15. maj 2021
Karl Gabor
Foto: Karl Gabor
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Også Sverige vil fremad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Også Sverige vil fremad
Debat - 17. april 2021 kl. 13:50

Af Vibeke Rovsing Lauritzen, Danmarks ambassadør i Sverige

De nordiske statsministre kom i sommeren 2019 med den fælles vision, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030. Selv den mest fremsynede person havde næppe forrige sommer forudset, at verden blev lukket ned af en dødelig virus, og at man ikke længere kunne rejse frit mellem de nordiske lande. Men grænserestriktionerne kastede samtidig et skarpt lys på, hvor integreret bl.a. Øresundsregionen er: Bornholm lå pludselig lidt langt væk, hvis ikke man kunne køre i transit gennem Sverige. Og det blev - selv med meget begrænset rejseaktivitet - klart, at Kastrup Lufthavn er den vigtigste lufthavn for sydsvenskernes rejse ud i verden - men også vigtig som »indenrigslufthavn« i forhold til rejser til hovedstaden Stockholm.

Selv om Covid-19-livsformen til en vis grad har skubbet trafikale trængselsproblemer i baggrunden, vender den trafikale virkelighed snart tilbage, og derfor har den danske regering i sidste uge lanceret »Danmark fremad« - et forslag til en ny infrastrukturplan frem mod 2035.

Også i Sverige er der tale om et politisk forår i infrastrukturens tegn. Man har i Sverige i mange år arbejdet med overlappende 12-årsplaner for infrastruktur, som skal sikre, at der er en forudsigelighed på det ofte investeringstunge område. Den økonomiske ramme for »Fremtidens infrastruktur - bæredygtige løsninger i hele Sverige« blev præsenteret af regeringen i går.

Ekstra fokus på skilleveje
Der har i medierne i tiden op til præsentationen været ekstra fokus på nogle af de skilleveje, som Sverige står ved. Dels diskuteres de investeringer, som er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt stort bidrag til Sveriges grønne omstilling. Transportsektoren er en af de helt store syndere i Sveriges grønne regnskab. Alene den indenlandske transport i Sverige står for en tredjedel af det svenske udslip af drivhusgasser. Landet er stort, og der er mange, både virksomheder og privatpersoner, som er afhængige af et køretøj, når der skal transporteres gods og mennesker over store afstande.

Delvist i forlængelse af dette er der diskussionen om de såkaldte »stambaner«. De svenske stambaner er det jernbanenet, som i over 100 år har forbundet de større svenske byer. Særligt de sydlige og vestlige stambaner, som forbinder Stockholm med henholdsvis Malmø og Gøteborg, er overbelastede. Der er bred politisk enighed om behovet for at bygge nye stambaner i Sydsverige, men der er stor uenighed om hvilken type, og hvad de må koste. Skal man satse på nye, dyre baner for højhastighedstog, som kan konkurrere med flytrafikken og forkorte rejsetiderne mellem de store byer? Eller skal man vælge en billigere løsning og satse på nye teknologier, som kan gøre flytrafik og vejtransport mere bæredygtig?

Ekstra sensitiv diskussion
Diskussionen er ekstra sensitiv, når den kobles sammen med Sveriges forudsætninger for at udnytte de muligheder, som for eksempel Femernforbindelsen mellem Danmark og Nordtyskland også giver Sverige. Hvordan sikrer man sig, at hele Sverige og ikke bare de sydlige landsdele får del i den forbedrede forbindelse til »kontinentet«, som man i Sverige ofte kalder det europæiske fastland.

Det er en svær balancegang, som de svenske politikere skal gå, når der dels kan være en spænding mellem Stockholm, som ligger relativt langt fra »kontinentet« og Malmø og Gøteborg, som lettere kan drage nytte af den danske investering i infrastruktur. Men også den store del af Sverige, som ligger nord for Stockholm, og som er tyndt befolket, har krav til infrastrukturen og føler måske netop, at de her bør få noget for skattepengene gennem udbygning af den infrastruktur, som i visse områder er mangelfuld og underudbygget.

Der er altså om muligt endnu større spændinger mellem land og by, end man ser i Danmark, men også i forhold til hvor tyngdepunktet skal ligge i Sverige. Er det et tyngdepunkt i Stockholm, som man skal satse på, eller vil Femernforbindelsen og bedre forbindelser mellem for eksempel Oslo og Gøteborg flytte aktivitet mod syd og sydvest? Der er mange behov, som skal balanceres samtidig med, at infrastrukturen i Sverige er afgørende for at binde det store land sammen og sikre vækst og velstand både i det befolkningstætte syd og i det industritunge nord.

Under fredagens præsentation sagde infrastrukturminister Tomas Eneroth - ganske begejstret - at de kommende infrastrukturelle satsninger er det vigtigste for den grønne genstart af økonomien, og satsningen havde et omfang, som var »bigger than Biden« med reference til den amerikanske præsidents store plan. Visionen er, at Sverige skal blive verdens første fossilfrie velfærdssamfund. Der er tale om en infrastrukturplan på 876 mia. svenske kroner, hvilket er et markant løft i forhold til den forrige nationale plan. En forbedring og udbygning af jernbanenettet er omdrejningspunktet i planen og giver økonomiske rammer for de omtalte forbedrede stambaner, herunder med højhastighedstog.

Vigtigt for Sverige
Sverige er som nævnt vigtig for at binde Bornholm sammen med resten af Danmark, men infrastrukturudviklingen i Danmark er åbenlyst vigtig for Sverige, da det i en stor udstrækning vil udgøre en vigtig transitrute til markederne og - feriestederne - på »kontinentet«.

Trafikøkonomiske prognoser forudser, at såvel bil- som togtrafikken over Øresund vil vokse markant i de næste årtier, og at broen når et kapacitetsloft inden for 15 år. Derfor er der tre projektforslag om en ny fast forbindelse over Øresund på tegnebrættet: »HH-forbindelsen« mellem Helsingborg og Helsingør for både tog- og biltrafik, »Europasporet« mellem Landskrona og København for både tog- og biltrafik og »Øresundsmetro« mellem Malmø og København.

At bringe Sverige og Danmark fremad i et trafikalt integreret Norden kræver derfor tæt samarbejde og planlægning mellem de to landes regeringer i de kommende år.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?