20. oktober 2019
Landingen i Normandiet er den største flådebårne invasion i historien, hvor amerikanske, britiske og canadiske tropper kæmpede for at befri Europa fra tysk besættelse. For at sætte tallene i perspektiv blev flere amerikanske soldater dræbt på førstedagen af invasionen i Normandiet end igennem de 17 år, hvor USA (og Nato-allierede) har opereret i Afghanistan, skriver Nato-ambassadøren.                              Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Landingen i Normandiet er den største flådebårne invasion i historien, hvor amerikanske, britiske og canadiske tropper kæmpede for at befri Europa fra tysk besættelse. For at sætte tallene i perspektiv blev flere amerikanske soldater dræbt på førstedagen af invasionen i Normandiet end igennem de 17 år, hvor USA (og Nato-allierede) har opereret i Afghanistan, skriver Nato-ambassadøren. Foto: Scanpix
Foto: -/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nato har leveret fred på allieret territorium i 70 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nato har leveret fred på allieret territorium i 70 år
Debat - 24. juli 2019 kl. 08:51
Af Liselotte Kjærsgaard Plesner, Danmarks Nato-ambassadør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 4. april fyldte Nato 70 år. Danmark var et af de 12 lande, der var med lige fra starten.

De 12 lande skrev under på ønsket om at leve i fred og på at beskytte frihed, herunder principperne om demokrati, retsstat og individuel frihed.

Den Nordatlantiske Traktat bygger på FN's princip om en uafhængig stats iboende ret til selvforsvar eller kollektivt forsvar. Kollektivt forsvar er Natos kerne. De fleste danskere kender musketereden i Artikel 5: En for alle - alle for én. Kernen i Natos opgave er at afskrække andre fra at angribe Nato-landes territorier, og hvis det skulle blive nødvendigt forsvare de allierede. Afskrækkelse har virket nu i 70 år: Der har været fred på allieret territorium. Alliancen sikrer freden ved at anvende en blanding af konventionelle, nukleare og missilforsvars-midler.

Organisationen Nato har ikke selv tropper, men Nato har en fælles kommandostruktur, som kan lede tropper fra de forskellige Nato-lande i operationer som i Afghanistan og i forsvaret af vores lande, hvis det skulle blive nødvendigt. I en stadig mere kompliceret og uforudsigelig verden, hvor truslerne mod vores sikkerhed er mangefoldige, er det endnu vigtigere, at tropperne fra de forskellige lande i alliancen er veludrustede, veltrænede og i stand til at arbejde sammen på tværs af nationerne. Det kræver, at man foretager øvelser sammen, som det skete i Trondheim i Norge sidste efterår, hvor over 50.000 tropper fra Nato-lande og partnerlande som Finland og Sverige kom sammen for at øve samarbejdet.

For nylig under et besøg i Danmark sagde en sikkerhedskyndig til mig, at danskerne tager fred og frihed for givet. Så det er værd at huske på, at baggrunden for at bygge den regelbaserede internationale orden og dens institutioner, herunder Nato, var to ødelæggende verdenskrige.

En ny orden

En ny orden skulle sikre samarbejde mellem nationerne for at undgå, at krig igen skulle sønderflænge det europæiske kontinent. 75-året for D-dag er netop blevet markeret. Landingen i Normandiet er den største flådebårne invasion i historien, hvor amerikanske, britiske og canadiske tropper kæmpede for at befri Europa fra tysk besættelse. For at sætte tallene i perspektiv blev flere amerikanske soldater dræbt på førstedagen af invasionen i Normandiet end igennem de 17 år, hvor USA (og Nato-allierede) har opereret i Afghanistan.

Nato er det institutionelle hjerte, der galvaniserer det transatlantiske bånd og sikrer fred på det meste af det europæiske kontinent. Netop på det meste af kontinentet - for selv om vi ikke længere hører meget om krigen Ukraine, er det nødvendigt at huske, at civile og soldater bliver dræbt og såret i det østlige Ukraine på femte år. Så sent som i november sidste år anvendte russiske styrker militær magt mod ukrainske flådefartøjer - de 24 besætningsmedlemmer på de ukrainske flådefartøjer er fortsat tilbageholdt af Rusland på trods af, at det Internationale Havretstribunal i maj måned dømte Rusland til omgående at løslade sømændene og frigive de tre flådefartøjer.

I Nato skal alle lande være enige for at træffe en beslutning. Beslutninger træffes af det Nordatlantiske Råd, som til daglig mødes på ambassadørniveau, men også samles på ministerniveau. Det er oplevelsen gennem mine første 10 måneder, at det transatlantiske samarbejde i Nato drives fremad, fordi alle nationer til syvende og sidst anerkender, at alliancen er fundamental for sikkerheden i Europa. Det betyder, at man er villig til at bøje sig, når der er forskellige synspunkter. Truslerne, nu også fra hybride metoder, inkl. cyber, vokser, så hvis ikke alliancen tilpasser sig, bliver den irrelevant. Derfor er sikkerhedsimplikationerne af den teknologiske udvikling, hvor Kina stormer frem, også kommet på Natos radar.

Generalsekretæren - norske Jens Stoltenberg - leder møderne i Det Nordatlantiske Råd. Det gør han på nordisk maner: Effektivt - møderne starter på slaget - og med et glimt af humor.