3. december 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny nedlukning skal bremse alarmerende smittespredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny nedlukning skal bremse alarmerende smittespredning
Debat - 11. november 2020 kl. 13:48

Af Michael Starbæk Christensen, Danmarks ambassadør i Frankrig

Et allerede hårdt prøvet Frankrig senest med et terrorangreb i Nice er igen lukket ned. Over 40.000 nye smittede med Covid-19 om dagen og voldsomt øget pres på hospitalerne taler sit eget tydelige sprog. Butikker, restauranter, barer og museer er lukkede foreløbigt indtil den 1. december. Supermarkeder og apoteker defineres som essentielle butikker og er åbne. Det samme gælder bagere samt oste- og vinhandlere. Vi er trods alt i Frankrig. Folkeskoler og gymnasier er åbne, så børn og unge kan leve en nogenlunde normal tilværelse. Modsat i foråret prøver den franske regering at holde økonomien igang.

Så der er lidt liv på gaderne i Paris, men med et udgangsforbud mærker man den trykkede stemning. Forbuddet betyder, at alle skal blive hjemme og kun gå ud, hvis det er absolut nødvendigt. Det betyder, at vi igen går rundt med en attest i lommen med kryds i rubrikken for enten »på vej til arbejde«, »ude at handle« eller »frisk luft med hunden«, hvis vi stikker snuden udenfor. Min egen hund bliver overluftet for tiden, for med den som følgesvend føler jeg mig som en lovlydig borger. Man må højst gå en km væk fra hjemmet og i maks. en time om dagen og selvfølgelig med mundbind på.

Det er et helt andet Paris end den by, jeg flyttede til for snart to år siden. Paris er en by, man skal opleve og indånde. Caféterrasserne er pakket sammen. Og det franske kindkys er en saga blot. Nu gælder den franske sætning, der ofte bruges til at beskrive hverdagens hamsterhjul, »metro, boulot, dodo« (metro, arbejde, sove) helt bogstaveligt - for de mange hjemmearbejdende endda uden metro-delen.

Ikke i bybilledet
Frankrig er verdens største turistmagnet med op mod 90 mio. turister om året, men de er ikke længere en del af bybilledet. I løbet af sommeren var køerne ved Louvre forsvundet, turistbådene på Seinen var væk, og der var plads i solen på gaderestauranterne. Det kan man som fastboende i Paris nyde, men det er et alvorligt slag mod fransk økonomi. Turismeomsætningen er i år faldet med 84 procent. Franskmændene har selv holdt ferie i Frankrig denne sommer, men alligevel bløder økonomien med mellem 220 og 300 mia. kr på grund af manglende udenlandske turister.

Franskmændene er kendt for at gå på gaden, hvis de er utilfredse. De Gule Veste har været et symbol på den franske protestkultur. Ingen franskmænd bryder sig om den hårde nedlukning, men de finder sig i det, når det nu ikke kan være anderledes. En øget politiindsats samt en bøde på 1000 kr. for overtrædelser er med til at sikre disciplinen. Noget, der dog har sat sindene i kog, er lukningen af boghandlere, som er klassificeret som ikke-essentielle butikker.

De nationale forbund for forlag, forfattere og boghandlere har udfordret beslutningen ved at påpege, at den sociale nedlukning ikke må blive en kulturel nedlukning, og at bøger er en essentiel del af både samfundets og det individuelle liv. Man kan finde sig i alskens mundbind og attester, men litteraturen - den kan mange franskmænd ikke leve uden. Det er jo i sig selv et sundhedstegn midt i en syg tid.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?