22. september 2020
Sommerflor af Sværtevold, Kattehale, Eng-forglemmigej og Kær-ranunkel. Toggerup Enghave.                                                  Fotos: Andreas Kelager
gallery icon

Se billedserie

Sommerflor af Sværtevold, Kattehale, Eng-forglemmigej og Kær-ranunkel. Toggerup Enghave. Fotos: Andreas Kelager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturen skal have lov til at spille førsteviolin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturen skal have lov til at spille førsteviolin
Debat - 26. august 2020 kl. 09:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Andreas Kelager, biolog og rådsmedlem af Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Hvis rødrygget tornskade, lakrød møgbille og engblomme kunne, ville de juble over den politiske aftale om at etablere en naturnationalpark i Gribskov.

For aftalen betyder, at naturen i Gribskov kan få lov til at blive mere vild. Men det betyder også, at vi skal give afkald på nogle privilegier. Det er foreslået, at Naturnationalparken på 1100 hek- tar - eller knap 20 procent af skovens areal - skal placeres i hjertet af Gribskov. Aftalen er baseret på rådgivning fra landets biodiversitetsforskere, der understreger nødvendigheden af at skabe store, sammenhængende naturområder, hvor naturlige processer kan udspille sig. De vilde arter er tilpasset naturlig dynamik - og det er pladskrævende. Som ét af Danmarks største sammenhængende skovområder er Gribskov et oplagt sted at give naturen plads til at spille førsteviolin.

Forskere har identificeret de vigtigste faktorer for en rig og mangfoldig skovnatur: Store, gamle, døende og døde træer, fri vandbalance og store planteædere i såkaldt naturlig tæthed. Med udlægningen af urørt skov er der skabt grobund for, at de store og majestætiske veterantræer atter kan pryde Gribskov og som levende, døende eller døde kæmper, fortsat kan fungere som levesteder for en myriade af skovens andre organismer.

Over de sidste 20-30 år er flere grøfter og afløb i Gribskov blevet lukket i genskabelsen af de lysåbne moser og enge. Mange af de arter, som lever i fugtige eller helt våde miljøer, har siden været i fremgang. Men de store planteædere, der tidligere udgjorde en væsentlig del af skovens liv, er blevet fjernet, og bestandene af de få tilbageværende vilde hjorte er reduceret til et absolut minimum. Det er estimeret, at der kun er omkring 10 procent af de store planteædere tilbage i forhold til, hvad der naturligt kunne være i Danmark.

Vilde planteædere
Fraværet af store planteædere er fortsat en hindring for genskabelsen af den lysåbne natur, for i naturlige skovøkosystemer holder de engenes og mosernes vegetationen lav og åben. Her trives nøjsomme, blomstrende planter, sommerfugle, svirrefluer og andre insekter. Oprindeligt har vekslende bestande af vildheste, urokser, bison, elg, vildsvin, rådyr og krondyr været en væsentlig del af skovens liv. Men i takt med skov- og landbrugets effektivisering, forsvandt de store dyr. I dag er moserne, engene og overdrevene i Gribskov under kraftig tilgroning domineret af konkurrencestærke planter. De danner ensformige bevoksninger og udskygger de langsomt- og lavtvoksende blomstrende planterblomster. Klokkelyng, soldug, engblomme, kodriver og gøgeurt er blot nogle få eksempler på sjældne planter i Gribskov, som tidligere har været mere udbredte. Fælles for disse planter er, at de alle er små planter tilknyttet lysåbne levesteder med relativ lav vegetation. Men i fraværet af de store planteædere ligger engene og moserne hen tilgroet med store dyner af vissent græs.

De store planteædere er derfor et centralt element i naturforvaltningen, hvor antallet af dyr bestemmes af tilgængeligheden af føde om vinteren. Vissent plantemateriale og de grove buske og træer vil blive spist sidst på vinteren, hvor føden er knap. Og det er netop denne funktion som savnes lige nu i genoprettelsen af lysåbne områder i Gribskov.

Rådyr og krondyr bør fortsat være en del af sammensætningen af store planteædere i Gribskov. Det er dog bydende nødvendigt, at hårdføre racer af både kvæg og hest også skal indgå. Elg og vildsvin med deres levesteds- og fødekrav er oplagte som supplement. En forskelligartet sammensætning af dyr vil skabe en varieret struktur og mangfoldig skov på grund af deres forskellige fødestrategier. De udsatte hårdføre heste og kvæg skal anses som vilde dyr, selvom de rent juridisk måske ikke er det. Ligesom hjortevildtet, skal hestene og kvæget udvise naturlig adfærd som f.eks. skyhed over for mennesker. Et kriterie for at lykkes med at gøre Gribskov vildere, er derfor at forbyde fodring og reducere håndtering af dyrene mest muligt.

Det nødvendige hegn
Hegn er for nogle mennesker modstridende med vild natur. Men i vores stærkt menneskepåvirkede land må vi give slip på forestillingen om den uspolerede natur og turde disponere pladsen helhjertet til naturens egne processer. For at genoprette lysåbne moser og enge i Gribskov, er indhegning simpelthen nødvendig for at mindske konflikten mellem mennesker og de dyr, der bør sættes ud i området. Uden et hegn er det urealistisk at opretholde naturlige tætheder uden at disse skaber konflikt med infrastruktur, beboelse eller produktionsland.

Den pragmatiske (og billigste) løsning er derfor at indhegne så store naturområder som muligt og så regulere de store planteædere efter fødetilgængeligheden om vinteren. Hegnet omkring nationalparken skal naturligvis være forsynet med stenter, færiste eller andre indgangsmuligheder, der tillader besøgende til fods, på cykel eller hesteryg.

Har debatten om sexisme taget overhånd?