5. august 2021
Mit oldebarn synes da, at det var fjollet, at vi dengang brugte 80 pct. af arealet til at lave mad til især grise, som vi så slagtede og solgte til udlandet, skriver K.A. Iversen.       Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Mit oldebarn synes da, at det var fjollet, at vi dengang brugte 80 pct. af arealet til at lave mad til især grise, som vi så slagtede og solgte til udlandet, skriver K.A. Iversen. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når mit oldebarn spørger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når mit oldebarn spørger
Debat - 24. juni 2021 kl. 07:35

Af Knud Anker Iversen, redaktør på www.positivenyheder.dk, Rønnevangshusene 29.st.th., Taastrup

Mit oldebarn er heldigvis meget nysgerrig og spørger meget til alle de ting, der er sket, siden omstillingen for alvor satte ind i 2023. Da var hun ikke født, men nu i 2035 er hun 10 år og er et barn af den nye tid.

Der er heldigvis meget at fortælle og lytte til. Omstillingen skete på flere niveauer - i by og på land - og var drevet af, at stadig flere oplevede det uholdbare i, hvordan vi havde fået os indrettet. Et vigtigt skridt var, da der kom konkrete ting, man kunne henvise til. F.eks. kom det til det at stå mere og mere klart, hvor tåbeligt det var, at vi havde indrettet byerne på bilernes betingelser med støj, luftvejslidelser, tidlig død, utryghed. Det stod først for alvor klart, da vi fik begrænset de store gennemkørende veje i København, og hvor byboerne hurtigt tog det nye byrum til sig, fik revet asfalten op og sikrede genanvendelse i byggeindustrien. Hvor asfalten var før, blev der plantet træer, frugtbuske og grøntsager. De opmuntrende historier om den fredeliggjorte by spredte sig, og andre mindre byer bød ind og kæmpede for en fredeliggørelse af byen.

Bilerne, hvoraf hovedparten drives på el, eksisterer skam stadig her i 2035, men deres rolle er begrænset til de områder, hvor der ikke er alternative kollektive transportmuligheder - og så er delesystemet meget mere udbredt, end det var dengang. Man når langt med en cykel - specielt når der er strøm på, og den ændrede infrastruktur, der ikke kun var i Danmark, gav et boost for producenter af kreativ varetransport som udvidede ladcykler. Politikerne forstod lykkeligvis, at det er en klog investering at bruge mange penge på at sikre den kollektive transport. Der er efterhånden i bymæssige omgivelser et veludbygget kollektivt transportnet.

Behovet for transport af varer er faldet markant i kraft af den stærkt øgede grad af lokal fødevareproduktion. Mange flere flader i byen hvor der før var p-pladser, er nu inddraget til haver, og ude i industriområderne ser vi nu flere steder vertikal produktion af fødevarer i flere etager.

Mad direkte til mennesker
Hovedparten af vore fødevarer kommer dog fra landbruget, der med den store jordbrugsreform i 2025 for alvor er kommet på banen med produktion af fødevarer direkte til mennesker. Mit oldebarn synes da, at det var fjollet, at vi dengang brugte 80 procent af arealet til at lave mad til især grise, som vi så slagtede og solgte til udlandet. Nu er størsteparten af arealerne omlagt til fødevareproduktion direkte fra jord til bord eller med leverance til forarbejdning på de tidligere slagterier.

Det var den store svinepandemi i 2024, der for alvor satte skred i omlægningen i landbruget, da den store koncentration af svin blev kilde til Covid-24-pandemien. Rigtig mange svin måtte - som mink i 2020 - slås ned af hensyn til menneskene, der ikke havde resistens i forhold til luftbåren vira fra de store svinestalde.

Dyrene i landbruget er ikke udfasede, men i dag indgår de i det regenerative landbrug, hvor de sikrer, at jorden holdes sund og gødes - i et konstant sædskifte. Vi kan altså stadig købe kød, men det indgår i dag som et luksuskrydderi til maden, der primært er baseret på en meget alsidig produktion af grøntsager, og så ser vi et ganske stort udbud af kødsmagende produkter produceret på basis af svampe og positive bakteriestammer.

Jordbrugsreformen i 2025 satte for alvor en stopper for den fortsatte tendens til, at landbrug blev mere og mere koncentreret i stadigt større brug. Der skete en udstykning af de store gårde i mindre brug, der således gav mulighed for, at flere byboere kunne søge mod landet og leve af at producere fødevarer i et samspil med de nærliggende bysamfund, som ellers havde oplevet en stigende affolkning.

Mit oldebarn spørger hver gang til al balladen, der gik forud - for det var jo ikke en gnidningsfri omlægning, der skete i Danmark og i nabolandene. Der var modstand, og især i begyndelsen var den meget højtråbende - især på de sociale medier, men da vi i stigende grad begyndte at se hinanden i øjnene og spørge til, hvad det egentlig var for et samfund, vi ønskede, viste det sig, at de meget højtråbende modstandere af nytænkningen var i et stadigt svindende mindretal.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?