15. august 2020
Mette Nørgaard Dissing-Spandet.
gallery icon

Se billedserie

Mette Nørgaard Dissing-Spandet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når papaya-frugter får corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når papaya-frugter får corona
Debat - 01. juli 2020 kl. 06:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Mette Nørgaard Dissing-Spandet, Danmarks ambassadør i Tanzania

Det kan godt være, at OL 2020 i Tokyo blev aflyst. Men nyhedsbilledet de seneste måneder har lignet en stor olympisk resultattavle. OL i corona.

Alle verdens lande er blevet sammenlignet på kryds og tværs i statistikker og oversigter over smittetallet.

Men hverdagen på den danske ambassade i Tanzania har ikke passet ind i graferne. Tanzania har valgt at gå sine egne veje - ikke lukket meget ned, testet sparsomt og holdt tallene på smittede og døde for sig selv siden april. For de fleste giver det ingen mening, men kan der være en god forklaring?

I Danmark kender vi Tanzania som et fantastisk rejsemål, der huser Serengeti, Kilimanjaro og Zanzibar. Et fattigt, men fredeligt land i en ufredelig del af verden. En af verdens hurtigst voksende økonomier. Men 49 procent af befolkningen lever fortsat under den internationale fattigdomsgrænse på 1,9 dollar om dagen, og selv små økonomiske udsving kan have betydelige konsekvenser for store dele af befolkningen. I den største by Dar es Salaam lever over 90 procent af de 6-7 millioner indbyggere fra hånden til munden. Hvis der ikke er arbejde en dag, er der ikke noget at spise den dag. Lidt kantet sagt har Tanzanias regering gjort det til et valg mellem at dø af sult og fejlernæring eller at dø af corona.

Blot endnu en sygdom
Den triste sandhed er også, at det i dagens Tanzania ikke er usædvanligt at dø af årsager, som vi ikke længere dør af i Danmark. Hvert år dør 40.000 spædbørn. Og hvert år dør 11.000 kvinder i barselssengen. Malaria og hiv/aids er også stadig store dræbere. Tanzania har valgt at se på corona som blot endnu en sygdom.

Men kan det også forklare, hvorfor Tanzania ikke deler oplysninger om coronasituationen med sin egen befolkning?

Kriseledelse i to spor
Kriseledelsen har kørt i to spor. Et sundhedsfagligt, som vi kender det fra Danmark. Men også et andet spor med præsident Magufuli som farverig nøgleaktør og efterretningstjenester, der på præsidentens ordre indleverer corona-prøver fra en papaya, en ananas, en kanin, en ged og en klat motorolie. De falske prøver med opdigtede navne og aldre på fysiske personer skulle bevise, at der var tale om en vestlig sammensværgelse med det formål at stille Tanzania i et dårligt lys med mange syge. Blandt andet papayaen blev testet positiv, og siden da har Tanzania ikke offentliggjort corona-­data. Smittetallet har været 509 siden 29. april.

Og hvad betyder så det? Tanzanias testkapacitet har hele tiden været ekstremt lav. Med under 100 test om dagen blandt en befolkning på næsten 60 millioner har de officielle tal aldrig været retvisende. Men uden data, der i det mindste viser en trend i smittebilledet, ryger muligheden for at fortælle den positive historie. Og lige nu ser det ud til at gå bedre i Tanzania. Data har vi ikke, men vi hører om færre dødsfald, om mindre overbelægning på hospitalerne, og om læger, der undrer sig over de få corona-tilfælde. Men uden et dokumenteret fald i antallet af smittede kommer turisterne ikke tilbage i det antal, Tanzania har brug for, selvom alle sejl er sat til for at tiltrække sommersæsonens turister i håbet om hårdt tiltrængt udenlandsk valuta.

Hjælpepakker
På ambassaden har vi i samarbejde med Udenrigsministeriet i København gjort, hvad vi kan for at understøtte Tanzanias corona-indsats. Gennem globale hjælpepakker på over 1,1 mia. kr. til multilaterale organisationer og danske civilsamfundsorganisationer, der også er til stede i Tanzania, men også gennem vores eksisterende udviklingssamarbejde med fokus på her og nu indsatser til træning af sundhedspersonale og indkøb af værnemidler.

Præsident Magufulis skepsis mod det, han opfatter som udenlandsk indblanding, er en del af hans foretrukne politiske fortælling: At Tanzanias politiske uafhængighed ikke betyder det store, så længe Tanzania ikke kan stå på egne ben økonomisk. Og lige nu er den politiske fortælling om, at Tanzania kan og skal stå på egne ben særlig vigtig. For 2020 er valgår i Tanzania. Der er præsident- og parlamentsvalg til oktober. Og det vil blive afviklet i dønningerne af corona-pandemien og dens økonomiske konsekvenser, der vil ramme uanset omfanget af corona i Tanzania. Samtidig ses en voldsom forværring af menneskerettighedssituationen. Oppositionspolitikere og menneskerettighedsforkæmpere anholdes. Politiske partier og civilsamfundsorganisationer slæbes for retten eller lukkes ned. Og flere samfundsbærende institutioner er under pres.

Meget mere på spil
Der er meget mere på spil i Tanzania end corona. Vi og de andre nordiske lande har længe haft og har stadig en særlig plads i tanzanianernes hjerte. Vi var med fra starten og leverer gen- nem udviklingssamarbejdet, danske civilsamfundsorganisationer og virksomheder gode samfundsløsninger, der kan bygge bro og tillid. Der er rigeligt at tage fat på, og på den danske ambassade glæder vi os svært til, at OL i corona bevæger sig videre til næste fase, så vi kan komme ud af sportstøjet og tilbage i arbejdstøjet.

Om papayaen er blevet rask?
Ja, det svar ligger nok stadig på bunden af en uren petriskål.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?