16. oktober 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bro mangler en cykelsti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bro mangler en cykelsti
Debat - 13. september 2019 kl. 13:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Thorbjørn Schrøder.
Sydtoften 22, Jyllinge

arrow Læs også: Ny børnebog hylder Marys Bro

Så er broen over Roskilde Fjord ved at være færdig.

Den tegner sig flot hen over fjorden, det kan alle se, når man bevæger sig rundt i naturparken »Skjoldungernes Land«, eller hvis man, som mig, finder på at »smugle« sig til en gratis cykeltur på Kronprinsesse Marys Bro, i MTB-kredse (mountainbikes, red.) også kaldet »Prinsessen«.

Selv om broen officielt indvies med et broløb den 28. september, så er vi flere, som har testet den nye »trunte« i klassen. Selv Puck Maxi- klubben fra Skibby har slæbt grill, pølser og mælkekasser hele den 1000 m lange vej over til »Købehavnersiden«.

Som MTB-rytter og stor bruger af fjorden generelt undrer det mig gevaldigt, at det overhovedet i 2019 kan lade sig gøre at bygge en bro på en god kilometer, i et rekreativt område, uden en cykelsti.

Sund fornuft?
Jeg troede faktisk ikke, det kunne lade sig gøre uden at ramme hovedet imod paragraffer, græsrodsbevægelser, brugergrupper eller måske bare sund fornuft på et tidspunkt.

Er der virkelig ikke en eller anden grøn frø, som har kvækket »pedaler, cykelafstand, C02-reduktion, vegansk café og havrelatte«?

Det tager 10 minutter at køre over broen på cykel. Derfra går turen så til Frederikssund, over den gamle bro og så retur ad Fjordstien. Turen over de to broer Jyllinge t/r via fjordstierne er små 30-35 km, altså en super fed rekreativ tur med fantastisk udsigt som bonus.

For at håne dem med ben, så er der cykelstier og stier helt op til Prinsesse-broen på begge sider af fjorden.

Så er det da »gakket«, at man ikke alene og bare for sin fornøjelses skyld kan cykle over broen.

Måske findes der også folk, som kunne finde på at cykle over broen for at komme på arbejde, besøge nogen eller måske til en togstation i den nye Vingebydel, som er i støbeskeen.

Der er måske også nogen, som kunne finde på at cykle over bare for at se, hvad der sker ovre på den anden side?

Formålet med en bro er vel at binde landsdele og fremtiden sammen, og vi cykler jo som aldrig før! Altså, lige bortset fra dem, som har besluttet projektet i sin tid. Jeg vidste simpelt hen ikke, at der fandtes så mange bro-ingeniører og politikere uden ben.

Havde de nævnte haft ben og forestillet sig en tur på gå-ben eller cykel, så var man jo nok på et tidspunkt kommet til: »Hov, nu kan man ikke kommer længere - det var da vist ikke særlig smart«.

Et broprojekt af denne her kaliber er jo ikke bare et motor-trafikvejsprojekt. Det er vel også et socialt projekt, som skal binde folk og fremtid sammen.

Er funktionen af en bro ikke også at gøre det fjerne, nært?

Efter flere ture over broen og samtaler med andre cykeltosser og den før nævnte Puck Maxi klub, så er vurderingen, at broen faktisk er bred nok (med to spor og et halvt vigespor i hver retning) til, at man kan føre en cykelsti.

Halvt så bred
Til sammenligning kan man jo lade sig inspirere af den gamle bro, der er halvt så bred. Den har vist nok cykelsti begge sider. Den er jo så bygget i en tid og af folk med ben, så sammenligningen er nok ikke helt rimelig.

Optimalt skulle broen nok have haft en sæk cement mere for at få status af at være et gennemtænkt projekt, men historien har vist, at det kan altså lade sig gøre at føre både bil- og cykeltrafik ad samme vej. Det kan nok også lade sig gøre i »Prinsessens« tilfælde.

Det er svært at forudse (især) fremtiden, men jeg tror nu alligevel, at den dag at menneskeheden ikke længere har behov for at kunne cykle til det nære, så har vi heller ikke behov for broer længere.

Så kære broingeniører og grønne frøer, få nu lige kridtet en cykelsti op. Det vil pynte gevaldigt på projektet.

arrow 2.000 er tilmeldt betaling på ny bro
15. september 2019 kl. 05:17 Opdateret: kl. 17:47
arrow Kæmpe besparelse på ny betalingsbro
14. september 2019 kl. 05:33 Opdateret: kl. 18:00
arrow Hvorfor må man ikke gå over broen?
13. september 2019 kl. 14:58 Opdateret: kl. 14:58