kort stund. For konsekvensernes kolde gys luger lige bag. Når en familievirksomhed ikke har råd til at lade livsværket gå i arv, bliver de nødsaget til at sætte den til salg. Det er en invitation til udenlandske købere, som ikke nødvendigvis nærer samme forbundenhed til Danmark og som kan se fordelen i at rykke virksomheden til et land med lavere omkostninger og lavere skattetryk. Hermed går vi herhjemme glip af arbejdspladser, vækst og velstand og i sidste ende finansiering til den velfærd, som venstrefløjen så ofte mener, at vi borgerlige vil blæse på.

En stor usandhed
Det er en stor usandhed. Hvis vi ikke sikrer sunde og økonomisk bæredygtige levevilkår for danske virksomheder, så står vi uden pengene til fortsat at udbygge vores uddannelsessystem, uden muligheden for at skabe omsorg og tryghed for vores ældre, for slet ikke at tale om regningen til vores stigende behov for behandlinger i sundhedssystemet. Uden virksomheder ingen vækst, dermed ingen velstand og derfor ingen velfærd.

De familieejede virksomheder bidrager til arbejdspladser, hos dem sig selv, såvel som i den underskov af leverandører, som er afhængige af at kunne afsætte netop deres produkter i den forsyningskæde, som skaber de produkter, vi forbinder med Danmark. Skaber vi for trange kår for virksomhederne, er det ikke kun dem, men også de små produktionsvirksomheder, som må lukke og medarbejderne afskediges. Det er uholdbart. Derfor ønsker vi et opgør med generationsskatten, sådan at vi også fremover har råd til at finansiere vores velfærd.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?