9. maj 2021
Behovet for et foreningshus er stort. Men løsningen ligger lige for: Liselund - huset i landsbyens hjerte. Det står tomt. Det venter på os. Beboernes ser længselsfuldt mod det gamle stuehus og haven, som er svaret på vores bønner, skriver Anne Hjælmsø. 	                       Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Behovet for et foreningshus er stort. Men løsningen ligger lige for: Liselund - huset i landsbyens hjerte. Det står tomt. Det venter på os. Beboernes ser længselsfuldt mod det gamle stuehus og haven, som er svaret på vores bønner, skriver Anne Hjælmsø. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødvendige mødesteder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødvendige mødesteder
Debat - 26. april 2021 kl. 11:50

Af Anne Hjælmsø, Enghøjvej 46, Stenløse, forfatter, medlem af bestyrelsen: Ganløse Foreningshus

Ny forskning afslører, at der skal være mødesteder, der tiltrækker mennesker i landsbyerne året rundt. Det og meget mere skriver avisen i lederen 13/4 om ny forskning, der viser, hvad der skal til, for at et lille bysamfund kan trives og tiltrække nye borgere.

»Det gode landsbyliv har ildsjæle, som går sammen om initiativer, der efterlader deres landsby som en særlig perle på nethinden.« (citat fra lederen)

Rapporten fremhæver Torup landsby, forståeligt nok. I Ganløse ser vi også Torup som et forbillede. De fik »Dyssekilde«, vi kæmper for at få Liselund. Ganløse er husløse.

Behovet for et foreningshus er stort. Men løsningen ligger lige for: Liselund - huset i landsbyens hjerte. Det står tomt. Det venter på os. Beboernes ser længselsfuldt mod det gamle stuehus og haven, som er svaret på vores bønner.

Borgere og foreninger mangler et sted at være. Vi ønsker at kunne samles et sted, hvor kultur og fællesskab trives. Et foreningshus, hvor foreninger kan tilbyde hold til sport, kultur, musik. Hvor ældre mennesker kan mødes til foredrag, en god snak eller kortspil. Børnene mangler plads til at udfolde sig, de små spejdere har brug for bålsted, shelter, og udeplads. Fædre- og mødregrupper spørger forgæves, hvor de kan være, så sundhedsplejersken kan informere nye borgere. Liselund kan blive vores sted. Med en åben stue, hvor spontane møder finder sted, hvor ældre drikker en kop kaffe sammen i stedet for at sidde hver for sig.

Liselund venter på os.
Men Egedal, som netop er kåret til den bedste kommune i Danmark, mener, at huset skal sælges til højeste pris. Hvis ganløseborgerne ikke kan byde over alle andre, vil huset gå til investorer.

Til Ganløse for at blive der
Man kommer til Ganløse for at blive: Jeg har oplevet det, som så mange andre her i byen - hvis vi har brug for en anden type bolig, så leder vi her og flytter bare fra syd til nord - eller modsat. Fordi der i Ganløse er den skabertrang, nysgerrighed og opbakning til fælles initiativer, som rapporten netop peger på. Det oplevede vi, da Møllelauget blev stiftet for 50 år siden, og møllen blev restaureret ved sponsorpenge og frivillige hænder. Sidste år fik møllen vinger. Meget kan flyve her. Da det meget gamle »Ganløsebad« skulle nedlægges af kommunen, opstod initiativet: Børnene skal lære at svømme! Altså overtog en aktivgruppe hele arbejdet med at genopbygge og drive bassinet. Hvordan kan det lade sig gøre? Åbenhed, tryghed og hjælpsomhed er nogle af begreberne, som forskningen også peger på.

Vores lille bibliotek blev gennem en årrække udsat for den kendte salami-metode: Bygning og indbo blev misligholdt, senere halveret, personalet blev sparet væk. Men landsbybeboerne kæmpede. Vores midler var ikke gadeballade, men en byfest, en jubelsang til biblioteket og kulturen. Vores budget var nul kroner! Alligevel var der langborde i den afspærrede gade, morgenmad, blomster og en scene, hvor alle var velkommen, også politikerne, som mødte talstærke op. Festen varede den halve lørdag dengang i september. På scenen stod børnekor, Benny Andersen (ja, den rigtige danske digter, som læste op for os - ganske frivilligt). Dronningen kom i limousine med sin adjudant, en lille pige overrakte nejende en fin buket! (Okay, dronningen var en kopi (Per Dahl) men ellers var alt ægte). Politikerne indså, at Ganløse ikke kunne leve uden det lille, bitte personaleløse bibliotek - fordi vi bruger det. Vi bruger også alle sports- og kulturforeninger i byen. Derfor er det så populært at flytte til. Unge familier kommer til, det er børnenes by.

Det nære har altid været i fokus i Ganløse. Landsbyen har tiltrukket mange nye unge familier, fordi de ved at fællesskab er afgørende for trivsel.

Vi kommer hinanden ved. Her er hjertevarme og enighed om at bevare Liselund. Derfor er der for nylig stiftet en forening, dannet i fællesskab af bestyrelsesmedlemmer fra sports- og kulturforeninger, hvilket betyder, at stort set alle landsbybeboere er med.

Foreningen har allerede indsamlet omkring 500.000 kroner til anparter og mange sponsorer yder hjælp. (www.foreningshus.dk - på Facebook: Ganløse Foreningshus.)

Vi mangler kun, at Egedal Byråd vil fejre, at vi blev udnævnt til Danmarks Bedste Kommune. Toppen på den kransekage vil være at hylde fællesskabet og hjælpe os til, at Ganløse i lighed med de øvrige landsbysamfund får et foreningshus: Liselund. Så vil Egedal samtidig matche ny forskning om trivsel i de små samfund.

»Hjælp til selvhjælp er vejen frem for Danmarks landsbyer« er udført af Københavns Universitet 2021.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?